Kosmos 1991/5 side 87
Tankens verden
af Viggo Gaarde
Det jordiske menneske lever i to verdener – i en yderverden og en indreverden, og vel langt de fleste mennesker er af den formening, at den ydre verden af disse to nævnte er så langt den vigtigste og betydeligste, ja mange vil vel endog mene, at den indre verden, altså tankens verden, udelukkende er en nødvendig faktor for skabelsen af de bedst mulige betingelser og tilstande for det enkelte væsen selv i den ydre verden. At denne opfattelse er ret almengældende er egentlig ganske naturligt, idet det jordiske menneske jo gennem udviklingen i umådelige tidsperioder netop er ført mod oplevelsen af den materielle verden med dens herligheder i form af penge, magt, position, ære m.m. Opnåelsen af disse goder krævede kamp, hensynsløs nedtrampning af andre, som stilede mod de samme lokkende forestillinger. Men efterhånden opstod der mennesker, som ikke var i besiddelse af den robuste mentalitet, som fordres for at kunne glæde og fryde sig over besiddelsen af ting, som er erhvervet på bekostning af andre menneskers lykke ved livet. Disse mennesker, som altså mere eller mindre trak sig tilbage fra den voldsomme kamp om "tingene" i yderverdenen, måtte jo så på anden måde finde udløsning for den evige higen efter oplevelse og skabelse, der flammer gennem menneskesindet, og som er i kontakt med uendeligheden og evigheden, – og en del af menneskeheden fandt ved hjælp af verdensgenløserne og vismænd frem til tankens skønne verden. At denne "indre verden" efterhånden vil blive den egentlige verden for os mennesker, kan vi klart se ved hjælp af de kosmiske analyser, idet vi i realiteten ikke kan leve et eneste øjeblik uden at være indhyllet i tanken – tanken er det første bindeled mellem jeget og livet. Det hele er i virkeligheden tanke – alt er en manifestation af tanke, og de seks grundenergier er seks forskellige former for tanke, og egentlig kan man udtrykke det således, at der findes kun to ting, nemlig: jeget og tanken.
Hvad er tænkning
Spørgsmålet "Hvad er da egentlig tænkning eller hvori består tænkning?" bliver således særdeles aktuelt for os, og Martinus besvarer spørgsmålet således:
"Tænkning er en gennem individets hjerne- og nerveorganer koncentreret udløsning af 'overfysiske' kræfter. I henhold til LIVETS BOG er 'overfysiske' kræfter igen det samme som højere elektriske bølger eller vibrationer. Disse bølgers modtagelse og afsendelse gennem organismen fornemmes som 'tanker'. Denne fornemmelse er igen det samme som oplevelsen af livet. Når et individ tænker, vil det altså sige det samme som at der gennem dets nerver og hjerteorganer, der i dette tilfælde vil være at betragte som et 'radioanlæg' af overordentlig fin konstruktion, går en strøm af elektriske bølger, der i forhold til de sædvanlige radiobølger er overordentlig mikroskopiske. Mens denne strøm indadtil opleves som tanke, som fornemmelse af livet, viser den sig udadtil som – 'magnetisme', der igen i dette tilfælde er det samme som det, vi kalder 'livskraft'.
Idet tankerne således er det samme som fine elektriske bølger, der gennemstrømmer organismen, vil enhver tænkning være identisk med en eller anden form for – 'elektrisering' af organismen, hvilket i dette tilfælde vil sige det samme som en 'overfysisk' kraftpåfyldning. Denne 'elektrisering' eller kraftpåfyldning udløses direkte i blodet. Tænkningen bliver derved det højeste fundament for blodets skabelse, og dets kvalitet må derfor stå og falde med tænkningens natur og kvalitet. Da blodet igen udgør det bærende fundament for selve organismens skabelse, vedligeholdelse og velbefindende, bliver tænkningen således selve livets allerhøjeste manifestationsfaktor."
Alt for få mennesker gør sig klart, at tanker er kraft, og at denne kraft dirigerer alt, hvad mennesket foretager sig.
En kraft i organismen
Denne besvarelse åbner uanede perspektiver for os, og begrebet tænkning, der vel af langt de fleste ikke omfattes med nogen særlig stor interesse bortset fra situationer, hvor klog beregning og tilrettelægning af tilstedeværende betingelser kan formes til personlig vinding og fordel, bliver gennem ovennævnte forklaring til livets allervigtigste foreteelse. Den livseleksir, menneskeheden forgæves har efterspurgt gennem tiderne, afslører sig pludselig som kunsten at tænke på den rigtige måde. Tanken er ikke noget luftigt intet, men repræsenterer tværtimod energi, kraft eller bevægelse. Gennem vor tænkning tilføres der således vor organisme og bevidsthed energier af højst forskellig art. Nogle af disse kræfter er positive og livsbefordrende og andre nedbrydende og negative. De livsbefordrende kræfter er dem, der er i kontakt med det lyse i verden og som repræsenterer livets fundament: kærlighed, overbærenhed, medlidenhed, forståelse, lyst humør – alle disse kræfter gælder det om at bruge i sin tankeverden, de gennemstråler og neutraliserer deres modsætning og er årsag til al humanitet og virkelig menneskelighed på vor klode.
Vi bruger nedbrydende tankeenergi
Vor evne til at korrespondere med disse livets lyse kræfter er endnu kun meget lidt udviklet, idet den daglige livsoplevelse for mange mennesker er af en sådan art, at menneskesindet fyldes af triste, grå, mismodige tanker, ja ofte med vrede, misundelige og hadefulde tanker mod andre, som måske i øjeblikket tilsmiles af en blidere skæbne. Frygten martrer i dag verden måske mere end nogensinde tidligere. Frygten for et eller andet, der eventuelt kan ske, behersker ofte vore sind. Vi former tankeopbygninger, som gør os nervøse og ængstelige, men som også klart fortæller os, at vi er uden virkelig kontakt med Guddommen og det liv, vi oplever. I virkeligheden er det jo tåbeligt at give efter for en følelse, som ikke har nogen eksistensberettigelse; tænk hvilken sum af energi, der således er blevet spildt på tænkte situationer, som aldrig blev til virkelighed. En østerlandsk beretning fortæller, at en pilgrim engang mødte pesten, som fortalte, at den var på vej mod Bagdad for at udrydde fem tusinde mennesker. Nogen tid senere mødtes de to igen, og pilgrimmen bebrejdede da pesten, at den havde dræbt halvtreds tusinde mennesker og ikke, som den havde sagt, fem tusinde – hvortil pesten svarede: "jeg dræbte kun de fem tusinde mennesker, resten døde af frygt."
De kosmiske analysers betydning
Gennem arbejdet med de kosmiske analyser når vi frem til den erkendelse, at kærligheden er den stærkeste kraft i verden, men vi ser tillige, at virkelig kærlighed og virkelig logik udgør det samme og skaber det samme, nemlig: fred og harmoni. For at nå frem til fredens skønne kyster må vi anvende og frugtbargøre det lys og den viden, de kosmiske analyser beriger os med. Vi må tage dem positivt ind i vor tankeverden i dagliglivet, lade det lys, de repræsenterer, stråle igennem midt i den ensformige, grå hverdag. – Og alt som vi mennesker gennem livets tale mere og mere får vor tænkning indstillet på lyset og får vort liv bragt i kontakt hermed, og når uselviskhed og ydmyghed er blevet levende i vore sind, da vil vi af livet selv blive løftet op til visdommens evigt rindende kilde til den virkelige sandheds erkendelse, og det virkelige liv vil vise os sit strålevæld og lade os opleve en så stor lykke, at den ligger hinsides det, fattige ord kan beskrive.
Artiklen er bragt første gang i KOSMOS nr. 2, 1947. Martinus-citatet stammer fra BISÆTTELSE, kap. 43.
Tilbage til indholdsfortegnelsen
Forrige