Ældre Kosmos og Kontaktbreve

 

 

I det smalle stræde mellem Sicilien og Italien var oldtidens skibe i stor fare. Her skulle de ifølge et græsk sagn passere med største forsigtighed. På den ene side boede uhyret Skylla, som forsøgte at snappe de forbisejlende med sine fangarme. På den anden side plejede havhvirvlen Karybdis at bringe død og undergang over de søfarende.

Når man ønsker at bruge Martinus analyser i hverdagen, vil man ofte befinde sig i et tilsvarende dilemma. Her er ingen nemme løsninger, og man må selv vurdere. Lad os tage Golf-krigen som eksempel. Her står to kosmologiske sandheder klippefast over for hinanden.

a) Man kan ikke skabe fred ved at føre krig.

b) Til en Saddam Hussein må man tale et sprog, som en Saddam Hussein kan forstå.

Lader man sig nu indfange af a frem for b, gør man fælles sag med "de nyttige idioter", som er elsket af enhver diktator, fordi de baner vejen for hans ekspansive drømme. Lader man sig derimod indfange af b frem for a, er man med til at holde krigens brand ved lige. At det overhovedet lader sig gøre at bringe skuden uskadt frem mellem Skylla og Karybdis, mener vi at have vist med Olav Johanssons og Sv. Å. Rossens artikler i hhv. nr. 4 og nr. 6.

I dette nummer af KOSMOS vil vi undersøge de omstændigheder, der bringer held eller uheld for den vanskelige sejlads. Da jeg læste Martinus' artikel TÆRSKELENS VOGTERE, var der et ord, som fik en lille klokke til at ringe advarende i mit sind. Det var ordet "brushoved". Vi har alle sammen sider i vores karakter, hvor vi er brushoveder. Nogle er det i forhold til analyserne (det er dem, Martinus taler om i sin artikel), andre er det på f.eks. økonomiske, karrieremæssige, ernæringsmæssige eller ægteskabelige områder. Der er faktisk mange muligheder for at lide skibbrud her i tilværelsen, og det kommer alt sammen af, at vi på visse områder er nogle skrækkelige brushoveder, der uforfærdet kaster os ud i den første, den bedste løsning. Ingen er fuldkommen, for som Martinus sagde: "Alene dét, at vi befinder os her på denne klode, er i sig selv en betænkelig sag".

Vi ser, at man kan klare skærene på nogle områder, men lide skibbrud på andre. Selvfølgelig drejer det sig om at blive suveræn, så man uden mindste anstrengelse kan klare frisag i alle forhold. Det drejer sig i sidste ende om kosmisk bevidsthed. Det fortæller Gunnar Olsson om i sin spændende artikel SHANGRI-LA OG DETS SYMBOLIK. Endelig bringer vi to små glimt fra sommeren i Klint til trøst og opmuntring inden turen igen går tilbage mellem hverdagens Skylla og Karybdis.

GOD SOMMER!