Ældre Kosmos og Kontaktbreve

Kontaktbrev 1942/13 side 1
10-4-1942.
Kære Læser!
Mon De husker, at jeg i et af mine tidligere Breve berørte, at Flygge Jørgensen havde priklet ca. 4000 Blomkaal oppe ved Klint? Hvis De husker det, er De sikkert ogsaa i Stand til at sætte Dem ind i de Tantaluskvaler, vi har gennemgaaet paa Grund af disse Planter i de sidste tre Maaneder. For Flygge har der været Dage, hvor Humøret var helt nede paa Nulpunktet, - 20° Frost er jo ingen Spøg. Og da jeg en Dag sad og hørte Radio, og Taleren saa pludselig sagde, at de sidste Døgns Frost havde kostet Gartnerne i Hundredtusindvis af overvintrede Blomkaalsplanter, ja da følte jeg, at hvis ikke Miraklernes Tid var helt forbi, saa kunde vi godt skyde en hvid Pind efter Blomkaal til Sommer. Men hvordan og hvordan ikke. Da jeg for godt en halv Snes Dage siden indfandt mig ved Klint, kunde jeg jo nok se paa Flygge, at han var ved Humør. Og ganske rigtigt. Inde i Drivhusene stod Blomkaalsplanterne og saa - omend lidt medtagne - saa dog helt livskraftige ud. Betyder disse Planter da saa meget, at det er værd at nævne her? Det gør de. Kosmos Feriekoloni skal i Aar holde til en Belægning af Dimensioner, vi endnu ikke har oplevet Mage til. Paa alle Omraader forværres Fødevaresituationen, og havde vi ikke vort Gartneri, befandt vi os simpelthen i Katastrofeomraadet. Men vi har det, og De kan være overbevist om, at alle dets Muligheder bliver udnyttet til det yderste.
Som De kan tænke Dem, er Overgangen fra Kontor- og Foredragsarbejde til det noget grovere Jordarbejde en Smule skrap. Jeg kunde godt have ønsket, at De havde genset Kolonien, saadan som Munch og jeg gensaa den. Omraadet deroppe saa præcis ud, som jeg forestiller mig Indsejlingen til Grønland. Vældige Isskruninger og hushøje Snebunker. Alene Cykleturen derud var som at prøve paa at ride en vild Hest til. Forhjulet vidste man saa nogenlunde, hvor man havde, men Baghjulet! Som bekendt er vor Frugtplantage indhegnet, men Sneen laa saa højt, at Hegnet befandt sig et Sted nedenunder. Hustype A. er dog ingen lav Hustype, men Sneen laa ikke desto mindre i Højde med Taget, jovist, der skulde et temmelig optimistisk Sind til for at faa øje paa Foraaret, - men det var der nu alligevel, med lidt god Vilje kunde det snuses i Luften.
Men selv om Overgangen fra den ene Arbejdsform til den anden er lidt drastisk, er den alligevel dejlig. Meget aandeligt Arbejde giver let Tilbøjelighed til lidt Søvnløshed. Og selv om man har Pulvere, som jeg nu ikke kan døje at tage, saa virker saadan en Arbejdsdag ved Klint paa Nerverne som en mindre Bedøvelse. Man naar lige at komme under Dynen, saa er Søvnen der - og det kan Nerverne bruge!!! Som De altsaa vil forstaa, har vi det nu dejligt. Foraaret marcherer støt nu, og med det kommer en Periode af Travlhed, som ikke levner Tid til overflødige Spekulationer. Om bare to Maaneder myldrer Gæsterne ind, og saa skal det hele være i Orden. Og som det har været de tidligere Aar, vil det ogsaa blive i Aar. Naar Flaget Pinsemorgen gaar til Tops, og Gæsterne kommer, er der paany et Par Overraskelser, som jeg tror vil bringe Glæde. Men da jeg er i Stand til at holde paa en Hemmelighed, faar De ikke mere at vide denne Gang - det vender vi tilbage til senere.
Men derimod faar De de hjerteligste Hilsener fra Martinus og samtlige Medarbejdere her, med en hjertelig Tak fordi De som Deltager i Korrespondanceafdelingen er med til at række Haand til, at vi trods alle Vanskeligheder kan skabe saa smuk en Sommerferie for vore Gæster i Kolonien, som Tilfældet er.
Deres hengivne
Erik Gerner Larsson.