Ældre Kosmos og Kontaktbreve

 

 

"Forfatteren Martinus er en overset dansk tænker og filosof, der på sin hundredårsdag nok kan fortjene at blive omtalt. Han har endnu ikke fået en plads i tænkningens historie for sin unikke dybdepsykologi og absolutte helhedssyn. Det fortjener han, uanset om man er enig med ham eller ej", skrev Jørgen Hejlsvig i Århus Stiftstidende i anledning af den runde fødselsdag sidste år. Her er hans artikel, der blev avisens kronik den 11. august 1990.

 

Ved midnatstid søndag den 10. august 1890 faldt uret i slag på et lille nordjysk husmandssted i Sindal, men ved det tolvte slag faldt uret ned fra væggen og det blev aldrig til ur mere.

Umiddelbart efter fødtes i huset en dreng, der fik navnet Martinus og som skulle blive en åndelig sværvægter af format.

Jeg har desværre ikke mødt Martinus, men jeg har studeret den ellers for mange så ukendte forfatter, der i dag ville være blevet 100 år.

Martinus frembragte de sidste 60 år af sit liv et omfattende, unikt og originalt forfatterskab. Ni år efter hans død er hans værker oversat fra dansk til en halv snes sprog.

100-års-dagen markeres i og omkring hans fødehjem, og flere hundrede mennesker fra nær og fjern strømmer til Sindal i dag. Især ventes mange svenskere, for Martinus er lige så kendt – eller ukendt – i Sverige som i Danmark.

Forfatteren Martinus, der slettede efternavnet Thomsen, blev født uden for ægteskab. Det var dengang en alvorlig sag, som præsten påtalte ved hans konfirmation og forsikrede, at han derfor var udelukket fra at komme i himlen. Det gjorde han nu nok alligevel i 1981, da han døde 90 år gammel.

Præstens formørkede syn fik Martinus til at tvivle på kirkens autoritet og på de præster, der prædiker en dødens teologi.

Martinus kom til at stå fadder til en ny dybdepsykologi eller filosofi – kosmologien. Hans hovedværk, DET TREDIE TESTAMENTE, består af syvbinds-værket LIVETS BOG på knap 3000 sider og trebinds-værket DET EVIGE VERDENSBILLEDE med farvelagte symboler om psykiske og fysiske emner. Desuden skrev han 30 mindre bøger, alle udgivet på Borgens Forlag.

Mange forfattere har skrevet tykke og tynde bøger om Martinus, der også selv har udgivet sine erindringer, men særlig læst er han altså endnu ikke.

Indimellem fik Martinus også tid til foredrag, han holdt adskillige i Århus og skrev læssevis af artikler.

Hans arbejdsindsats var enorm og han kunne uden at overanstrenge sig nøjes med tre-fire timers søvn i døgnet, efter at han som 30-årig gennemgik en dybtgående bevidstheds-forandring. Den ændrede både hans og mange andres liv.

Den Kristus-inspirerede kosmologi er oversat til og trykt på engelsk, svensk, tysk, esperanto, fransk, hollandsk, islandsk og japansk. Alt hvad Martinus har skrevet er desuden oversat til tjekkisk og en hel del til serbisk, men endnu ikke trykt på disse sprog.

Der forskes videre i Martinus åndsvidenskabelige værker på Martinus Institut i København, der har ret til at flage med sit eget smukke flag.

Martinus levede beskedent og spartansk hele sit liv og er en uudtømmelig inspirations- og visdomskilde. Selv ønskede han absolut ingen opmærksomhed omkring sin person, og det er til dels forklaringen på, at han ikke er så kendt.

Han ønskede fred og ro til sine kosmiske analyser og til at skrive. Han ønskede absolut ikke, at han skulle blive genstand for persondyrkelse eller foreningsdannelse, og han har flere gange fastslået, at kosmologien ikke er en religion. Den er pr. definition et helt frit og åbent studium, der kan studeres på samme måde som Kierkegaard og Grundtvig.

Da Martinus' værker ikke ligefrem er romanlæsning har mange fundet sammen i studiekredse. Sådanne findes i alle større byer i Danmark. I Århus er der mange studiekredse og foredrag i kosmologi hver vinter.

Martinus beskriver et universelt verdensbillede i logiske tankerækker ud fra et positivt livssyn. Han ønskede at skabe begyndelsen til en åndelig videnskab, som han selv leverede de første solide byggesten til.

Den omfatter både det ydre fysiske og det indre mentale univers. En central tanke i hans syn på verdensaltet er, at det lever og tænker som en organisk, guddommelig helhed. Han ser alt liv som en uadskillelig enhed, og gennem et lovbundet samspil udvikles gradvis vore evner til at leve i fuldkommenhed med alt og alle – omend det tidsmæssigt, desværre, har lange udsigter!

Man vender naturligvis ikke ustraffet op og ned på verdensbilledet uden at få kritik af sin samtid, men Martinus tog aldrig til genmæle. Fastholdt kun, at hans analyser udelukkende havde kærligheden til facit og at ingen nogensinde havde kunnet afvise den påstand.

Han sætter lighedstegn mellem ægte kærlighed/næstekærlighed og Gud, og Jesus Kristus er hans forbillede. Intet mindre. Han beskriver næstekærlighed som en forening af intelligens og følelse – en mental tone, der bringes i harmoni med universets grundtone.

Så længe vort liv er et mysterium, forbliver også verdensgåderne et mysterium, siger Martinus, hvis filosofi handler om os selv og selve forudsætningerne for vor eksistens.

Devisen er: "Kend dig selv, og du kender hele verden".

Uden at docere moral påviser han, at livet selv indskriver en højere moral i vore hjerter og hjerner og sætter vort korte fysiske jordeliv ind i en kosmisk sammenhæng. For ham er livet evigt, og for at forstå det, skal det ses i et uendeligheds-perspektiv, som det ikke her er muligt at komme ind på.

En af de hjemlige filosoffer, der grundigt har beskæftiget sig med kosmologien, er mag.art. John Engelbrecht.

I sit fire-binds-værk "Den intuitive tanke" (Borgens Forlag) betegner Engelbrecht dette verdensbillede som noget helt nyt og afgørende, der synes at løfte Martinus ud over sin samtid og give ham en særlig plads i tænkningens historie.

Engelbrecht er ikke i tvivl om, at denne originale tænker med sit fuldkomne sansesæt er nået til det absolutte udsigtspunkt, hvorfra han skuer ind i det som Platon kalder "ideernes verden".

Ifølge Engelbrecht har Martinus erfaret de "kosmiske verdenslove, urbillederne, de absolutte ideer, facitter og arketyper", og det er jo ikke så lidt.

John Engelbrecht betegner Martinus-værkerne som ét eneste stort forsvar for alt liv, og han konstaterer begejstret, at "den, der anstrenger sig for at forstå værket, vil få bjergbestigerens løn, når han træt er nået toppen og kan nyde en storslået udsigt. Hverdagsmennesket nede i dalen har et andet perspektiv end det helhedsbillede, som viser sig for et intuitions-menneske, der ser alt fra evighedens synsvinkel".

Mange har svært ved at følge Martinus' beskrivelse af reinkarnations-princippet, der er essentielt i hans filosofi, selvom flere og flere gør sig tanker om en tilværelse efter døden. Martinus er ikke i tvivl. Han mener, at vi mennesker skiftevis befinder os i en fysisk og i en åndelig tilværelse for overhovedet at få mulighed for at udvikle alle sider af os selv i et evigt liv.

For mig repræsenterer Martinus en tænkning, spækket med ny livsforståelse. Her er inspiration til en livsførelse, hvor man ikke vil udsætte andre for noget, som man heller ikke selv ønsker at blive udsat for, altså et helhedssyn.

Martinus påviser retfærdighed, hvor andre kun ser uretfærdighed, han påviser planmæssighed, hvor andre ser planløshed, og han får sine læsere til at se lyst og optimistisk på tilværelsen i dyb menneskelig respekt for individets ret til at tro og gøre, som det vil.

Danmark har tidligere leveret åndelige sværvægtere som Kierkegaard og Grundtvig, og jeg trækker med glæde en åndelig parallel til Martinus, der stadig lyser og varmer som en sol.

Man kan ikke smelte is med is, har han sagt. Selv smelter han isbjerge ...