Ældre Kosmos og Kontaktbreve

Referat af Martinus Foredrag Marts 1942

- bygget over Stenogram af Hr. Hans Bønnelycke m.fl.

(sluttet)

Men har det været den rigtige Oplevelse, saa vil det efter den første af den Slags Oplevelser blive saadan, at alle Steder, hvor De før saa i Blinde, er der nu blevet "aabnet" for Dem, saa at De ser klart og tydligt. De vil mærke Lysstraaler udgaa fra Dem og Forsynets Lysstraaler gaa ind i Dem. De vil befinde Dem i et umaadeligt Lysocean. Saa ser De ud over Kloder, Oceaner, Stjernebyer, ud over alle fysiske Verdener. Retter De Deres Bevidsthed mod den aandelige Verden, saa aabner denne sig ogsaa for Dem. De kan være Brøkdele af Sekunder om at opleve det, der vil tage Dem Maaneder at beskrive. Jeg har jo selv oplevet det. Jeg har aldrig læst noget om disse Ting. Denne Oplevelse er i Virkeligheden Mødet med Faderen, og dette Møde med Faderen vil alle Gudesønner uundgaaeligt naa frem til efterhaanden, saa at de ser ham i levende Virkelighed bag alle Ting, ser ham i hvert eneste levende Væsen, ser Samhørigheden mellem alle levende Væsener. Den kosmisk bevidste ser hele Tiden Verdensaltet som et straalende Lysocean, ser den samme Lysglorie, hvad enten det er en Morder eller en Helgen, det drejer sig om, ser det samme Lys overalt. Saa kan man kun hengive sig helt til Guddommen og gøre Kristus Ord til sine, der hvor han siger: "Fader ske ikke min, men din guddommelige Vilje." Har man kosmisk Bevidsthed skal man slet ikke spørge nogen, hvis der er et eller andet man gerne vil vide. I samme Øjeblik Ønsket om at vide et eller andet melder sig, retter man sin Bevidsthed ind derpaa. Verdensaltet aabner sig for en, og man ser frit det, man ønsker. Naar jeg ønsker at klarlægge et eller andet Problem, sætter jeg mig hen til Skrivemaskinen. Saa aabner min kosmiske Bevidsthed sig, og jeg ser en Masse Ting, hvorpaa jeg skriver disse Ting ned. Gang paa Gang hænder det, at der i Brøkdele af et Sekund kommer saa meget til mig, at jeg ikke kan naa at skrive det hele ned. Saa laver jeg Symboler, og kan altid senere ved Hjælp af disse beskrive det, jeg har set.

Men det er ikke alene det, at man har førstehaands Adgang til Alverdens Viden ved Hjælp af den udvidede Sanseevne, der er det særegne og vidunderlige ved at have kosmisk Bevidsthed, men det, at man samtidig bliver "eet med Faderen". I denne Tilstand ser man ikke længere kun Væsenernes ydre Form. Man ser desuden Væsenerne som Guddommens Sanseredskaber. Derved forstaar man, at den eneste virkelige Maade at kærtegne Guddommen paa, er at kærtegne ham gennem sin Næste, ved at elske sin Næste som sig selv. I denne Tilstand er Forholdet mellem Gudesønnen og Guddommen saa fuldkomment, som det overhovedet kan tænkes, fordi man her virkelig forstaar, at der dybest set kun er 2 Væsener i hele Verdensaltet: en selv og Faderen. De forstaar, at naar De er naaet frem til en saadan Bevidsthedstilstand, saa forser De Dem ikke længere paa det og det lille lokale Felt, saa er det ikke længere noget Problem for Dem, om den eller den Magt skal sejre, om den eller den Klode skal forgaa eller ej, om Verdensrotationen skal have den eller den Hastighed o.s.v. Nej, saa ser De, at alle Ting er Detailler i det samme storslaaede Sceneri, som Guddommen opruller for Deres undrende Øjne. Saa ser De, at Livet er en eneste stor Udfoldelse af Kærlighed, og at alt, hvad der finder Sted, er en Demonstration af Guddommens vældige Skabemagt. Da forstaar De, at hele dette Spil udelukkende er til for Dem alene. Saadan vil efterhaanden hvert eneste levende Væsen blive indstillet. Det er virkelig saadan, at Guddommen er direkte koncentreret paa hvert eneste enkelt Individ, og saa forstaar De nok, at Bønnen ikke vil blive noget umoderne, som man vil afskaffe, fordi man faar mere Viden, tværtimod: At man faar mere Viden vil bevirke, at man bliver mere og mere indstillet paa at blive et Geni i at anvende Bønnen i "Lønkammeret" og sige: "Fader, du som er i Himlen!" uden derfor at forestille sig dette "du" i en Billedform, der jo er begrænset. Mit Forhold til Guddommen er saa fuldkomment, at jeg taler med ham som en Mand taler med sin Næste, og Guddommen viser mig i denne "Samtale" alt, hvad jeg ønsker at se i hele Verdensaltet. Alt, det, jeg har beskrevet i mine Analyser, og alt det, jeg skal give Dem, før jeg forlader denne Zone, er noget, Guddommen viser mig. Jeg har ikke min Viden fra noget, jeg har læst, men derimod fra alt det, jeg ser, og jeg ser, at alt, hvad der sker, er Udtryk for straalende Kærlighed, selv om jeg lever midt i en Zone, hvor det dræbende Princip udfoldes saa vældigt, og hvor Krigen kulminerer. Jeg ser, at det er straalende Lys altsammen, og jeg ved, at De længes allesammen efter dette straalende Lys. Det vilde jo være dejligt for Dem at faa en lykkelig Skæbne og komme i en Tilstand, hvor alt er behageligt Lys, hvor De er eet med Faderen, og hvor De i en hvilken som helst Situation er paa Guddommens eget Udsigtspunkt, hvorfra De ser, at De aldrig mere kan komme ud for Lidelse og Uret, hvor alt er en eneste straalende Aabenbaring af Kærlighed, demonstreret i alle eksisterende Former for Farveudfoldelse, Energiudfoldelse, Legemsudfoldelse, ja alt, hvad tænkes kan. Naar man forstaar, at alt er en eneste straalende, kulminerende Aabenbaring af Kærlighed, kan det ikke undgaas, at man kommer til at leve i et bevidst Samvær med Guddommen, og dette Samvær er den største Oplevelse, der eksisterer. Dette Samvær med Guddommen er det "Lys", De ubevidst iler henimod, naar De føler Trang til at høre, hvad jeg har at fortælle, fordi der er noget i Dem - ligesom i Dyret, naar det udstøder sit Angstskrig - der raaber efter Forsynet i det ukendte. Naar De kommer herhen for at høre mig, for at studere disse Ting og bruge Hjernen til at finde Forklaring paa de Ting, De oplever, saa er det i Virkeligheden en Fortsættelse af Dyrets Dødsangstskrig. Det er Dyrets Dødsangstskrig paa et mere udviklet Stadium. Det er en Længsel efter at blive forenet med Guddommen, som bevirker, at De faar Trang til at udforske Livet, studere mine Analyser og tage disse til Følge. Denne Vejledning i at elske Deres Næste som Dem selv, som de kosmiske Analyser udgør, kan ikke Undgaa at bringe Dem frem til den lyse Morgen, hvor Guddommen vil vise sig for Dem lyslevende - og fra det Øjeblik er De blevet "eet med Faderen" og kan kun manifestere en straalende lys og kærlig Væremaade over for Deres Omgivelser, og saa kan De kun skabe Kærlighed og Glæde, hvorhen De saa end bevæger Dem.