Ældre Kosmos og Kontaktbreve

 

 

Når nogen spørger mig: Hvordan har du det? svarer jeg altid: Godt! og så begynder jeg at fortælle op og ned ad stolper om hvor godt jeg egentlig har det. Undertiden glemmer jeg helt at returnere spørgsmålet og spørge hvordan den anden har det.

Og tro nu ikke at jeg lyver. I det øjeblik jeg bliver spurgt har jeg det virkelig fantastisk godt. Alene spørgsmålet får mig til at tage mig sammen og kun se livets positive sider. Det er som om jeg gerne vil smitte omgivelserne med optimisme og gå-på mod.

Og dog er dette selv-billede ikke ganske sandfærdigt.

Vincent van Gogh skrev engang: "Øjeblikke af tungsind, af forvirring, af sjæleangst har vi efter min mening alle mere eller mindre; det er livets grundbetingelse for ethvert menneske der er sig selv bevidst."

Og jeg vil give van Gogh ret. Jeg kender også til øjeblikke, ja – endda timer og dage, hvor tungsindet, der ellers traver bagefter mig i sikker afstand, pludselig slår over i galop og indhenter mig.

Jeg forestiller mig at alle andre mennesker også har det sådan; at det er vores grundvilkår som jordmennesker.

Martinus var ikke noget jordmenneske. Han havde det altid godt, og det kom til udtryk i form af et aldrig svigtende humør. Her var ingen indre usikkerhed med hensyn til troværdighed over for selvbilleder, intet tungsind som måtte gemmes væk i en fart, når andre spurgte: Hvordan har du det, Martinus?

Hvordan kan jeg nu vide det? Det kan jeg vide fordi Martinus havde en evne til at få omgivelserne til at slappe af. Han var fuldstændig naturlig og ligetil. og kom man til ham med sit tungsind, så smuldrede det i hans nærvær ind til ingenting. Han smittede med sin naturlighed.

I dette nummer af KOSMOS kan man læse om jordmenneskets grundvilkår. Naturlighed og forstillelse præsenterer sig i Martinus' artikel som KRIST og ANTIKRIST. I Sv. Å. Rossens artikel UNGDOMMENS SKÆBNEMØNSTER er det aktuelle, daglige problemer der debatteres under evighedens synsvinkel. I Erik Gerner Larssons artikel LIVET SET FRA EVIGHEDSSIDEN gælder det døden, og i Hans Oldhages ELSK DIN KROP! er det vores grundvilkår som fysiske væsener, der står i fokus. Et tilbageblik bliver der også plads til i Martinus' REJSEN GÅR TIL ISLAND.

Hvordan har du det, kære læser? Vi håber du har det godt. Til jordmenneskenes grundvilkår hører tungsindet, forvirringen og sjæleangsten; de får os til at kigge ind i os selv. Dermed mister vi dyrets spontane charme og naturlighed. Men det er en proces vi alle må gennemgå, og som vi alle er i færd med at gennemgå. Forude vinker en ny form for naturlighed. Det er den Martinus skriver ud fra; det er den vi andre er på vej imod ...

GOD SOMMER!