Ældre Kosmos og Kontaktbreve

 

 

 

Med taknemlighed tænker man tilbage på de dage, hvor man mødte Martinus. På Klint. Sommerdage. Det glade, smilende menneske.

Her vil jeg berette om den særlige evne, Martinus havde til at illustrere sine strålende beretninger fra dagligdagen med "billeder". Det var, som når den dygtige kunstner illustrerer en roman eller novelle.

Efter et foredrag på Klint, hvor Martinus hilste på tilhørerne, stod jeg ved siden af en herre, måske forretningsmand. Han spurgte Martinus: Det er rigtigt, det De siger, men hvordan får man begyndt? Jo, sagde Martinus, det er som med en mand, der vil bygge et hus. Det kan give en del problemer. Det er lettere at lade være, men så får han ikke noget hus. Jeg ser endnu for mig forretningsmanden, og vi andre, der stod undrende over det klare svar.

Mit livs bedste foredrag hørte jeg engang i foredragssalen på Mariendalsvej, København en søndag formiddag. Det hed: "Vor bedømmelse af vor næste." Det var revolutionerende i sin logik og klarhed, også på grund af sine "illustrationer".

Eks.: Af et 5-års barn kan man kun forlange et 5-års barns handlinger. Der er nogle voksne, der åndeligt befinder sig på barnestadiet – og det kan ikke være anderledes. Man kan ikke bruge erfaringer, man først får om en måned. Enhver har sin sum af erfaringer. Men menneskene vil gerne gøre det rigtige, når bare de kan forstå, hvad det er.

Da menneskene står midt i skabelsen og altså ikke er færdigudviklede, bør man ikke forlange det fuldkomne af det ufærdige væsen. Ser man om sommeren et æble på et træ, er det grønt og hårdt. Bider man i det, er det surt. Derfor siger man jo ikke, at æblet ikke dur. Man erkender, at det er på sit sure stadium, men vi ved, at det bliver modent og dejligt. Ser man en byggeplads, hvor det flyder med stiger, baljer og murbrokker, vil man jo ikke sige: "Huset dur ikke." Det er på sit ufærdige stadium, men det bliver færdigt, godt og tjenligt som bolig.

Hunde gør af det, de ikke forstår – det er hundenatur, sagde Martinus.

Når en mor står og pusler og vasker sin baby, kan det ske, at barnet spræller og kommer til at kradse moderen. Hun vil naturligvis ikke straffe barnet, da hun ved, at barnet endnu ikke har kontrol over arme og ben. Mange har stadig ikke kontrol over deres handlinger.

Det er kun få, der som Martinus har givet os et overblik over livet, et strålende lys over tilværelsen, som mange oplever som kaos, forvirring og uklarhed. Martinus siger: Når man står meget tæt på et stort maleri, ser man kun et hjørne af det. Nogle vil sige: Vi forstår det ikke, det er ikke godt. Går man derimod på afstand af det store billede, ser det i det rette perspektiv, ser helheden udfolde sig i sin storhed, erkender man helheden, storheden. Perspektivprincippet, kalder Martinus det. Skal man i en bil køre gennem en by, kan det gøres på to måder. Ens holdning til kørsel kan være baseret på tro. Det, man tror er den rigtige kørsel.

Kørslen kan også være baseret på viden. Da vil den være en langt mere sikker måde at komme frem på.

Ved Martinus' 100-års-dag oplever vi den kraft og indsigt, han har formidlet og beskrevet så genialt og enkelt. Han brugte sit liv i den højeste tjeneste.