Ældre Kosmos og Kontaktbreve

 

 

Hvad er glæde? Er det noget, der forekommer lige nu? Eller noget, der var engang? Eller noget, der vil komme?

Glæden har vi i os, selvom den til tider kan være svær at finde frem til. Andre gange sprudler vi ligefrem over af glæde. Måske over en konkret hændelse. Måske aner vi ikke selv, hvorfor alting pludselig opleves så lyst og perlende.

Men vi kan øve os i at kalde glæden frem. Hver gang det lykkes os at se bag om en mørk situation – vende den – må vi erkende, at her havde vi noget at lære. Og selv om læreprocessen måske gjorde ondt, har jeg i hvert fald aldrig ønsket den ugjort, for den erfaring jeg fik, vil jeg nødig undvære. Og når først man er så langt, at man kan overskue situationen fra flere synsvinkler, oplever man også glæden. Glæden over at det, man før udelukkende så som et problem, nu er blevet et område, man også kan se det positive i.

Vi kan også glæde os over tidligere oplevelser. Uanset vor nuværende alder vil der være hændelser, vi husker med glæde. Minder, vi med mellemrum kalder frem for at mærke glæden gennemstrømme os.

Og hvem kender ikke forventningens glæde? Det at glæde sig til noget. Ja, af og til kan selve oplevelsen end ikke stå mål med forhåndsglæden. Vi bliver skuffede. Men i så fald har vore forventninger været for høje, og det er op til os selv at vende og dreje hændelsen, så vi kan få øje på, hvad vi skulle lære. Glæden havde vi i alt fald så længe, forventningen varede.

Der er skrevet adskillige bøger om positiv tænknings indflydelse på humøret og eventuelle sygdomme. Martinus analyserer tankernes indflydelse på vore mikroindivider mange steder i DET TREDIE TESTAMENTE bl.a. i BISÆTTELSE (kap. 43-45). Vi beriger vore mikroindivider, når vi tænker glade tanker, og vi virker samtidig smittende på vore medmennesker – mere eller mindre. Så længe vi er gennemstrømmet af glæde, virker vi som små sole. Vi skinner på alle, hvad enten vi tænker over det eller ej.