Ældre Kosmos og Kontaktbreve

 

 

"Du har en hjerne som en vismand og et hjerte som et barn", sagde en armensk rejsefører til Martinus efter at have kendt ham et par dage. Og det er netop denne forunderlige kombination af det troskyldige sinds umiddelbare modtagelighed og den lynende indsigt bagved, som kommer til syne overalt, hvor Martinus viser sig i skrift og tale.

Hans barndom, manddom og alderdom blev ét langt livsforløb kædet sammen af en permanent overstrømmende taknemlighed mod livet. Den var hans hjertes erindring fra først til sidst, og af den øsede han med en vismands hjerne.

Mest tydelig bliver Martinus' taknemlighed, når talen kommer ind på "sommerdage". I sin barndoms første sommerdage spadserede den lille Martinus med sin plejemor ved hånden, og senere har mange af sagens venner spadseret med ham langs stranden ved Klint.

For Martinus var sommerdagen det bedste udtryk for det rigtige liv, den bedste kontrast til ufuldkommenheden. Men altid betonede han kontrastens nødvendighed. Det var netop samspillet af kontrasterne, der bar det fuldkomne liv, og det var dette liv der så godt kom til symbolsk udtryk i: "træernes, hustagenes, tårnenes og spirenes silhuetmystik mod den lyse sommernats himmel, den gryende sommermorgens friske rene luft med dugperlespil lysende i blomster, blade og grene, den flimrende solvarmes leg med horisontens konturer en hed sommerdags middagstime, den gyldne sommersols glødende aftenhimmel ude over havet og den sølverne månes glans over søen en stille sommernats midnatstime." (frit citeret)

På de følgende sider gengives for første gang Martinus' foredrag fra 1954: SOMMERLANDET. Der er nu udarbejdet faste regler for, hvordan sådanne ikke-tidligere publicerede båndforedrag kan overføres til skrift, og vi håber fremover at kunne bringe flere af dem. Artiklen SOMMERLANDET er således en verdenspremiere.

Derudover rummer dette nummer af KOSMOS andre forfatteres særlige hilsen og hyldest til Martinus i anledning af 100-året for hans fødsel.

Det har ikke været svært at samle stof til dette fest-nummer, for overalt har Martinus sat sit spor i menneskenes hjerter. Ud af denne taknemlighed er hvert enkelt bidrag blevet til, gennemlyst og påvirket af forfatternes vidt forskellige personligheder.

Morsomt er det at se, at selvom Martinus' emne bærer evigheden og uendeligheden i sig, så afspejler mange af artiklerne også direkte eller indirekte tiden lige nu, anno 1990.

Vi håber dermed, at dette nummer af KOSMOS ikke bare bliver en hyldest og TAK til Martinus, men også et dokument af en vis historisk betydning for eftertiden.

Citatet er et let bearbejdet uddrag af LIVETS BOG III, stk. 642.