Ældre Kosmos og Kontaktbreve

 

Jægersborg Dyrehave nord for København har været udflugtsmål for københavnerne i århundreder. Her findes rester af den oprindelige urskov med tusindårige ege, og mange navne og anekdoter er i tidens løb blevet uløseligt forbundet med denne 1000 ha store naturpark.

Størstedelen af den oprindelige egeskov eksisterer ikke længere. Alene til den danske orlogsflåde, som blev røvet af englænderne i 1807, er medgået 90.000 store egetræer. Det fortæller lidt om, hvor stort behovet var for denne træsort i gamle dage.

Midt i Dyrehaven findes en vældig rydning, hvor der oprindelig har ligget en landsby, Stokkerup, med omkringliggende marker. Den blev nedlagt i 1670 for at skaffe plads til det vildt, som Christian V skulle jage. Her lod han også et jagthus bygge, der var indrettet med køkken i nederste etage og en taffel-elevator, der kunne glide op gennem gulvet i spisesalen med fuldt dækket bord. På den måde kunne kongen spise uden opvartning af tjenerskabet i uforstyrret ensomhed ligesom en eremit. Deraf kom navnet (via fransk: un ermitage): Eremitagesletten. Den er efter danske forhold en vældig slette, næsten en "savanne", med flokke af kronhjorte og dådyr, med bølgende græs og grupper af hvidtjørn og fritstående ege- og bøgetræer. Midt på sletten knejser Eremitageslottet, der blev bygget i 1736, efter at det oprindelige jagthus var revet ned.

Martinus nød at spadsere i Dyrehaven, hvor turen ofte gik ud til Eremitagesletten. Her er to bænke knyttet til hans navn og omtalt i erindringsbogen: "Martinus – som vi husker ham".

Per Thorell skriver om den ene bænk: "Et lille stykke syd for Eremitageslottet i Dyrehaven er der en gravhøj, hvorpå der er anbragt en gammel frønnet bænk. Herfra er der en storslået udsigt mod øst over en afvekslende natur og med Øresund i horisonten. Martinus har fortalt, at han ofte i sagens yngre dage sammen med Gerner Larsson tog med toget til Klampenborg, hvor de drak te hos "Peter Liep" og derfra spadserede op til netop denne bænk, hvor de sad og nød udsigten og naturligvis talte åndsvidenskab."

Om den anden bænk skriver Per Bruus-Jensen, at den ligger i den vestlige del af Eremitagesletten. Herfra er der en vid udsigt over sletten, hvor Martinus forklarede, at der ligger en stor åndelig by med højtudviklede, diskarnerede mennesker. Se nærmere herom i erindringsbogen og Gunnar Olssons artikel i dette nummer af KOSMOS. De to bænke er markeret på hosstående kort med pile og mærket MB.