Ældre Kosmos og Kontaktbreve

Kære Læser!

Saa slap da endelig denne den sværeste Vinter, vi endnu har oplevet, sit Tag i Moder Jord. Varme, milde Vinde stryger idag hen over Kosmos Feriekoloni og faar mig til af mit ganske Hjerte at ønske, at De var her og sammen med mig kunde opleve Foraarets Overtagelse af Magten. Bag næsten hver eneste lille Jordtue heroppe titter en lille laadden Kyse frem, under hvilken der skjuler sig en henrivende Blaaklokke. Den ligner præcis en lille Pige, der lige har faaet en ny, fin Kyse af sin Mor og straks skal ud i Solen og promenere med den. Luften er dirrende fuld af Fuglesang, og Havet blaaner, saa det er en Fryd for Øjet. De sidste Isflager er i Færd med at pakke sammen, og jeg ved, at ingen vil savne dem, naar de drager af. Det er med Is og Sne som med Gæster. Bliver de for længe, tærer de for haardt paa Kærligheden og Sympatien.

Vi har travlt heroppe, men er lykkelige derfor. Som i tidligere Aar har vi ogsaa i Aar haft den store Glæde at se nogle af Sagens Venner heroppe, glade for at give en Haand med i de Forberedelser, der jo altid gaar forud for en travl Sæson. I det hele taget maa det siges, at noget af det skønneste, man oplever i Martinus Arbejde, er det straalende Sammenhold og Kammeratskab, der udfoldes inden for det. Gang paa Gang møder man en fremstrakt Haand, Gang paa Gang oplever man den Lykke at se et andet Menneske gøre ens Besværligheder til sine egne og dermed tage det halve af Byrden.

Apropos Byrder, saa maa jeg maaske have Lov til at sige, at vi heroppe har et Menneske, der har bedt mig om at lade et Par Ord falde om en lidt vanskelig Sag, og det er Koloniens Husmor, Fru Flygge Jørgensen. Snart myldrer Gæsterne ind, og saa gentager et aarligt tilbagevendende Problem sig omgaaende, og det er, at de fleste opdager, at de er meget mere sultne, end de havde tænkt sig. Og saa begynder det at knibe for Fru Flygge - Rationeringsmærkerne!!! Hvis De i indeværende Kvartal faar nogle Brød- og Grynmærker tilovers, saa vil De gøre Fru Flygge meget lykkelig ved at sende hende dem. Her er mange Munde, der skal mættes, ja maaske bliver De selv en af dem, og vil det saa ikke være rart at kunne Spise uden at skulle skele til Portionen? Og da de fleste Danskere elsker at kunne drysse godt med Sukker paa Rabarbergrøden, ja saa vil et enkelt Sukkermærke heller ikke blive returneret!

Hver eneste Plads i Kolonien er nu besat. Idag om fire Uger er det første Pinsedag, og dermed begynder den glade Ferietid. Naturen udfolder nu al sin Charme og sender mod det modtagelige Sind en Strøm af livgivende Kraft og Energi, en levende, vidunderlig Forjættelse om, at alt Mørke har sin Begrænsning, og at Lyset altid vil vende tilbage, hvor mørkt det end i øjeblikket kan se ud. Hvor bliver der skønt paa Jorden den Dag, Menneskene lærer at forstaa, at alt Mørke, al Modgang, al Smerte, ja alt hvad der faar Taaren til at træde frem i Øjet, blot er forklædt Lys. At der hinsides enhver Smerte lever et Smil, som en Dag vil lyse op i selv det mest forpinte og trætte Sind. Den lyse Tid stunder til, lad os møde den med aabent Sind!

Med hjertelig Hilsen fra Martinus og samtlige Medarbejdere!