Ældre Kosmos og Kontaktbreve

 

 

 

Reinkarnationstanken, således som den kommer til udtryk i Martinus' kosmiske analyser, kaster et nyt og afklarende lys ind over mange af vort daglige livs foreteelser og sammenhænge.

Disse foreteelsers dybere baggrund er endnu skjult for de fleste mennesker. De fortolkes derfor ud fra en ufuldstændig viden. F.eks. er det en ganske almindelig men alligevel forkert antagelse, at et menneskes talenter, psykiske anlæg og karakteregenskaber har rod i den biologiske arv, altså må føres tilbage til, hvad det pågældende individs forældre har kunnet præstere af genetisk materiale, og at miljøet derefter har haft en særdeles afgørende betydning for det voksne menneskes karaktermæssige fremtræden.

Kosmologisk set forholder det sig helt anderledes. Ethvert barns sjæl kommer helt og holdent fra en mental eller åndelig sfære. I undfangelsesøjeblikket knyttes denne sjæl til et bestemt forældrepars genetiske materiale. Men allerede før sin indtræden i dette materiale rummer selve det "fritsvævende" energifelt ganske bestemte individuelle talenter, psykiske anlæg og karakteregenskaber. Disse er resultatet af mange forudgående inkarnationer, hvis erfaringsindhold igen og igen er blevet koncentreret eller sammendraget til oversanselig information ved hjælp af bl.a. den hukommelsesenergi, som rummes i individets sjælelige energifelt. Dette felt har gang på gang overlevet den såkaldte død og fortsat sin eksistens. Vi har her at gøre med et evigt selvsupplerende energifelt, der træffende kan betegnes som et individualiseret mentalt frø.

De to forældreparters genetiske materiale rummer naturligvis ligeledes visse anlæg. Men disse er fortrinsvis af biologisk (legemlig) natur. De rummer legemlige strukturmuligheder, som kan danne et passende tilsvar til bestemte psykiske forudsætninger. Disse strukturtilsvar kan dog først begynde at udfolde sig fra det øjeblik at regne, i hvilket det genetiske materiale tilkobles et udefra kommende individualiseret hukommelsesprogram, et styrende og igangsættende sjæleligt energifelt.

Det genetiske materiale er på en måde en komprimeret struktur af "døde" eller i hvert fald "opmagasinerede" biologiske mønstre, som ikke kan bringes til at udfolde sig, sålænge de ikke gennemtrænges af et udefra kommende sjæleligt felt. Til gengæld er det genetiske materiale så tilpas fleksibelt, at det i en vis udstrækning naturligt lader sig forme og ændre af den åndelige eller psykiske standard, som den udefra kommende sjæl repræsenterer.

Heraf følger, at den faktor, som egentlig fuldbyrder en undfangelse, ikke består i ægcellens og sædcellens forening i sig selv, men derimod består i den påvirkning, som det udefra kommende sjælelige felt udøver på de to nævnte genetiske formationer. Denne mentale påvirkning er den egentlig sammensmeltende, befrugtende og dermed igangsættende faktor.

 

 

Heraf følger også, at det vil være totalt umuligt at "forbedre" menneskeslægten ved at gribe ændrende ind i det genetiske materiale. Mennesker, som eksisterer i forvejen, kan ikke "omskabes" ved at ændre på nogle genetiske strukturer, som i ændringsfasen slet ikke er i organisk berøring med sådanne højnede menneskesjæle, som eksperimentatorerne i deres kosmiske uvidenhed forestiller sig at kunne åbne adgang for.

Derimod vil det kunne lade sig gøre kunstigt eller bioteknisk at ændre det genetiske materiale på en sådan måde, at materialet derefter vil kunne befordre fremkomsten af "ufrie", "fastlåste" eller "ensrettede" biologiske legemsstrukturer, som dog i virkeligheden kun vil kunne igangsættes og altså se dagens lys ved at undfange tilsvarende sjæleligt blokerede og ufrie individualiteter. Hvad dette kan føre menneskeheden ud i, tør jeg næsten ikke tænke på.

– – –

Set i et sådant lys bliver det forståeligt på en ny måde, at et kunstnerisk begavet barn fødes hos forældre, som ligeledes er kunstnerisk begavede. Under sådanne forældres indflydelse kan barnets specielle talenter stimuleres og udvides. På denne måde kan et specielt talent i nogle tilfælde i løbet af en række "naturligt ensrettede" kunstneriske inkarnationer udvikles frem til genialitet, hvilket kulturhistorien fremviser adskillige eksempler på.

Men det er langtfra givet på forhånd, at et barn fødes hos forældre, hvor det umiddelbart kan få netop de påvirkninger, som passer til dets slumrende talenter og øvrige forudsætninger. Den styrende faktor i enhver undfangelse og i ethvert livsforløb, som undfangelsen måtte resultere i, er tilknyttet et superelektrisk (oversanseligt) styrings eller skæbneprincip, som fungerer aktivt i eller bagved ethvert individs sjælelige felt forud for undfangelsen.

Det endnu ikke undfangede individs slumrende og alligevel intenst vibrerende erfaringsindhold står således ikke kun i oversanselig forbindelse med det vordende forældrepars privatsfære, men også med den videre omverden, som væsenet vil blive født ind i. Således kan det f.eks. ske, at et barn på grund af den ene eller begge forældreparters tidlige død eller på grund af andre skæbnestyrede omvæltninger kommer præcist ind på den livsbane, som tjener barnet bedst – og som i virkeligheden har været "indkalkuleret" på det oversanselige plan forud for undfangelsen.

Ingen forældre kan med sikkerhed vide alt om, hvilke påvirkninger et barn har brug for. Ethvert barn behøver mangfoldige og ofte "uforudsete" eller "uønskede" påvirkninger, som f.eks, "dårligt selskab", for at dets medbragte åndelige standard kan passes ind i det nye livsforløb på en for barnet selv naturlig og hensigtsmæssig måde. Og hensigtsmæssigheden opfyldes til tider derved, at en indsats for bestemte talenters eller længslers udvikling og opfyldelse hæmmes og standses af forhindringer, hvorved der banes vej for, at helt andre og nye talenter eller erfaringsviden kan tilegnes. Også smertelige erfaringer har en betydningsfuld rolle i barnets opvækst, uden at dette dog kan retfærdiggøre de ukærlige og børnefjendtlige strukturer, som vort moderne samfund i et vist omfang har affødt.

Det er naturligvis meningsfyldt at sætte børns opvækst ind i en passende opdragelse. Men i realiteten er det førnævnte skæbnestyring, som afstikker barnets livsvej. I verden af i dag er børns opdragelse ofte præget af mangfoldige tvangsforestillinger og -foranstaltninger fra forældrenes side. Sommetider kan et opdragelseskoncept endog påvirke barnet indsnævrende, selvom barnet forældremæssigt og skolemæssigt påvirkes meget målbevidst udfra etiske eller moralske principper. Målbevidsthed bliver let til bedrevidenhed.

– – –

Børn er fra første færd kosmiske væsener med helt individuelle behov og forudsætninger. Fremtidens kosmiske menneskesyn vil føre til, at enhver form for tvangsforestillinger og -foranstaltninger i forholdet mellem voksne og børn vil blive afløst af en kærlig og lysvågen opmærksomhed overfor børns dybere individuelle behov.

En sådan opmærksomhed kan meget vel være kombineret med opdragelsesmæssige forhåndsforestillinger. Men disse vil være præget af varsomhed og tilbageholdenhed. Den opdragelsesmæssige indflydelse vil først og fremmest komme til at udgå fra den voksnes eget eksempel og dermed troværdighed.