Ældre Kosmos og Kontaktbreve

Kære Læser!

Livet har nu sin egen fornøjelige Facon at underholde en paa. Nu har vi i snart sagt Maaneder gaaet ved Klint og ledt efter en Undskyldning for den Regn, som næsten uafbrudt strømmede ned, for saa til Slut at pakke vore Kufferter og vende tilbage til København, indstillet paa, at Efteraaret vist kom tidligt i Aar. Og aldrig saa snart er man indenfor Døren, før man synker ned i den første den bedste Stol, stønnende af den Varme, man har gaaet og sukket efter i en, synes det i hvert Fald en selv, usædvanlig lang Evighed.

Overgangen føltes unægtelig lidt brat. Lige hjemkommen fra Klints fredelige Atmosfære oplevede vi først Varmen, dernæst et Tordenvejr med paafølgende Skybrud og saa, for ligesom at sætte en rigtig tyk rød Streg under det hele, to lige paa hinanden følgende Luftalarmer, - det er vist det man kalder Lynakklimatisering.

Paa den anden Side har enhver Forandring jo sin Charme, og selvom jeg af og til skæver lidt op til den bredt grinende Sol og har Hallucinationer med Hensyn til det dejlige friske Kattegatsvand, saa nyder jeg alligevel i fulde Drag at sidde og tilrettelægge det kommende Vinterarbejde. Paa Mandag fjorten Dage, den 14. September, begynder Undervisningen her i Byen igen. Selvom der i Kosmos for August kommer en fuldstændig Redegørelse for Arbejdsplanen, tror jeg det vil glæde Dem at høre, at Gangen i det omtrent bliver som sidste Aar. De enkelte Hold bliver bevaret paa en saadan Maade, at Undervisningen nærmest kommer til at forme sig som en Fortsættelse af foregaaende Sæson. Nogle Ændringer bliver der imidlertid, eller maaske rettere, noget Nyt føjes der til, men derom maa jeg henvise til Bladet, som De faar inden længe.

Med Hensyn til Provinsarbejdet tegner det hele sig ulige vanskeligere i Aar. Jeg er bange for, at adskillige Hold maa forberede sig paa den Skuffelse, at Mogens Munch vist kun kan overkomme at besøge de tre store Hovedcentre. Dels er Rejselivet blevet saa vanskeliggjort, at det næsten er umuligt at lægge en fast Plan og dels er Arbejdet paa Bureauet vokset saa stærkt, at han meget daarligt kan undværes herhjemme. Jeg er klar over, at disse Oplysninger skaber Sorg i adskillige Hjem, men jeg haaber, at det alle Vegne forstaas, at lindringerne kun foretages af meget nødvendige Grunde. Martinus Arbejde vokser meget stærkt, og vi er jo kun forholdsvis faa om at udføre de Ting, der skal gøres. Paa den anden Side borger denne stadige Vækst jo ogsaa for, at den Dag ikke er fjern, hvor ethvert ønske om Undervisning vil kunne blive imødekommet. En dygtig Ungdom flokker sig om denne Sag, og jeg ved, at der iblandt den findes Kræfter, som senere vil blive taget i Brug. Da dette Problem jo imidlertid ogsaa har en økonomisk Side, tror jeg, at De vil forstaa at vi, som i Dag har den Lykke helt at kunne ofre os for denne Sag, maa gøre det paa Omraader, der sikrest baner Vej for vore Efterfølgere.

Med kærlig Hilsen fra Martinus og samtlige Medarbejdere!