Ældre Kosmos og Kontaktbreve

 

 

Der var engang en mand, som hed Kopernikus. Han mente, jorden gik rundt om solen og ikke omvendt, som man ellers troede. Først var tanken kættersk, siden mærkelig, forunderlig, skelsættende og genial – nævnt i kronologisk rækkefølge. I dag er videnskaben så large, at den mener, det kan være hip som hap, om det er solen eller jorden, der er i centrum. Det er nemlig bare noget, man vedtager og bruger som udgangspunkt for sine beregninger. Derfor er Kopernikus' tanke bare en sjov idé, der gør de sure beregninger lettere. I forhold til datidens storm af fordømmelse og senere næsegrus beundring må man nok sige, at en sådan indstilling er både mere afslappet og naturlig.

Der er ingen tvivl om, at hele det arbejde, som Martinus har præsteret, vil kunne opfattes på samme måde, dvs. som kættersk, mærkeligt osv. De fleste af os, der er interesseret i dette arbejde, vil nok kalde det genialt og skelsættende. I denne kommentar vil jeg imidlertid godt gå et skridt videre og betragte det hele som en sjov idé, der gør det rart at være til. Hvorfor ikke? En dag vil alle mennesker nok betragte det på denne afslappede måde.

I sin artikel TRE SLAGS SKÆBNE benytter Martinus de gammelkendte begreber makrokosmos og mikrokosmos. Men han tilføjer sin egen opfindelse: mellemkosmos. Ved at indføre dette nye begreb sætter han iagttageren i centrum – omgivet som han er af det kæmpe store og det bitte små. Der er ikke noget forkert ved kun at benytte de to gamle begreber, men med indførelsen af det ny åbner der sig videre horisonter. Det er en dejlig fornemmelse, som lidt efter lidt bliver dagligdags og naturlig. Derfor synes jeg, der er brug for det lille uprætentiøse udtryk: en sjov idé.

Selvfølgelig kan jeg ikke lade være med at beundre store tanker. Men i beundring ligger ofte en ubevidst forventning om andres forståelse og opbakning. Jeg har mødt mennesker, som nærmest var forargede over, at Martinus kosmologi ikke er blevet mere kendt og accepteret. Prøv at læse Sv. Å. Rossens artikel KRIG OG FRED. Den viser på en stilfærdig måde, at verden er nøjagtig så fuldkommen, som den kan være på nuværende tidspunkt.

Begrebet "nåde" synes på baggrund af Martinus analyser at være out. Men med det rette sindelag kan man godt føle, at livet er bedre, end man har fortjent. Det fortæller Walter Christiansen om i sin artikel KARMA OG NÅDE, mens Ulla Andersson beskriver den tilsvarende fornemmelse i ALLE HJERTERS DAG.

Endelig rummer dette nummer også en beretning om Martinus' besøg på Island i 1952. Her tager Martinus brodden af problemet omkring vegetarisme og placerer det dér, hvor det helt naturligt og afslappet hører hjemme. Læs selv.

Jeg har tit tænkt på, hvordan Gud havde det, efter han på den sjette dag så, at alt var såre godt. Jeg tror, han var opfyldt af en sitrende glæde og tænkte: Det her er virkelig en sjov idé. Så vidt jeg kan se, vil folk som Kopernikus og Martinus kunne hjælpe os til at tænke og føle det samme.