Ældre Kosmos og Kontaktbreve

Kosmos 1991/10 side 187
Nyt fra Martinus Center i Klint
 
Arbejdsuge i Klint 12. – 19. oktober
 
Som nævnt i sidste nummer af Kosmos arrangerer vi igen en arbejdsuge i skolernes efterårsferie.
En del mennesker mener at kosmologi er meget, meget teoretisk. Man kunne ønske sig de kom til Klint i sådan en arbejdsuge for bare at se hvilken aktivitet disse teorier kan resultere i. Ønsker du at blive inspireret af kosmologiens optimistiske livssyn og at opleve hvordan mennesker så kan samarbejde? Så er denne arbejdsuge med både foredrag om morgenen og om aftenen måske noget for dig.
Arbejdsopgaverne denne gang er bl.a. vedligeholdelse af bede og plæner samt beskæring og fældning. Endvidere maler-, snedker- og tømrerarbejde. En særlig opgave er at fjerne centralvarmesystemet i Pavillon II der skal erstattes med elektrisk varme. Vi får også brug for 2 personer til køkkenet.
Vi arbejder som regel i hold. Det er morsomst og mest inspirerende, og der er altid én, som ved lige præcis, hvordan arbejdet skal gøres, så resultatet bliver både rigtigt og grundigt.
Du kommer til at bo gratis i en opvarmet lejlighed, og om aftenen serverer vi et varmt måltid mad, som du får til kostpris.
Tilmeld dig til Instituttet i København eller til Alice og Erik i Klint og fortæl, hvornår du kommer, og hvor længe du bliver.
Klintgruppen
Telefonnumrene er:
     Instituttet     38 34 62 80
     Klint              59 30 21 77