Ældre Kosmos og Kontaktbreve

Fortsat fra Brev Nr. 1

(I det efterfølgende Afsnit gik Martinus over til at forklare Symbol Nr. 11. For at faa det fulde Udbytte af Foredraget, vil det være klogt at tage Kosmos Nr. 10. 1941, i hvilket Symbolet findes i sort-hvidt Tryk. Kosmos Nr. 10 udkommer en af de nærmeste Dage).

Universets højeste løsning kan vises i 12 Realiteter, hvoraf ikke en eneste kan undværes. Disse 12 Realiteter har jeg sat sammen paa en saadan Maade, at De kan tænke mine Tanker efter og dermed kontrollere, at det jeg siger, er rigtigt. Solen er det højeste Udtryk for Livet. Livsmysteriet har jeg udtrykt ved den ydre flammende Rand. Det, der i særlig Grad er et Mysterium ved Livet, er de store Virkninger af det dræbende Princips Krig, Arbejdsløshed, Sygdom og meget mere. Det er disse Realiteter, der faar Mennesket til at tvivle paa en Mening med Tilværelsen. Løsningen paa Livsmysteriet har jeg indfattet i en 12-takket Stjerne. Naar jeg har sat disse Realiteter sammen i et Symbol, er det, for at De lettere skal kunne huske dem. De, der har arbejdet med Stoffet i længere Tid, er jo fortrolige med min Udtryksmaade. Det, der er Meningen med dette Symbol, er at vise, hvorledes man selv kan søge. Det er ud fra Livets egen Tale, jeg vil vise Dem Livsmysteriets Løsning. For at forstaa dette Mysterium er det ikke nødvendigt, at man har læst Teosofi, Antroposofi, Spiritisme eller noget andet. Naturligvis er det ingen Skade til, at man har studeret disse Ting, men De vil nu faa Lejlighed til at se, hvorledes Livet selv udtrykker sit eget Mysteriums Løsning.

Den Viden, Jesus udtrykte i sin Bjergprædiken, havde han ikke fra andre. Han saa Livslovene i Naturens egen Udfoldelse, og før De gør det samme, bliver hans Syn ikke til Virkelighed for Dem. Vi begynder nu med det første Symbol. De ser her alle Spektrets Farver. Disse Farver skal kun betyde, at alt, hvad der er til, er noget. Det er det første Grundfacit. Dette Noget, der er til: Stjernerne, Solsystemet, Kloder, Mennesker, Dyr og Planter, dette Noget viser sig at være Aarsag og Virkning. Vor Krop er Virkning af en forudgaaende Aarsag. Denne Aarsag er igen Virkning af en forudgaaende Aarsag og saadan fremdeles. Denne Aarsag vil afføde nye Virkninger, og disse Virkninger bliver Aarsag til nye Virkninger og saaledes videre i det uendelige. Alt, hvad der eksisterer, fremtræder som Aarsag og Virkning. Dette er Tilværelsens andet Grundfacit.

Denne Aarsag og Virkning viser sig at være logisk. Naar det regner, sner eller blæser, udløser det logiske Formaal. Det kan godt være, at det ser ud til at være ødelæggende, men det vil alligevel have sit logiske Formaal. Videnskaben har dokumenteret, at Jordkloden har været glødende. Efterhaanden er den blevet afkølet og dermed beboelig for animalske Væsener. En planmæssig - logisk - Forvandling. Vender vi os derefter mod vort eget Legeme, vil vi se, at det i sin Opbygning udtrykker den højeste Logik. Ogsaa vort Legeme har engang eksisteret i Ildtilstand. Men en Ildtilstand kan ikke forvandle sig til en organisk Tilstand uden om Logik. Korsets Tegn er Udtryk for Logik. Korset er blevet forherliget af Jesus, men det har en langt ældre Historie. Det er Udtryk for en fuldkommen Opfattelse af Livet. Den ene Planke udtrykker Maal- og Vægtfacitter, men de giver ikke den virkelige Løsning paa Livsmysteriet. Kun Livsytringsfacitter giver den virkelige Løsning. Livsytringsfacitterne udtrykkes igennem Korsets anden Planke. For at faa en Opfattelse, der er 100% logisk, maa man kunne opleve begge Slags Facitter. Naar man iagttager Naturen, ser man, at alle Skabelser er 100% logiske, hvilket vil sige planmæssige. De levende Væseners Organismer er planmæssige. Jordkloden er et Led i et System, der fungerer planmæssigt. Dette System er igen Led i et højere System, der ligeledes fungerer planmæssigt og saaledes fremdeles. Denne Planmæssighed, De selv kan iagttage, er Tilværelsens 3. Grundfacit.

Men at en Ting er planmæssig, er det samme som, at den udtrykker en Ide. Ved at den udtrykker Logik, Plan og dermed Ide afslører den, at den er Tanke. En Plan kan ikke blive til uden Tænkning. Naar al denne Aarsag og Virkning, De i Naturen bliver Vidne til, viser sig at være Ideskabelse, beviser Naturen sig selv som Udtryk for Tænkning. Men Tanke er Udtryk for Bevidsthed. Denne Analyse er Tilværelsens 4. Grundfacit.

Naar Naturen viser sig at være identisk med Bevidsthed, er vi her naaet frem til det levende Væsen, thi Bevidsthed kan kun være en Egenskab ved det levende Væsen. Vi er dermed naaet frem til os selv, til vor egen Fremtræden. Dette er Tilværelsens 5. Grundfacit.

Hvad er et levende Væsen? Lad os iagttage os selv. Vi udgør et Centrum i en Organisme. Vi ser, at der er noget i os, der ser, taler, hører og handler. Dette Noget kalder vi "Jeget". Dette Jeg oplever sig selv som adskilt fra alt andet. Denne Tilstand udtrykker vi som "Jeg" og "Det". "Jeg" og "Det" er Tilværelsens 6. Grundfacit.

Med Analysen af "Jeg" og "Det" kan vi nu gaa videre. Iagttagelsen af Jeget viser dette som den første Aarsag. Det er ikke en Aarsag som de andre Aarsager. Jeget har ikke samme Analyse som Tilværelsens øvrige Aarsager. Det er den første Aarsag. Det er forud for Viljen og bliver derved den inderste Aarsag. Naar Jeget er forud for Viljen og er hævet over Viljen, er det hævet over Materien. Man kan ikke sige om Jeget, at det er gult eller blaat, rundt eller firkantet, stort eller lille eller andet. Det er ikke noget, der er frembragt. Det har ingen anden Analyse end et "Noget, der er til." Det er den første Aarsag. Det er ikke en Virkningsgrad, det har ingen forudgaaende Aarsag. Det er den aarsagsløse Aarsag. Dette er Tilværelsens 7. Grundfacit.

En Iagttagelse af Jeget viser os, at det har en Skabeevne. Vi kan tale, skrive, regne, gaa, høre, læse o.s.v. Alle disse Ting sker paa Grundlag af vor Skabeevne. Denne Skabeevne er lige saa evig som Jeget. Men naar den er lige saa evig som Jeget, er den lige saa navnløs. Den er "Noget, som er". Den er ikke et Resultat af forudgaaende Tænkning, Den er ikke blevet til. Den er ikke gammel eller ung; thi alt, hvad der er gammelt eller ungt, er Resultater af noget forudgaaende, noget man kan sammenligne det med. Men naar der evigt har været en Skabeevne, maa der ogsaa evigt have været et Resultat. Ethvert Resultat har en Begyndelse og en Afslutning. Det samlede Resultat, alt hvad der er frembragt, har ingen Analyse, det har kun det enkelte Resultat. Naar vi lægger alt det, der er frembragt, sammen til et samlet Resultat, bliver det navnløst. Noget, der er ubegrænset og evigt, kan ikke være større eller mindre. Det har ingen Størrelse. Det vil derfor være navnløst. Derfor kalder jeg disse tre navnløse Realiteter for henholdsvis X.1., X.2., og X.3. Disse 3 Realiteter er tre Analyser af een og samme Ting. Det er kun ved Hjælp af vor Tanke, disse 3 Realiteter kan skilles, i Virkeligheden er de uadskillelige. Fjerner man den ene, vil Grundlaget for de to andre øjeblikkeligt falde bort. Analysen af Jeget som et treenigt Princip er Tilværelsens 8. Grundfacit.

Analysen af Jeget som et treenigt Princip viser os, at vi er skabt i "Guds Billede", idet det viser sig, at Analysen af os selv er den samme som Verdensaltets Analyse. Vi ser Jorden, andre Kloder, andre Stjernesystemer, vi ser et Resultat. Men hvor der er et Resultat, er der ogsaa en Skabeevne. Intet kan blive til af sig selv. Men hvor der er en Skabeevne, maa der ogsaa være et Jeg. Verdensaltet har nøjagtig samme Analyse som vi selv. Dette er Tilværelsens 9. Grundfacit.

Paa Symbolet ser De Trekanter inde i Trekanter. Det skal symbolisere, at der er Væsener inde i Væsener. Selv bestaar vi af Myriader af Væsener. Naar vi skal tale om "Guds Billede" og vi saa for Eks. tager Kristus som et Udtryk for Guds Billede, som nogle gør, saa udgør dette Billede kun en enkelt Ting. Men hvad saa med alt det, der er udenfor? Kun Helheden er et retmæssigt Udtryk for "Guds Billede". Som jeg sagde før, lever der Myriader af Væsener inden i os. Organismer inden i Organismer. Vi kan ikke opleve noget som helst uden at give Liv til Myriader af andre Væsener. Men paa samme Maade som vi indadtil er med til at give Liv til andre Væsener, er vi ogsaa udadtil med til at give Liv til en større Organisme. Denne større Organisme maa nødvendigvis bestaa af levende Væsener, ellers kan den ikke bruges. Det kosmiske Syn viser, at vi er indbygget i selve Naturen, i selve Livet. Ethvert levende Væsen maa skabe Liv for andre levende Væsener for selv at kunne opleve Livet. Man kan ikke se Guds Billede paa en Figur. En hvilken som helst Figur er et Tankebillede og bliver derved noget andet end Guddommen. At dyrke Gud i en Form er ikke den virkelige Gudsdyrkelse. Gud skal tilbedes i Aand og Sandhed, ikke i Form. Guddommen kan kun udtrykkes i et Princip. Enhver Form er en midlertidig Foranstaltning og kan kun udtrykke noget timeligt. Formerne er foranderlige, kun Principperne er evige.

Som jeg sagde Dem før, er alt, hvad der eksisterer, identisk med "Guds Billede". Naar Guds Billede er baade det lyse og det mørke i Tilværelsen, bliver det harmonisk. Hvis det kun var det lyse, der var Udtryk for Gud, saa maatte det jo være Djævelen, der havde skabt Mørket, men det er en Kendsgerning, at Livet udelukkende eksisterer i Kraft af Modsætning - Kontrast - og jo før vi kommer til denne Kendsgerning, desto før bliver vi lykkelige. Saalænge, der er noget, vi ikke kan lide, saa er der noget af Guddommen, vi ikke kan lide. Før vi forstaar, at Gud er alt, hvad der er til, kan vi ikke blive "eet med Faderen".

Naturligvis venter jeg ikke, at De igennem et koncentreret Foredrag skal kunne forstaa disse Ting. Men det er mit Ønske at vise Dem disse Grundfacitter, som hver for sig er uimodsigelige. I mit Værk "Livets Bog" vil De finde disse Problemer forklarede. Der vil De kunne studere dem. Vi er nu kommet saa langt, at vi kan begynde at forstaa de Ting, vi oplever. Det, som det mest kniber for Menneskene at forstaa, er deres egen mørke Skæbne. Men da Mennesket er et evigt Væsen, er det ogsaa sin egen Skæbnes Herre og Ophav. Naar vi mener, at vi har lidt Uret, er det blot, fordi vi er daarlige kosmiske Kemikere. Enhver trist Skæbne er en forkert Kombination af Tankekræfter. Men igennem Oplevelsen af de forkerte mentale Kombinationer lærer vi at bruge de rigtige Sammensætninger. Vi skaber den ene Organisme efter den anden. Ingen af dem er evige. Enhver Organisme slides op. Hvis vi ikke skiftede Organismer, vilde der ikke eksistere nogen Manifestation. Hvis vi ikke fik nye Ønsker og Begær, var der intet Liv. Vort Legeme er kun et Redskab, bygget til et bestemt Formaal. Med nye Længsler og Begær, sker der en Forandring af Organismen. De Dele, der ikke mere er Brug for, dør hen, medens nye vokser frem.