Ældre Kosmos og Kontaktbreve

Referat af Martinus Foredrag d. 12. Juli 1942, bygget over Stenogram af Hr. Hans Bønnelycke m.fl.

(fortsat)

"Synd imod den hellige Aand" fuldbyrdes saaledes kun inden for det Omraade, hvor Mennesket, i Kraft af sin egen Overbevisning om at handle rigtigt, er absolut uimodtageligt for ydre Paavirkning og Hjælp. Her kan kun Livet selv være dets Læremester. Paa andre Omraader derimod kan Mennesket godt faa "Syndernes Forladelse", nemlig der hvor den forkerte Handlemaade bliver erkendt, der hvor man "angrer" sin Optræden. Denne "Anger" udgør i sin kosmiske Analyse den Kraft, der har det i sin Magt at neutralisere de tilbagevendende Skæbnebølger. Derfor er det rigtigt, som der staar skrevet, at for noget kan man faa "Syndernes Forladelse" - for andet ikke.

Det, der altsaa har Betydning for det enkelte Menneske er, hvorvidt dets daglige Væremaade er fuldstændig i Kontakt med dets "Lysstøtte" eller ej. Denne Lysstøtte er altsaa Deres Idealer, Forestillinger og Kundskab om, hvad der er det "eneste fornødne". En Undersøgelse af Deres Viden vil hurtigt vise Dem, at meget af den ikke er fremme i Dagsbevidstheden, hvorfor De ikke øjeblikkelig kan gøre Brug af den. I denne Viden er De ikke praktisk bevidst, kun teoretisk, hvad der i dette Tilfælde vil sige, at den er en daarlig Regulator af Deres Handlinger. Som Aandsforsker lever De i høj Grad paa et Trin, hvor den "hellige Aand" er medvirkende i Deres daglige Handlemaade paa mange Felter. Men der findes ogsaa Felter, hvor De ikke tager det saa nøje med, om Deres Handlemaade er i Kontakt med det, den hellige Aand d.v.s. den rene, kærlige Bevidsthed, foreskriver Dem, og der er det, at Besværlighederne og Lidelserne indfinder sig. De kan f.Eks. være stærkt optaget af at dygtiggøre Dem paa eet særligt Felt, saaledes at De skænker de øvrige Felter i Deres Bevidsthed mindre Opmærksomhed, hvorved De meget let kommer til paa disse Felter at udløse en Handlemaade, som viser sig at være i Disharmoni med Deres Lysstøtte, med det, der er Forsynets Plan med Dem. Her er det, at mit Arbejde kan faa en vis Betydning for Dem, idet det enten viser Dem, hvorledes De kan forebygge Lidelserne eller ogsaa, hvorledes De skal møde dem paa rette Maade og uddrage de rigtige Erfaringer deraf, saaledes at De en anden Gang kan blande de mentale Energier rigtigt. Mine Analyser kan hjælpe Dem til at se Deres egen mentale Lysstøtte rigtigt, og saaledes gøre det lettere for Dem at se den Vej, De bør følge. Den Maade, vi skal komme til at manifestere Lyset paa, er allerede forudbestemt, og der skal tages Hensyn til denne Maade allerede idag. Derfor maa vi allerede idag være med til at forme vor Handlemaade i Fremtiden. De Virkninger, vi idag fremkalder, vil blive medbestemmende for vor Fremtræden i kommende Aar og i kommende Liv, samt medbestemmende for kommende lyse og mørke Pletter i vor Bevidsthed.

De maa forstaa, at selv om De tager Del i Undervisningen over de kosmiske Analyser eller selv studerer disse Ting, vil det ikke gøre Livet lettere for Dem med det samme. De lærer ganske vist baade igennem Kristendommen og i mit Arbejde, at "alt er saare godt", hvorigennem De maaske fristes til at tro, at det saa er ligegyldigt, hvordan De lever. Men saadan er det ikke. Vi staar hver især paa et Trin, alt efter vor aandelige Standard, og saa kan vi skeje lidt ud og bevæge os ned under det Trin, der er vor Standard, eller vi kan stramme os op og sætte al vor Energi ind paa at naa et godt Stykke frem imod at komme i Kontakt med det mentale Felt, der udtrykker vor Lysstøtte. Dette Felt maa vi hele Tiden have for Øje, saaledes at vi, ved Hjælp af det, kan blive mere og mere klar over, hvorledes vi skal handle rigtigt. Det er sandt, at alle Væsener er nødt til at være, som de er idag, og følgelig maa handle som de gør, men vi maa huske paa, at dette ikke er ensbetydende med, at det er nødvendigt at være i Morgen, som vi er idag. Er vi i Morgen som idag, har vi ikke handlet rigtigt, da har vi ikke udnyttet vore betroede "Talenter". De maa være klar over, at det er vor Pligt at holde vore aandelige Egenskaber, vore Talenter, i stadig Vækst.

Er man paa Vej til et Tog, er det kedeligt at opdage, at man har glemt et eller andet, saa at man maa tilbage efter det, og derved risikerer ikke at naa det Tog, man havde bestemt at rejse med. Saadan er det ogsaa i Livet. Har man her et bestemt Maal, man vil naa, f.Eks. "Den store Fødsel", tænk saa paa hvilke Forsinkelser det bringer, om man paa visse Omraader ikke tager sig Livet saa nøje og ikke helt følger den store Arkitekts Plan med en. Derfor betyder det overmaade meget for en at komme til Klarhed over, om man er i Kontakt med den store Bygmesters Plan eller ej. For at hjælpe Menneskene hermed er det, at jeg skaber mine Analyser. Livets Bog er, dybest set, kun en Beskrivelse af det Lysfelt, som hvert enkelt Menneske er i Færd med at skabe i sin egen Bevidsthed. Alle kosmiske Analyser, De gennem mit Arbejde kommer til Kundskab om, er Detailler i Deres eget højere Selv, Deres egne højere Længsler og Begær. Jo mere De studerer disse Analyser, desto klarere vil De Se, at det, det drejer sig om, er at blive dygtig til at udfolde Humanitet, og De vil efterhaanden komme til at se, at dybest set er alt, hvad De overhovedet er Vidne til, alt hvad De oplever, en straalende Udfoldelse af Kærlighed og Humanitet, ogsaa selv om næsten alt i Øjeblikket tyder paa det modsatte. Nu maa De ikke tro, at Kærlighed er blot og bar Kærtegn. Kærlighed er Kulminationen af Intellektualitet. At fornemme Kulminationen af Intellektualitet er det samme som at fornemme Guds Mentalitet. Denne Fornemmelse indtræder i Menneskets Bevidsthed paa det Tidspunkt, hvor det er blevet til Vanebevidsthed for det at udfolde sin egen Bevidsthed i 100%s Kontakt med sin egen Lysstøtte. Naar man i sin Tankeverden er i Stand til at manifestere en Viljesudfoldelse, der bevirker, at ens daglige Væremaade er i fuld Kontakt med den lysende Model man bærer i sit Hjerte, oplever man det, jeg kalder "Den store Fødsel".

Den store Fødsel vil ethvert Menneske komme til at opleve. Men denne Oplevelse kommer ikke til en, saalænge man foretager Handlinger, der skaber en selv en daarlig Samvittighed. At møde de kosmiske Analyser er altsaa ikke det samme som pludselig at blive fritaget for at opleve Samvittighedsnag.

Undersøger man det jordiske Menneskes aandelige Vækst, vil man se, at den gaar fra det materielle til det spirituelle. Først arbejder Bevidstheden med rent fysiske Foretagender, ud af hvilke man netop faar det Erfaringsmateriale, der danner Udgangspunktet for ens Beskæftigelse med de kosmiske Analyser. Igennem Studiet af disse bliver man mere og mere indstillet paa at ændre sin Væremaade, saaledes at man paa stadig flere Omraader faar kosmisk Bevidsthed. Jo mere Viden man faar, desto flere Felter opdager man, at man kan tage fejl paa, og jo flere Felter bliver der følgelig at opleve Samvittighedsnag paa. Naar man begynder at arbejde med paa Udviklingen af sin kosmiske Bevidsthed, opdager man, at der er mange Ting, man ikke mere kan nænne at gøre. Hjælpe Menneskene til at faa den højeste Viden, saaledes at de efterhaanden kan undgaa at gøre de Ting, der giver dem Samvittighedsnag, kan man selvfølgelig ganske rigtigt ved at forklare dem noget af det, man selv ved, men det vil ikke betyde noget virkeligt, hvis det man forklarer ikke er selvoplevet. Hvis jeg ikke selv i Naturen havde oplevet det, jeg fortæller Dem og derfra kan give det som mine egne Oplevelser, vilde det ikke kunde blive til Sandhed og Viden for Dem. Det samme gør sig gældende med Dem selv. Hvis De ikke kan give det, De har lært, fra Dem gennem Deres eget Væsen, gennem Deres Væremaade, kan det ikke blive noget særlig inspirerende Lys for andre. Derfor maa vi studere de kosmiske Analyser og arbejde med at efterleve dem, saa at hele vort Væsen og hele vor Viljesudfoldelse kan blive præget af dem. Det er jo saaledes, at det jordiske Menneske endnu har Urinstinkter i sin Bevidsthed fra dengang det levede paa et meget primitivt Stadium og endnu i stor Udstrækning levede paa Dyrets Niveau. Disse Urinstinkter og alt det, der er tilbage fra den Tid, er det, vi skal bringe under Kultur, skal "hugge væk". Vi maa hele Tiden have Modellen til vor egen Skabelse for Øje. Vi kan ikke fuldkommengøre os selv, uden at vi maa hugge noget bort, paa samme Maade som Billedhuggeren maa hugge noget af Marmoret væk, for at Detaillerne i det endelige Kunstværk kan komme frem. Alt, hvad der i vort Sind modarbejder en kærlig og uegennyttig Væremaade, modarbejder den højeste Udfoldelse af Gudsbevidsthed igennem os, og derfor maa det væk. Vi kan kun arbejde rigtigt, naar vi hele Tiden sørger for at have Modellen foran os, altsaa maa vi hele Tiden have en vaagen og klar Samvittighed, saaledes at vi, ved Hjælp af den, er vidende om, hvilke Hammerslag der skal føres. Ligesom det vilde være en Tragedie for Billedhuggeren, om han kom til at hugge Næsen af sit Kunstværk, paa samme Maade vilde det være en Smerte for os, hvis vi, fordi vi ikke hele Tiden passer paa vor Fremtræden, begaar en eller anden Fejltagelse, som det maaske vil koste os flere Inkarnationer at gøre god igen. Jo flere Fejltagelser vi undgaar, desto bedre er det, men vi kan ikke undgaa dem ved blot at høre, hvad andre har oplevet, vi maa ogsaa prøve det, andre har oplevet. Naar jeg meddeler Dem alle disse Ting, saa er det, fordi jeg ønsker, De skal efterprøve dem i Deres daglige Liv. Derigennem vil De opdage Sandheden i det, jeg har fortalt Dem, og De vil forme Deres eget Væsen om til at blive fuldkomment, saaledes at Deres Liv bliver et lysende Eksempel for andre.

Samvittigheden er ikke noget, der fortager sig, før De har skabt Deres Kunstværk færdigt, saa først er dens Mission endt. Dette Kunstværk er det fuldkomne Menneske. Der hvor Jeget i os har bortmanifesteret alt det dyriske, alt det mørke, det inhumane, usande og ufærdige, alt det kedelige og primitive, der Straaler det fuldkomne Menneske. Naar De først har opnaaet Udødeligheds-bevidsthed, kan De se, at De er eet med Guddommen. Saa er De med hele Deres Bevidsthed blevet eet med Deres Lysstøtte, og den vil fremtræde omkring Deres fysiske Legeme som en straalende Glorie, der er fuldstændig cirkelrund. Før De har faaet fjernet alle de lavere Naturer fra Deres Væsen, er Deres Straaleglorie oval og omgivet af mørke Skygger. De mørke, nedbrydende og triste Tanker afsætter kedelige og grumsede Farver i Deres Straaleglorie eller Aura, - det straalende intellektuelle, humane og kærlige derimod afsætter lyse og skønne Farver. I Deres Bevidsthed kan der være mentale Jordskælv, vulkanske Udbrud, ja rene Naturkatastrofer. I Yderverdenen befordrer disse Ting Drab og Ødelæggelse, det gør de ogsaa i Deres Indre. Hvis De kunde se Deres Tankeverden under et Hidsighedsanfald, vilde De se, at der ligesom var Torden og Lynild i Deres Bevidsthed. Disse Lyn var maaske nok bestemt til at skulle ramme et Medvæsen, men de vil usvigelig sikkert ogsaa ramme Dem selv. Naar man er irriteret, heftig, opfarende og intolerant, udløser man Tyngdeenergi, Eksplosionsenergi, morderiske Kræfter. Hvis ikke disse morderiske Kræfter bliver bundne og omskabt til Fordel for Skabelse, der er i Kontakt med ens Lysstøtte, opstaar der Samvittighedsnag og Græmmelse i Deres Bevidsthed. Naar man faar Samvittighedsnag efter et Hidsighedsanfald, fortryder man og konstaterer, at der paa et eller andet Omraade inden for ens egen lille Verden er sket Ødelæggelser. Hidsighedsanfald ligger de fleste Mennesker under for. Denne Realitet er ikke let at bekæmpe, men den skal bekæmpes, før man faar Lov til at betræde en højere mental Tilstand. For hvert smerteligt oplevet Hidsighedsanfald koncentrerer det udviklede Menneske sig mere og mere paa at finde ud af, hvor det har sin Skavank. Naar det har fundet den, kan det sætte sin Vilje ind paa at fjerne den. Og det er til Hjælp for denne Vilje, at mine Analyser bliver skabt. Naar De studerer disse Analyser, vil Deres Nervesystem blive gennemstrømmet af Inspiration og Livsglæde, og Deres Bevidsthed vil blive opfyldt af Ønsket om at følge de Anvisninger, jeg giver Dem. Jo dybere De trænger ind i disse Analyser, desto følsommere vil Deres Samvittighed blive og jo mere følsom Deres Samvittighed bliver, desto større bliver Deres Ansvarsbevidsthed. De vil komme til at opleve en stadig Samhørighedsfølelse med alle levende Væsener, en stadigt voksende Fornemmelse af, at alt udgør et samlet Hele - Guds egen Bevidsthed.

Igennem mit Arbejde vil det komme til at staa klart for Dem, at Meningen med alt det, De oplever omkring Dem, er den, at Guddommen er i Færd med at fuldbyrde Skabelsen af et straalende Kunstværk her paa Jorden, det største Deres Bevidsthed evner at rumme, nemlig en Verden af fuldkomne Væsener, der alle hver for sig er Guds udtrykte Billede. Igennem Krigen, der raser henover Kontinenterne, fuldbyrder Guddommen en Del af denne Skabelse. Krige er mentale Fejltagelser og udtrykker i sig selv en Slags Vivisektion, en Forcering af Udviklingen frem imod skønne og harmoniske Tilstande. Fandt denne Forcering ikke Sted, vilde det tage mange, mange Aar før det rigtige Menneskerige vilde begynde at blive synligt paa Jorden. Takket være den forcerede Udvikling, der nu finder Sted, vil Skabelsen af det rigtige Menneskerige, det Rige, hvorom Kristus sagde: "Mit Rige" være fuldbragt inden for en overskuelig Tid, kosmisk set.

Der, hvor det først bliver synligt, er naturligvis der, hvor Menneskene hver især søger at ligne Guddommen mest, der hvor de er kommet længst frem i Evnen til at manifestere Kærlighed og Tolerance, der hvor de er mest er i Kontakt med den lysende Model, de bærer i deres Indre. De skal træne Dem i at finde ind til Aarsagerne til Tingene. Jo mere De øver Dem i at se bag om Tingene, jo mere opdager De, at disse kun udtrykker relative Facitter. At komme til et relativt Facit vil sige at se en Ting paa Grundlag af en anden Ting, men vi skal komme dertil, at vi ser lige lukt gennem Tingene, gennem Relativiteterne. Vi ser derved ind paa et andet Plan, hvor vi ser, hvad Tingene betyder, ser, hvad de fortæller os.