Ældre Kosmos og Kontaktbreve

 

 

Ved Martinus' 90 års fødselsdag, der blev afholdt den 9. august 1980 i "Falkoner Centret" på Frederiksberg, talte en fuldstændig åndsfrisk Martinus veloplagt og inspireret i en hel time for 1200 tilhørere. Aldrig tidligere havde så mange af sagens interesserede været samlet på et sted, for alle vidste, at nu var det sidste chance for at se og høre den gamle vismand. Det var afskedens time.

I disse dage ville Martinus være fyldt 101 år, og i den anledning bringer vi et fødselsdags-portræt, skrevet af journalist Jørgen Hejlsvig. Olav Johansson bidrager med en omtale af et økonomisk eksperiment i USA, som på en overraskende måde tangerer Martinus' tanker. Og så bringer vi den omtalte afskedstale fra 1980, nedskrevet efter den originale båndoptagelse.

Martinus nød at kunne tale frit uden tanke på, at hans ord senere skulle stå på print. Derfor ønskede han sådanne taler og foredrag underkastet en vis sproglig bearbejdning, før de måtte anvendes som artikler i KOSMOS. Ole Therkelsen har påtaget sig denne opgave, og han giver os følgende ord med på vejen:

Martinus gav ikke sin tale nogen titel, men jeg har foreslået KRISTUSPRINCIPPET; dels fordi Kristus gennem hele foredraget bliver fremhævet som modellen på det fuldkomne menneske, dels fordi Martinus selv repræsenterer kristusprincippet eller verdensgenløsningsprincippet.

Visse ting går tabt, når båndforedrag bearbejdes til artikler. Flere gange bragte Martinus således hele salen til latter ved den måde, han sagde tingene på. I forbindelse med bøn fremhævede han f.eks., at Gud ikke er smålig og siger: Kan du komme ned på knæ! Nej, det ville jo være synd for mikroindividerne i knæene. – Men stemningen med en hel sal i latter lader sig vanskeligt overføre til artikelform.

Ligeledes kunne Martinus give ordene en vis betoning eller inderlighed, som heller ikke kan overføres til skrift. To gange under foredraget blev han meget dybt rørt og så bevæget at det kunne høres på stemmen. Det skete, da talen faldt på "Den gyldne ilddåb". Her måtte Martinus tilmed holde en kort pause for at bringe stemmen under kontrol. Martinus var også meget bevæget, da han udtalte afskedsordene til sagens venner; det er ikke vanskeligt at forstå. 60 år tidligere, i et lille værelse på Jagtvej i København, inkarnerede i et enkelt menneske den kosmiske bevidsthed, der skulle danne grundlag for en hel klodes nye kultur. Efter 60 års flittigt arbejde og en vellykket mission kunne dette menneske nu tage afsked med over tusind trofaste venner og hjælpere. Kort før afskedsordene lo man meget, da Martinus ganske humoristisk sagde, at selvom han ikke holdt foredrag mere, så var han ikke død endnu. Derefter tilføjede han: "Og selv om jeg er død, kan I være overbevist om, at jeg er hos jer. – Jeg er hos jer! – Men på en anden måde end i dag."

Da jeg under foredraget hørte disse ord, følte jeg, at de var lige så betydningsfulde som Jesu ord: "Se, jeg er med jer alle dage til verdens ende!" – slutter Ole Therkelsen.