Ældre Kosmos og Kontaktbreve

 

 

Tab ikke troen på dig selv og mist ikke din selvkontrol! Det råd giver Martinus sandhedssøgeren i sit svar på et spørgsmål om, hvordan man undgår at blive besat. Nedenfor giver han endnu et råd: Søg ikke kunstige veje til indvielse!

 

Hvilke mennesker søger fortrinsvis kunstige veje til indvielse?

– Det er de mennesker, som i sig nærer stor ærgerrighed og forfængelighed, udløst i et meget stort begær efter at blive andre mennesker overlegne, men som i deres stræben herefter ikke har kunnet nå dette deres ønskers mål på det rent materielle plan. De var nemlig ikke modne nok hertil. Og i skuffelsen herover søger de meget ofte at få det utilfredsstillede, forfængelige begær tilfredsstillet på det åndelige eller religiøse område. De ønsker således her at kunne spille rolle, gøre sig overlegent gældende, men uden i virkeligheden at besidde den absolutte uselviskhed eller grad af næstekærlighed, der her er den absolut eneste vej til indvielse eller åndelig storhed. Det er således ikke så meget deres moralske begær, som det er deres forfængelighed, de søger at få tilfredsstillet. De søger derfor meget ofte frem til at spille rolle i åndelige bevægelser. De søger mod mystiske oplevelsesevner, spiritisme og "okkulte" skoler. De vil gerne tilegne sig clairvoyante og andre psykiske evner, evner som i virkeligheden hører fortiden og det primitive udviklingstrin til, og som derfor nu hos almenheden forlængst er blevet intetsigende rudimenter. De arbejder med pendulsvingninger, automatskrift, trancetaler og hypnose. De søger yogaskoler og mystikere og håber herigennem at kunne nå frem til at blive "indviet". Meget godt kan naturligvis læres inden for disse foreteelser rent bortset fra den skrækkelige fare for åndelig afsporing, man her bliver udsat for, men den virkelige fuldkommengørelse, der afføder den absolut organiske indvielse eller den store fødsel til kosmisk bevidsthed, er lige så umulig at opnå her, som det er umuligt for et lille barn pludselig at blive til et voksent menneske.

Vi skal ikke her komme ind på alle de ubehagelige oplevelser og afsporinger, besættelser, begrebsforvirringer og nervesammenbrud, som uvægerligt danner bagtrop og almen atmosfære i disse forsøg på at skabe genveje til fuldkommenheden eller den organiske indvielse, til oplevelsen af den endelige livets mening med væsenet: Det fuldkomne menneske i Guds billede. Men det er vor opgave at pointere, at vejen til det fuldkomne menneske, vejen til den store fødsel absolut ikke har nogen som helst genvej. Hvis der fandtes en sådan, ville det være ganske unaturligt, at denne vej ikke var for alle mennesker. Hvorfor skulle nogen væsener have en længere vej til fuldkommenheden, opfylde flere vanskelige betingelser end andre for at opnå det samme færdige resultat? – I al den øvrige naturens orden forekommer der ikke i noget som helst tilfælde en sådan meningsløshed eller tåbelighed. Her er alle de eksisterende bevægelser led i et logisk, hvilket vil sige absolut nyttigt formål. Vi ser ikke her noget tilfælde af, at der f.eks. findes genveje til at blive voksen. Et barn på ti år kan ikke nå tyve-årsalderen uden ved at passere de resterende ti år. Man kan ikke blive tyve år ved kun at opleve ti, sytten eller nitten år.

Væsenets omdannelse til det fuldkomne menneske i Guds billede er ikke en orden eller dekoration, en medalje, man som en gunstbevisning pludselig kan få hæftet på sig og så blive proklameret som ridder af den eller den høje adelstand. Vor vej til indvielse er ikke en nådegave, man bliver tildelt ved andre væseners sympatier og velyndest, ligesom den heller ikke er et trylletrick eller et andet hokus pokus, man kan tilegne sig ved at indlemme sig i en eller anden mystisk, magisk eller okkult skole eller cirkel. Her vil det være godt at huske på, at der kun findes én eneste vej til den store fødsel, og denne vej er udelukkende sjælens vækst fra det dyrisk, dræbende princip: enhver er sig selv nærmest, til næstekærlighedsprincippet: enhver er sin næste nærmest. Det er opfyldelsen af den totale forståelse af sit livs højeste mission og mening, nemlig dette: at man er ikke kommet til verden for at lade sig tjene, men for at tjene, og denne forståelse ført ud i livet som en absolut total væremåde. Alt, hvad der afslører selviskhed, er en falsk vej til indvielse og vil før eller senere på en mere eller mindre ubehagelig måde afsløre sig for sit ophav som tærskelens vogter.

Uddrag af LIVETS BOG VI, stk. 2005-7 incl.