Ældre Kosmos og Kontaktbreve

Kosmos 1992/1 side 16
Martinus om det eneste virkelige helvede dvs. dyreriget, hvortil også det jordiske menneske hører:
"Helvede" er den mørke farve, med hvilken Guddommen afblænder sit overjordiske lysvæld i grader, der kan gøres tilgængelig for sansning.
Det, der opfattedes at være "døden", "helvede" eller "mørket", var ikke andet end et "farvestof", et "dekorationsmateriale", "mørk maling", som det udødelige Jeg i forbindelse med Guds modellerende og malende hånd bag de døde kroppe benyttede ved udformningen af sit livskunstværk: "Mennesket i Guds billede". De døde kroppe, ligene i gravene, er kun høvlspånerne eller affaldsstofferne fra denne guddommelige skabelsesproces, denne guddommelige omformning af mentalitet fra "dyr" til "menneske".
Uddrag af LB V, stk. 1677 og -78