Ældre Kosmos og Kontaktbreve

Kære Venner!

Jeg vil idag gerne tale til Dem om Livsmysteriets Løsning. Livsmysteriet er det største Problem, der eksisterer, men det er ikke større end at man kan komme til Bunds i det, og det er det, jeg gerne vil vise Dem i Aften. Gennem mit Arbejde og mine Symboler har De hørt om forskellige Ting som Spiraler, de 3 Xer, det guddommelige "Noget", Skæbnebølger, og det kan være vanskeligt at forstaa, hvorledes disse Ting er forbundet med hinanden. Derfor har jeg skabt et Symbol, paa hvilket disse Realiteter er kædet ind i hinanden, saa at vi kan se Livsmysteriets Løsning i en sammenhængende Tankerække, følge den med vor Intelligens, saa den bliver til Kendsgerning for os. Det er rigtigt, at en Masse Mennesker har oplevet Livsmysteriet, men dets Løsning har ikke før været en Kendsgerning. Der har til Dato ikke eksisteret noget som helst Verdensbillede i en sammenhængende Tankerække. Naar jeg har kunnet skabe et saadant Verdensbillede, er det, fordi jeg har et saadant Erfaringsmateriale og en saa udviklet Sanseevne, at jeg kan læse i selve Naturen. Det, jeg kan vise Dem er ikke, hvad Teosoffer, Antroposoffer, Spiritister siger, jeg har ikke studeret nogen af disse Ting. Derimod er det min Opgave at vise, hvad Livet selv siger. Det er ikke Livets Mening, at vi skal blive ved med at leve paa, hvad andre har sagt, vi skal udvikle Sanser, der sætter os i Stand til at forstaa, hvad vi bliver Vidne til. Vi kan ikke komme bort fra, at vi eksisterer, vi er til. Vi oplever en Masse forskellige Ting. Disse Oplevelser gaar ind i vor Bevidsthed, og de er medvirkende til den Manifestationsmaade, vi derefter udfolder. Livet er det samme som Guddommens egen Tale. Det, vi altsaa skal møde, er Gud selv. Vi skal lære at forstaa, at Guddommen ikke er noget, vi kun møder i Kirken, men noget vi møder i det daglige Liv, gennem vore Medvæsener. Alt, hvad vi kan komme til at opleve, og alt, hvad vi har oplevet, er Guddommens Tale til os. Nu vil nogle maaske sige, at Livsmysteriets Løsning ligger saa højt over vor Evne til at forstaa det, at det ingen Betydning har at faa denne Løsning. Hvis man er saadan indstillet, har det heller ingen Betydning, saa har man noget andet at leve paa.

Det er saadan, at man maa vokse frem til de forskellige Ting. Det lille Barn, der ligger i Vuggen, kan ikke korrespondere med Forældrene straks. Men efterhaanden begynder det at kunne udveksle Tanker med Omgivelserne, og tilsidst er det helt dygtigt hertil. Paa samme Maade forholder det sig ogsaa med Menneskene. Der er Millioner af Mennesker idag, som slet ikke kan tale med Guddommen, ikke bevidst, men de modtager alligevel Guds Paavirkning. Alt er i Virkeligheden kun Reaktioner over for det i Tilværelsen, som Gud har manifesteret. At det almindelige Barn ikke kan forstaa denne Tilværelse, har sin Begrundelse i, at det slet ikke har de dertil egnede Sanser. Undertiden synes det, at Forældrene gaar det imod, og det bliver ulykkeligt derover. Saadan gaar det ogsaa med det voksne Menneske; undertiden synes det, at Livet er uretfærdigt.

Vi lever i en Tid, hvor en Verdenskultur gaar under. Det er Dommens Dag. Saa meget desto større Betydning har det at komme til Klarhed over, hvad der sker. Det er ikke heldigt, at man faar en fejlagtig Opfattelse af Livet. Mange Mennesker lever paa en fejlagtig Opfattelse af Begivenhederne. Der har til Dato ikke været nogen Kultur paa Jorden, der ikke er gaaet under. Indtil nu har alle Kulturer ført til Krige. Den nuværende Kultur gaar ogsaa sin Undergang i Møde. Vi ser en Udfoldelse af det dræbende Princip, som Verden aldrig før har set Mage til. Naar man er Vidne til dette Skuespil, er det godt at være klar over, hvad det egentlig er, der sker. Det kommer i Virkeligheden ikke an paa, om den eller den Magt skal sejre, om den eller den Nation skal blive den herskende. Personligt er jeg kun Tilskuer til det, der sker. Jeg ser Guddommen i alt det, der sker. I Kraft af min Oplevelse af Livsmysteriets Løsning ser jeg, at alt er saare godt, at alt, hvad der i Øjeblikket sker, er det fuldkomneste paa Grundlag af Fortiden og med Henblik paa Fremtiden. Og naar jeg ser, at alt er saare godt, stiller jeg mig ind paa Livet paa en anden Maade end de Mennesker, der mener, at Livet er uretfærdigt. Mange Mennesker er i Disharmoni med Livet og skaber sig dermed en ulykkelig Skæbne. Det er ikke noget unødvendigt at komme til Kundskab om Livsmysteriets Løsning. Men det er et stort Omraade at holde sammen i sin Hjerne, for at det kan blive levende for en. Dog vil det ikke være saa vanskeligt at følge med for den, der gennem Studiekredsene har fulgt Arbejdet. De Tankearter og Problemer, jeg har sat op, udgør hver især et stort Omraade, men de er uundværlige for Forstaaelsen. De danner ligesom en Kæde, der ikke maa mangle noget Led for at være fuldkommen.

De Tankerækker, jeg har sat op, er store Grundanalyser. Jeg har lagt Vægt paa at anskueliggøre dem saa tydeligt og logisk, at man med sin Forstand alene kan se dem, saaledes at de kan blive til levende Virkelighed. Paa samme Maade som man kan se de fysiske Ting, saadan kan disse aandelige Realiteter, paa hvilke Verdensaltet er baseret, blive til Kendsgerning for os.

De Mennesker, der ikke har Brug for Livsmysteriets Løsning, er de, der lever paa Tro. De befinder sig paa et Stadium, hvor de ikke kræver Problemerne løst for Intelligensen. De lever i Tillid til, at hvad de store Vise har sagt, er Sandhed. Derfor har vi Kirker og Templer, hvori disse Mennesker kan faa deres aandelige Behov stillet. Men at kunne tro er ikke noget, der er undergivet Viljen. Enten evner man at tro, eller ogsaa er det umuligt for en. Det kan være svært for mange Mennesker at forstaa dette, fordi min Terminologi ikke er baseret paa Følelse, men derimod paa Intelligens. Kirker og Templer er baseret paa at tilfredsstille Følelsen. Paa dette Trin kan Mennesket blive aandeligt løftet ved Orgelmusik, Salmesang, farverige Ceremonier o.s.v., men derimod ikke ved en Forkyndelse bygget til Intelligensen. Saadanne Mennesker faar ikke Brug for Livsmysteriets Løsning. De vilde, hvis nogen vilde sige til dem, at det kunde løses, kalde det Gudsbespottelse, endskønt de selv tror paa dette Mysterium, og deres Præster hver Søndag forkynder det i Kirken.

Saa er der en anden Skare Mennesker, det er de, der ikke kan tro. Ogsaa denne Tilstand har forskellige Stadier, men er klarest udtrykt ved, at disse Mennesker vejer og maaler alt, hvad de evner at indsamle i den fysiske Verden. De tror, at Livsmysteriets Løsning kan udtrykkes i Maal- og Vægtfacitter. Men man maa have en hel anden Indstilling. Livsmysteriets Løsning vil aldrig komme til Syne inden for den Form for Forskning. Da alle skabte Ting jo har en Begyndelse og en Afslutning, vil de hele Tiden komme til Virkninger af Aarsager, og dette er ingen Løsning. Man maa have en Aarsag til Virkningerne, og det er denne Aarsag, vi vil komme til at se her. Der er noget i ethvert Menneske, som jeg udtrykker som "Jeget". De Mennesker, der tror, at Livsmysteriets Løsning kan udtrykkes i Maal og Vægt, vil en Dag løbe sig træt i den materielle Forskning. Disse Mennesker tror ikke paa Moralbegrebet, og idet de ikke tror paa det, lever de deres Liv efter deres eget Forgodtbefindende. De benægter faktisk deres egen Tilværelse, idet de fremhæver, at der kun er døde Maal- og Vægtfacitter til. Men Maal- og Vægtfacitters Virkninger kan ikke paa nogen som helst Maade være Udtryk for Liv, det er døde Ting. Og Kendsgerningen viser da ogsaa, at der er mere til. Man kan ikke blive ved at hævde, at man ikke eksisterer. I den fysiske Forskning vil man hele Tiden komme til at opdage, at der findes større Stjernesystemer end de hidtil kendte og Partikler, der er mindre end de, man allerede kender. Selv om man naar til Atomer, Elektroner, Protoner o.s.v. er man stadig lige langt fra Livsmysteriets Løsning. Hvordan skal man da bære sig ad med at komme til den virkelige Løsning? Mit Svar herpaa er min egen Oplevelse af denne Løsning, men hvorvidt De kan forstaa det, afhænger af de Erfaringer, De selv sidder inde med. Jeg kan kun give Dem Løsningen, Oplevelsen af den maa De selv vokse Dem frem til, som Barnet maa vokse sig frem til de Erfaringer, det mangler. Jeg kan hjælpe Dem med at mobilisere Deres Erfaringsmateriale, saaledes at De ved Hjælp af det kan se et langt større Omraade af Tilværelsen, end De ellers var i Stand til. De har lært saa meget i Skolen af de materielle Ting, at De har Evne til at følge med og forstaa nogle af de Realiteter, gennem hvilket Livet beviser sig selv, derfor er det gavnligt, at jeg viser Dem de Ting, jeg har oplevet, fordi jeg ser, hvad Nytte jeg har deraf og ser, hvilken Nytte De vil kunne faa deraf. Jeg ved jo, at disse Ting interesserer Dem, De føler Dem tiltrukket af aandelig Oplysning, og dette beviser i sig selv, at De savner noget. De er søgende.

Nu skal jeg gaa over til at vise Dem det Verdensbillede, en ny Verdenskultur vil komme til at hvile paa. Nu da den gamle Verdenskultur er ved at bryde sammen, maa der bygges en ny op paa Basis af de Erfaringer, Menneskene har indvundet. En ny Kultur skal bygges op paa Basis af Realiteter. Den maa ikke føre til nye Myrderier, Arbejdsløshed, Fattigdom, overdreven Luksus og Rigdom, men derimod til sund Ligevægt og Kærlighed mellem Menneskene, saaledes at en virkelig Fred og Harmoni kan blive til en Kendsgerning. For at denne Harmoni kan blive fuldkommen i den Del af Menneskeheden, der er vokset ud over de materielle Facitter og vil have noget, den kan forstaa, er absolut virkeligt, saa maa de Mennesker, der skal være med til at bygge den ny Kultur op, tilegne sig disse Ting. Disse Mennesker er Jordens Salt. Væsenerne bæres af en aandelig Kraft, der Straaler direkte ned paa Skandinavien fra Mælkevejens Centrum. De forskellige Organer i et Menneske er led i en Organisme, som faar sin aandelige Næring fra Centret i denne Organisme. Saaledes ogsaa med Jordkloden, som faar sin mentale Kraft fra et Solsystem-Centrum, som igen faar sin Kraft fra et Mælkevejssystems Centrum. Jordkloden bliver for Tiden forsynet med overordentlig stærke Kræfter, der skal bevirke den nye Kulturs Fødsel. Og det er paa Grundlag af disse Kræfter, at mit Arbejde bliver til. Hvis ikke disse Kræfter var til Stede i Verden, vilde det være ganske udelukket, at jeg kunde opleve disse Realiteter i min fysiske Hjerne. Disse Kræfter har deres Centrum her i Danmark og de omliggende Lande. Det er her, der vil blive Brug for dem, fordi vi her befinder os i Krigens umiddelbare Nærhed. Det er her, jeg mener her i Europa, at Menneskene er undergivet den mest forcerede Udvikling, der bevirker, at de faar de sidste manglende Erfaringer, der vil bringe dem til at raabe: Hvad er Sandhed? Hvad skal vi gøre for at skabe Fred paa Jorden? Her vil Raabet blive saa stort, som det aldrig før i Historien har været hørt. Derfor er det, at den kosmiske Verdensimpuls virker direkte paa dette Omraade.

Talsmanden, den hellige Aand, som Faderen vil sende, er - som jeg saa ofte har sagt, - ikke en Person, men en kosmisk Kraft. Den er Bevidsthed. Den er Tankearter, den er den aandelige Materie, gennem hvilken de højeste aandelige Kræfter kan skabe den højeste Viden om Guddommen og Universet. I denne høje aandelige Materie skabes de Analyser, der udtrykker Universets højeste Facitter. Det vil derfor være nødvendigt for Mennesket at indstille sig paa at udvikle sin Hjerne til en saadan Tilstand, at det kan bruge den til at opfatte disse Energier, saa at det derigennem kan komme til at forstaa de kosmiske Analyser og igennem dem alt det, der sker omkring det.