Kosmos 1991/9 side 177
Kun igennem erkendelse af væsenernes udødelighed bliver retfærdigheden i de samme væseners lykkelige og ulykkelige skæbner åbenbaret.
Martinus: DE LEVENDE VÆSENERS UDØDELIGHED, kap. 1 (Småbog nr. 23)
Fejlagtig tankeføring og den heraf følgende fejlagtige viljeføring og skabelse udgør ... den absolut eneste og sande årsag til sit ophavs ulykkelige skæbne, hvad enten den giver sig udslag i krig med medvæsenerne, eller den giver sig udslag i sygdomme i organismen eller sindet. Ethvert væsen bliver derved på denne måde selv den inderste årsag til sin ulykke og lidelse.
Martinus: PRIMITIVITET OG OVERTRO, kap. 5 (Småbog nr. 23)
Tilbage til indholdsfortegnelsen
Forrige