Ældre Kosmos og Kontaktbreve

 

 

Man kan lære meget af Martinus, selvfølgelig kan man det. Men det er ikke bare det han skriver, der er værd at hæfte sig ved, men også måden han gør det på. Og det er just dét, jeg gerne vil fortælle lidt om her.

Den engelske forfatter Fay Weldon siger et sted, at skribenter ikke kan modstå sprogets berusende svingninger: uophørligt lader de et godt udtryk være vigtigere end sandheden.

Så almindelig er denne tendens, at det ligefrem kan virke utroværdigt, når sandheden for en gangs skyld blinker med sit nøgne stål. Første gang jeg mødte dette glimt hos Martinus, var i fjerde kapitel af Livets Bog, hvor han ret udførligt analyserer samfundets sociale skævheder. At det var en analyse og ikke en subjektiv opfattelse, han gav udtryk for, begreb jeg ikke i første omgang. – Kors hvor er han rød! tænkte jeg, og det var først, da jeg ville til at modsige ham, at jeg for alvor fandt ud af, hvad der menes med en "analyse". Siden kom andre situationer til, hvor jeg skiftevis opfattede ham som ironisk eller bevidst provokerende, indtil jeg fik bragt mine egne fordomme til hvile og uhildet kunne læse, hvad han i virkeligheden skrev. Siden har jeg mange gange oplevet andres fordomme i mødet med Martinus' litteratur, og selvfølgelig er det vidt forskellige ting, der skaber disse små, undertiden uovervindelige, misforståelser for hans læsere.

På den anden side: kender man Martinus analyser og har levet sig ind i dem, skal man være forsigtig med at promenere for åbenlyst med dem. Det er enhver nybegynders fejl at tale vidt og bredt om "ligæderi", "parringskærlighed" osv. Martinus skrev ikke sine bøger og artikler for at skabe korsriddere, men hele mennesker, der kunne arbejde diskret, ved selv at være eksempler for andre.

Så pas nu på. I dette nummer af Kosmos skriver Martinus nemlig om Ægteskabet, og som en vifte breder sandheden sig i mange retninger i de øvrige artikler. Knud Højgaard efterforsker den i sin omtale af Martinus' første elev og dennes bøger. Gun Alfredson finder den i en af hverdagens situationer, Göran Bretz viser den på en flot tegning, og Per-Anders Hedlund sætter sig for at besvare spørgsmålet: Hvad er den egentlige sandhed?

Og lad så være med at tale om "parringskærlighed", når familien sidder foran fjernsynet og ser "Borte med blæsten"!