Ældre Kosmos og Kontaktbreve

 

 

Det der skulle komme til at ændre hele mit liv skete for to år siden. Jeg havde hørt om Martinus, men vidste meget lidt om hans kosmologi.

Pludselig en dag blev jeg nysgerrig og ville låne en af hans bøger på biblioteket og heldigvis fandt jeg 1. bind af LIVETS BOG. Det var som om jeg netop skulle læse den bog. Efter at have læst i den en kort tid forstod jeg livets mening. Jeg blev helt varm om hjertet og jeg følte, at der skete noget med mig. Alt hvad jeg havde spekuleret på og grublet over stod nu lysende klart for mig.

Mennesker, som jeg før afskyede, og som havde plaget mig, tilgav jeg, og noget i mit indre sagde mig: "Ja, sådan er det! De kunne ikke have handlet anderledes end de gjorde, ud fra deres udviklingsniveau." Jeg oplevede en stor lykkefølelse, ligesom en beruselse, og jeg følte en befrielse over, at jeg nu forstod, at alle havde et evigt liv og at alle har samme værd.

Jeg var her på jorden for at lære og jeg var ikke færdig med den opgave, jeg havde som menneske. Jeg blev nysgerrig efter at læse mere om kosmologien og læste flere bøger af Martinus. Jeg fandt at alting faldt på plads som i et puslespil. Jeg fik en forklaring på alt.

Så forstod jeg, at jeg havde gået med alle disse problemer i mig længe og ikke forstået – så kom bogen til mig på det rette tidspunkt som en gave og jeg fik forklaringen. Det blev som en eksplosion. Herefter gik alt så hurtigt. Jeg hørte foredrag i Eskilstuna om Martinus kosmologi og senere startede en studiegruppe, som jeg stadig deltager i med stor interesse.

Dette gjorde, at hele mit liv forandredes. Jeg så på mine medmennesker med helt andre øjne og forstod, at vi skulle lære af hinanden og få det bedste ud af et møde.

Det blev pludseligt vigtigt for mig at tænke rigtigt og jeg følte at jeg fik kærlighedsenergier tilbage. Jeg forstod, at tanken har en utrolig kraft – og de mennesker som jeg har svært ved at omgås, sender jeg gode og kærlige tanker.

En af mine nærmeste, som jeg tidligere knap kunne tale med uden at føle smerte, kan jeg nu endog omgås lidt, på grund af mit ændrede tankeklima. Jeg har forstået, og det har lettet mit hjerte, at man ikke kan lægge skylden for en ulykkelig barndom på sine forældre. Man får de forældre, man skal have for sin videre udvikling. De lidelser, jeg har gennemgået, ser jeg nu som et gode for min åndelige udvikling.

Jeg kan umuligt være vred eller føle bitterhed overfor de "redskaber", som Forsynet har sendt mig, og som har bidraget til min udvikling.

Bønnen har hjulpet mig meget. Flere gange om dagen beder jeg Fadervor og sender gode tanker ud til mine medmennesker. Det har hjulpet mange i vanskelige situationer, såvel som det har hjulpet mig.

Jeg prøver på at fjerne de sider hos mig selv, som er til gene og skade for mig, så som misundelse, dovenskab, irritation, vrede, utålmodighed og egoisme. Disse tilbøjeligheder har været en stor byrde for mig.

Kosten har jeg lagt om, jeg er nu vegetar. Dette har bidraget til, at min træge mave er blevet god og at mit eksem på hænderne er forsvundet.

Jeg føler, at menneskene omkring mig har forandret sig i positiv retning. Det har hjulpet at udstråle lyse energier. Så det er sandt, at man selv kan blive et levende lys, som spreder varme og kærlighed.

Døden skræmmer mig ikke mere og jeg føler en kontakt med de af mine nærmeste, som befinder sig på den anden side og jeg ved, at de hjælper mig og er med mig.

Videnskaben om det evige Jeg og de åndelige legemer gør mig lykkelig. Jeg føler mig som tilskuer til mit liv og jeg ser min krop som et radioapparat. Det gælder om at øve sig i at stille ind på den rette frekvens, så der ikke bliver støj i apparatet.

Alt er kærlighed og når jeg ser sådan på livet og forsøger at leve derefter, bliver jeg lykkelig. Nu forstår jeg, at de mennesker, der har angrebet mig og gjort mig ondt, er Guddommens redskaber, som skal befordre min udvikling – uden dem intet liv og liv er bevægelse.

Jeg forstår også, at jeg har fået en forceret udvikling og har måttet modtage i massevis af negative energier, fordi jeg selv i tidligere og nuværende liv har udsendt sådanne energier. Tidligere så jeg lidelserne som noget meningsløst og uretfærdigt og tænkte: "Hvorfor netop mig?" Men nu er jeg taknemlig for mit liv. Det var jo det såkaldte "ubehagelige gode", jeg oplevede.

Når jeg tænker tilbage på mit jordeliv, forstår jeg, at "alt er såre godt".

Jeg takker Martinus for den bedste gave, livet har givet mig.