Ældre Kosmos og Kontaktbreve

Kære Læser!

Med disse Linier bringer jeg Dem en sommerlig Hilsen fra Klint. Vi er nu midt i den Maaned, hvor Ferielivet kulminerer, og hver en Plads er forlængst optaget i Kosmos Feriekoloni. Jeg kunde unde Dem ikke alene at være Vidne til det fornøjelige Liv, der rører sig her, men ogsaa at være Deltager i det. Bedre end de fleste ved jeg jo hvormange der i Aar, inderligt mod deres Vilje maatte blive hjemme, og jeg forstaar den Skuffelse, dette Afkald har forvoldt.

Kosmos Feriekoloni er jo noget andet og mere end et blot og bart Feriested. Med alle sine Huse, sin Foredragssal og hvad ellers her er skabt, er det en lille By, hvortil man længes, fordi den hviler paa andre Forudsætninger end Byer i Almindelighed. Det er ingen Handelsplads. Ikke et Sted hvor man tager hen for i Sommersol og Fest at slaa nogle Feriedage ihjel i behageligt, tomhjernet Selskab, men derimod en Skole, hvor man i skønne Omgivelser og sammen med Ligesindede søger at anvende sin maaske knapt tilmaalte Ferie til at faa klaret Spørgsmaal, som længe har ventet paa deres Løsning.

At Kolonien i Aar er alt for lille til at rumme alle de, der gerne vilde have været heroppe, har jeg ikke lagt Skjul paa. Skulde den have dækket Behovet, skulde den omtrent have været fordoblet. Men denne Efterspørgsel er et dejligt Varsel om den Tid, der vil komme. En Dag rejser nye Husrækker sig, og Rammerne udvides. Hvornaar det sker er i og for sig underordnet, det sker, og det er nok. Fra at være en Drøm om et Sted, hvor en ny Kultur kunde praktiseres, er Kolonien blevet en Realitet. Man skal have oplevet dens Aand og Atmosfære for at forstaa dens Tiltrækning. I en bevidst Anstrengelse for i 8 eller 14 Dage at leve i Kontakt med de Idealer, der bærer ens Indreverden, har det indbyrdes Samliv i Kolonien affødt en Aand, som Gang paa Gang faar Fremmede til at udbryde: "Hvordan er dette dog muligt?" Det er muligt, og det er samtidig en levende Bekræftelse af Martinus Paastand om, at Menneskene i Virkeligheden er bedre, end de ser ud til at være. Denne Koloni er hans Arbejdes ydre Ansigt, og dette "Ansigt" har et Udtryk, vi ikke alene kan være bekendt, men som vi ogsaa med Tryghed kan vise Verden. Har De ikke oplevet det, har De en skøn Oplevelse til Gode!

Sommeren har været mere regnfuld end sædvanlig, men jeg tror ikke, at Gæsterne har mærket det saa meget her, som andre Steder. Undervisning veksler med Underholdning og atter og atter hører vi Ordene: "Næ, nu er Ferien allerede forbi!" Skulde jeg overhovedet indvende noget imod denne Ferieby, bliver det den korte Ferie den enkelte har. Lige saa glad man er for at byde gamle Venner velkommen herop, lige saa svært er det at sige Farvel til dem. Det er i de Stunder, man føler, at et Aar alligevel er langt. Men saa trøster jeg mig med, at den bortdragende har været lykkelig for sin Ferie og haaber paa, at det ind imellem maa lykkes mig at faa Lejlighed til at hilse paa hver især paa de Pladser i Landet, hvor de har deres Bopæl!

Sommeren er over Klint og vær forvisset om, at vi nyder den i fulde Drag!

Med kærlig Hilsen fra Martinus og samtlige Medarbejdere!