Ældre Kosmos og Kontaktbreve

Kosmos 1991/10 side 193
Foto af Mary McGovern
 
Magt til de ydmyge
af Mary McGovern
 
En refleksion over Václav Havels tale på Københavns Universitet d. 28. maj 1991.
 
Václav Havel, Tjekkoslovakiets præsident, var for nylig i Danmark for at modtage Sonningprisen. Som tak holdt han en tale om magten og dens fristelser for politikere – en tale som ikke bare var vedkommende for politikere men for alle som måtte blive fristet til at misbruge magten og dens privilegier.
Han nævnte tre grunde til at man vil have magt: 1) idealistisk ønske om at forbedre samfundsordenen, 2) bevidst eller ubevidst længsel efter selvbekræftelse, og 3) nydelse af de privilegier der – selv under de mest demokratiske forhold – som praktisk nødvendighed knytter sig til politikerens tilværelse.
Permanent mistænksom
Hvad der begynder som ren idealisme kan nemt udarte sig til begær efter magt, begrundet i længsel efter selvbekræftelse eller efter privilegier. Derfor blev Havel, efter eget udsagn, mere og mere mistænksom over for sig selv for hver udmærkelse han modtog, for hvert privilegium der blev ham givet. Selvrefleksion og kritisk afstand til sig selv behøves for at de folk som er ved magten – hvor gode hensigter de end måtte have til at begynde med – kan skelne mellem tjenesten over for deres land og den nydelse det medfører i form af universel beskyttelse og privilegier.
Problemet med objektiviteten
Vi er ikke alle politikere. På vores egen lille facon kan vi imidlertid godt have magt – den magt der ligger i at have autoritet på arbejdspladsen, magt over børn, magt over de mindre erfarne, magt over partneren i et forhold ...
Vi kan bilde os ind at vi kender os selv godt, så godt at vi kan være sikre på vores "rene" motiver for at gøre noget "godt". Men kender vi virkelig os selv så godt? Er vi overhovedet i stand til det?
Der er mange som mener at politik er en beskidt affære. Ifølge Havel er det blot et arbejde der kræver særlig "rene" mennesker, fordi det netop er så nemt at gøre det til en beskidt affære.
"Politik er et område af menneskelig aktivitet, som stiller forøgede krav til den moralske sans, til evnen til kritisk selvrefleksion, til en virkelig ansvarlighed, til smag og takt, til evnen til at leve sig ind i andres sjæl, til sans for mådehold, for ydmyghed. Det er en beskæftigelse for særligt beskedne mennesker."
Det samme kunne siges om mange andre slags arbejde og mange andre situationer i dagligdagen. Havels idé om at være permanent mistænksom over for sig selv kan bestemt anvendes i videre omfang.
 

Václav Havel: permanent mistænksom over for egne motiver.
 
På vej mod en verdensregering
I LIVETS BOG I og DET EVIGE VERDENSBILLEDE II skriver Martinus om fremkomsten af en verdensregering. De Forenede Nationer er denne styrelse i sit fosterstadium, som vil nå moralsk og fysisk fuldkommenhed i løbet af de kommende århundreder. Denne verdens regering vil komme til at bestå af folk, som er eksperter ikke bare i fysisk videnskab, økonomi osv., men også i moral og åndelig videnskab. Havels håb om en politisk scene befolket af mennesker, som er opmærksomme og agtpågivende over for deres egne selviske tilbøjeligheder, vil blive opfyldt. Magten vil komme til at være i de ydmyges hænder.
Oversætter: FK