Ældre Kosmos og Kontaktbreve

 

 

 

Interview med Bertil Ekström om symbolerne i foredragssalen

 

En dejlig nyhed, som mødte de besøgende på Klint i år, var de otte, store farvelagte symboler, der fra nu af pryder væggene i foredragssalen. Ved mindedagen sidste år blev de nye symbolfarver præsenteret ved forevisning af dias, og nu kan man altså her i foredragssalen få lejlighed til at beundre de nye farver i form af en lille udstilling af et skønsomt udvalg af Martinus' symboler i store formater. Det er Bertil Ekström, der har stået for fremstilling og ophængning af billederne, og sammen står vi nu foran hovedsymbolet – format: 150 x 127 cm – som er ophængt overfor indgangen til foredragssalen.

– Mange mennesker har bemærket, at symbolerne ligesom lyser tilskueren i møde. Hvordan har du opnået denne virkning, spørger jeg.

– Det skyldes først og fremmest de meget fine acrylfarver, hvor pigmentet ligger meget tæt, forklarer Bertil Ekström. Men dertil kommer, at farverne er lagt ovenpå en lys og ganske let nubret bund, der reflekterer lyset uden at spejle. Denne bund opnåede jeg ved at bruge hvid farve på malerulle. Lyset kommer fra mange sider i denne sal, og det har stor betydning, for symbolerne lyste ikke nær så meget, da jeg så dem hjemme.

En anden ting, der også får farverne til at springe frem, er den sorte baggrund, som Martinus valgte at omgive sine symboler med. Det giver en bedre kontrast og dybde, end hvis baggrunden havde været hvid.

– Hvordan har du båret dig ad med at tegne symbolerne? Har du brugt et lysbilledapparat?

– Ja, det prøvede jeg først, men det duede ikke. Det giver en fortegnelse. Så jeg var nødt til at måle det hele op og bruge lineal, passer og skabeloner til at tegne konturerne op med. Da jeg skulle lave flammerne, havde jeg dog nytte af lysbilledapparatet, som jeg flyttede rundt alt efter, hvor det passede på billedet. Så flammerne ligner stort set Martinus' egne. For "gudesønnernes" vedkommende har jeg ændret lidt på afstanden mellem dem i forhold til Martinus' original, hvor afstanden ikke er ens. Jeg tænkte, at det ville gøre et bedre indtryk, hvis afstanden var den samme overalt, når symbolet blev forstørret op. Egentlig skulle "gudesønnerne" også have været en halv millimeter bredere i diameter, men så ville de flyde for meget sammen, når de sås på afstand, og så synes jeg det var bedre, at der var lidt mere afstand mellem dem, end der ville have været på en nøjagtig forstørrelse af originalen. Der er altså lidt, jeg har lavet om på, men det er meget, meget lidt.

– Hvor store er billederne?

– Som bund er der til alle billederne anvendt en 6 mm tyk, halvhård masonitplade, der leveres i en bredde på 122 cm. Dette mål udgør længden på den ene side af samtlige billeder, mens den anden kan variere alt efter det originale symbols format. Dertil må så lægges trærammens bredde.

– Var der noget problem med at få de rigtige farver frem?

– Nej, de fleste af farverne er ublandede i de farvenuancer, som fabrikanten leverer dem i. For den lyse indigos vedkommende har jeg dog været nødt til at blande fabrikantens grå farve op med blåt og rødt, og for den violette farves vedkommende med vand. Visse steder er farverne også tyndet ud med vand ligesom på de originale symboler.

– Og farveskalaen stemmer overens med Ditte Bruus-Jensens symbolfarver, som Martinus i sin tid godkendte?

– Ja, men i dét fandtes ikke den violette farve, så den måtte jeg først lave et forslag til, som rådet derefter godkendte.

Farverne er i øvrigt lagt på med pensel. Ved toninger er sprøjte-system anvendt, og derefter har det hele fået lak. Rammeprofilerne stammer fra Sverige, og et stort værksted i København har sørget for indramningen slutter Bertil Ekström.