Kosmos 1991/1 side 13
Martinus om den fri vilje
Så enkel og ligetil er selve væsenernes livsvandring, at de ganske simpelt går efter deres egne ønsker, begær og længsler. Andre bevægelsesfaktorer findes ikke i det kosmiske perspektiv.
LIVETS BOG III, stk. 711.
Det er altså dette princip, der får væsenerne til at vrage og vælge og fører dem frem til glæde og lykke eller det modsatte. Sult- og mættelsesprincippet udgør således den organiske automatisme, der befordrer viljens opståen og regulering. Og det er denne situation, der får menneskene til på et vist ufærdigt stadium i spiralkredsløbet at tro, at deres liv er hundrede procent automatisme, og at de således i virkeligheden ikke har vogen som helst fri vilje. Denne illusion eller dette tankedril opstår altså fordi, de opfatter denne automatisme som et indgreb i eller en begrænsning af viljen. De forstår ikke, at nævnte automatisme i virkeligheden udgør lige det modsatte, nemlig den uundgåelige betingelse for, at de nævnte væsener overhovedet kan være udstyret med den realitet, vi kalder vilje.
LIVETS BOG VI, stk. 2278.
Tilbage til indholdsfortegnelsen
Forrige