Ældre Kosmos og Kontaktbreve

 

 

 

Mørket og kulden kulminerer, nætterne er lange og mørke; dagene korte og solen står lavest på himmelen. Fuglene synger ikke mere, træer og buske står nøgne, og urter og blomster er visne og brune. Livet har trukket sig tilbage fra den fysiske verden. Regnen bliver til sne. Men sneen er ikke sort, men hvid og ren. Den lyser op i den mørkeste tid, så selv stjernelyset reflekteres. Tænk, hvor genialt: at sneen er hvid! og ikke sort. Havde den været sort, var det virkeligt sort om vinteren. Tænk, hvis hele landskabet blev dækket af og pakket ind i et sort lag af sorte partikler fra himlen. Det ville forårsage den dybeste depression og livslede her i den fysiske verden, så ikke engang den blege vintersol kunne give noget rigtigt lys. Men nu er sneen ikke sort, men hvid, og en solskinsdag om vinteren er slet ikke mørk, men tværtimod hvid med lyseblå skygger, så der dannes et lyst pastellandskab!

Vand har sin største massefylde ved +4°C, og det vil sige at den is, der dannes under nul grader og som om vinteren dækker floder og søer, er lettere og flyder ovenpå vandet, sådan at livet nede i vandet kan fortsætte uden at blive dybfrossent og derved dø. Tænk, hvor genialt; for hvis vand havde haft sin største massefylde ved 0°C, havde der ikke kunnet være liv i vandet om vinteren; ja, livet havde næppe kunnet udvikle sig her på jorden, sådan som det nu er sket.

Om vinteren, når alt er indpakket i sne og rimfrost, og solen skinner fra en blå himmel, er det som en eventyrverden. Og vi er da også omgivet af myriader af salighedsvæsener, der for en tid er "inkarneret" i mineralmaterie, og disse væseners udstråling forårsager "eventyrstemningen". Ja, her om vinteren lever vi faktisk i mineralverdenen. Jorden er dækket af sne og is, grene af sne og snekrystaller, og selv luften er klar og ren, uden nogensomhelst dufte eller lugte, den er ren "mineralsk". Livet har trukket sig "tilbage", og det gælder også for os selv; om vinteren lever vi meget mere i vores indre verden. Om vinteren er det, vi studerer, læser og skriver, ser film og fjernsyn, hører musik, laver indendørs hobbyarbejde, m.m.

Om vinteren står månen højere på himlen, end den gør om sommeren. Om sommeren er det alligevel lyst, de "lyse nætter"; men om vinteren, hvor mørket er størst, står det "lille lys" højest på himlen, og kan således lyse ud over de snehvide natlandskaber. Tænk, hvor genialt det hele er...

Se iøvrigt Martinus: DET EVIGE VERDENSBILLEDE I, kap.7, stk. 4, hvor Martinus også omtaler naturens genialitet og konkluderer på følgende måde: