Ældre Kosmos og Kontaktbreve

 

 

Ligesom det almindelige fysiske år har sine skiftende årstider, således har det "kosmiske år" også sine. Og ligesom de fysiske årstider i virkeligheden kun udgør reaktioner af den skiftende sol- og jordkonstellation, således udgør de "kosmiske årstider" også kun reaktioner af skiftende energikonstellationer. Disse energier kender vi her fra LIVETS BOG som de syv grundenergier. Og ligesom der bag de fysiske årstiders manifestation ligger en central førende, eller alt liv beherskende, kraft, vi kalder "solen", således ligger der også bag de "kosmiske årstider"s manifestation en, alt kosmisk liv beherskende, kraft. Denne kraft udløses gennem den syvende grundenergi "moderenergien".

Nævnte energi er således i virkeligheden "solenergien" i den kosmiske tilværelse. Ligesom solen i den fysiske tilværelse ligger til grund for alle de i dens domæne forekommende fysiske, atmosfæriske forhold eller klimaer, således ligger også "moderenergien" til grund for alle de i dens domæne forekommende tankeatmosfærer eller tankeklimaer, hvilket igen vil sige alle mulige, i samme domæne forekommende, former for bevidsthedsudfoldelse eller levende væseners manifestationer.

Men for at en energi i det hele taget kan beherske noget, må den være lovbundet. Hvis solen f.eks. ikke var lovbundet, ville dens virkninger umuligt kunne blive planmæssige. Og der ville da aldrig nogen sinde være opstået noget, der hed "fysisk tilværelse". Gennem et system af love bringes alle grundenergierne frem til åbenbaringen af en kulmination af "logik", hvilket vil sige den allerhøjeste form for intellektuel skabelse. Men kulminationen af intellektuel skabelse er det samme som kulminationen af den allerhøjeste bevisførelse for energiernes identitet som udgørende bevidsthed eller liv.

Undersøger man en enkelt energi, bliver man vidne til, at den ikke kan tænke og handle. Den er således i sig selv ganske blottet for muligheden eller forudsætningen for at kunne manifestere selv den allermindste form for skabelse eller åbenbaring af selvstændig intellektuel kunnen. En sådan egenskab finder vi kun eksisterende i de realiteter, vi kalder "levende væsener". Det bliver da her uomstødeligt til kendsgerning, at energierne i sig selv ikke er det højeste i livet eller tilværelsen, men at der må være "noget" bag energierne, der igennem eller ved hjælp af disse kan åbenbare intellektualitet og derigennem bevise sin urokkelige tilstedeværelse i eller bag enhver form for synliggørelse eller skabelse.