Ældre Kosmos og Kontaktbreve

 

 

 

Trods den velstand, store dele af menneskeheden idag lever under, er det alligevel meget usædvanligt, at et menneske oplever et fuldkomment eller lykkeligt liv. Hvis det ikke er direkte sygdom, så er det sjælelige spændinger og problemer, i relation til omgivelserne eller mangel på relationer og fællesskab, der begrænser dets livsglæde og oplevelse af livet. Vi ser også, at der foretages en mængde forsøg, med mere eller mindre vellykkede resultater, på at eliminere disse problemer. Ja, det er jo blevet til en videnskab, som hele tiden arbejder med at råde bod på og formindske disse plager. Vi har lært denne at kende under navnet "lægevidenskab".

Ligesom alt andet i vor tilværelse er også den underkastet tid, udvikling og forvandling. Og vi kan også se, at den tidligere mekaniske måde at betragte individet på, er aftaget til fordel for mere at se mennesket som en helhed. Man har efterhånden indset, at et menneskes helbred står og falder med den måde det lever på, og at en sygdom ikke alene er noget, der så at sige kommer "udefra" eller har med arv og miljø at gøre. Denne ændrede måde at anskue sygdomme på har derfor (og svært nok for mange) medført et større personligt ansvar, men samtidigt har det også bidraget til, at individet selv får øje på de muligheder til ved egen hjælp at forandre dets livssituation.

Vi kan derfor se, at der ved siden af lægevidenskaben er en mængde alternative metoder, terapier og selv-udviklingsmuligheder. For mange mennesker er det en svær og ufremkommelig jungle at gå ind i. Forhåbninger og skuffelser afløser ofte hinanden. Det bedste ville naturligvis være, hvis alle kunne se disse metoder som "hjælpemidler" undervejs og ikke som "mirakler", der pludseligt kan fritage en selv for alt besvær og alle ulykker, hvilke ulykker i de fleste tilfælde, kosmisk set, har sin rod i vanefunktioner fra en fjern fortid. Naturligvis kan forbigående forbedringer blive en omvej eller en forsinkelse for opnåelse af optimal sundhed og udfrielse, især hvis den tidligere terapi og måde at leve på ikke har været i overensstemmelse med livslovene. Derfor er enhver seriøs søgendes endelige mål at finde den terapi, som baner vejen til den fuldstændige helbredelse, det vil sige vejen til livet i sin helhed.

Det bliver derfor selvfølgeligt, at en sådan terapi må hvile på et fast grundlag, det vil sige en indsigt i, hvad meningen med livet er, ellers bliver resultatet på længere sigt ufuldkomment.

Det er i år et hundrede år siden, at den mand fødtes på jorden, der senere viste sig i stand til at fremlægge det kosmiske verdensbillede og den livsanskuelse, som efterhånden bliver den "sidste terapi" for ethvert jordmenneske.

Som vi ved, er det ikke en øjeblikkelig mirakelmetode, der fører til den absolutte lykke, men dog et teoretisk mirakel, som anviser hvert menneske vejen eller stien, der leder det derhen.

Ved hjælp af den åndelige videnskab står det nu enhver frit for at blive sin egen "terapeut", ja, indføre det, jordisk set, nye verdensbillede i sit eget sind og ud fra dette forme sin egen "terapi", som naturligvis også er underlagt en udviklingsproces, og derved trin for trin genskabe kontakten med helhedsnaturen og den fuldkomne sundhed.