Ældre Kosmos og Kontaktbreve

 

 

 

 

Lørdag den 5. august blev en festlig afslutning på sommerens undervisning i Klint. For første gang blev symbolerne præsenteret i de nye farver. Der blev også mulighed for at se Martinus på film og høre hans stemme. Her følger et referat af det alsidige program, der også omfattede musik og oplæsning.

 

Sv. Åge Rossen startede med at byde velkommen til en fyldt foredragssal.

For at alt dette kan lykkes, kræves et stort forarbejde og en stor daglig indsats, – dels af de få, som er ansat, og dels af de mange frivillige. Uden de mange frivillige ville det hele slet ikke kunne lade sig gøre. Jeg synes, det er naturligt at udtrykke sin taknemmelighed til alle, som har været med til at bære denne sæson frem til succes. Jeg er sikker på, at det er en taknemmelighed, Martinus også føler. En vellykket sæson ... det er nok noget af det bedste, man kan give ham i fødselsdagsgave!

Selv om Martinus altid fremhævede, at det ikke var hans person, men hans analyser, som havde betydning, så vil det nu alligevel være urimeligt ikke at sende en kærlig og taknemmelig tanke til mennesket Martinus, som gennem en lang menneskealder med en utrættelig ansvarsfølelse talte og skrev om livets højeste natur og dets reelle fuldkommenhed og viste os vejen til at komme frem til det samme selvsyn og opleve den samme fuldkommenhed. Det er i taknemmelighed for denne enestående gave til os, at vi holder mindedagen."

"Der vil i god tid inden 100 årsdagen blive meddelt i KOSMOS, hvordan der eventuelt vil blive arrangeret bustur fra København og fra Klint til Sindal", fortalte Sam. "Mange vil nok foretrække at overnatte derovre efter festen til næste dag, som er en søndag. Og det vil også blive meddelt, hvordan det kan gøres nemmest og billigst.

Martinus fødehjem, "Moskildvad", er nu ført tilbage til sin oprindelige skikkelse. Martinus har forklaret, hvordan huset var indrettet både udvendigt og indvendigt, dengang han var dreng. Endvidere er der lige i nærheden bygget en bestyrer-bolig, hvor Marianne og Aksel Kristensen skal bo.

Der vil blive arrangeret en rundtur med bus. Man kører gennem skoven, hvor Martinus' plejefar var skovhugger, og man vil endvidere se Martinus' landsbyskole og kirken, hvor han blev konfirmeret. Turen går også til gården, hvor Martinus en kort tid var i smedelære og til proprietærgården "Kristiansminde", hvor Martinus' rigtige mor var husbestyrerinde. Rundturen slutter ved Sindalhallen, hvor den egentlige fest skal holdes kl. 16-19.

Sindal-hallen er en smuk, ny hal, hvor der er plads til 600 spisende gæster. Så I kan roligt komme alle sammen!

Sindal-turistforening og byrådet er sammen med befolkningen ved at blive klar over, at Martinus er en af Danmarks store sønner. Og vi har fået løfte om, at vi ganske gratis må benytte Sindalhallen. Den ligger kun 10-12 minutters gang fra barndomshjemmet.

Der vil blive servering i hallen, og ud over festtalerne, vil der blive lejlighed til at overvære den eneste talefilm, som findes med Martinus, hvor han holder foredrag. Endvidere vil der blive vist en helt ny lysbilledserie, som viser drengen Martinus i forskellige situationer omkring barndomshjemmet. Man vil her høre Martinus selv kommentere de forskellige situationer."

Sam sluttede af med at vise og kommentere nogle enkelte smagsprøver på den ny lysbilledserie, som endnu ikke er helt færdig.

 

 

"Nogle af de symboler vi har benyttet er af meget gammel dato, og de kan ikke blive ved med at tåle det kraftige lys, de udsættes for i en projektor. Den violette farve er således næsten væk, og den blå og den grønne farve er meget svage og går næsten over i hinanden. Til gengæld er den orange farve blevet så kraftig, at den kan forveksles med rødt. Så det har der måttet gøres noget ved!

I nogle år har vi ganske vist brugt symboler, der havde betydeligt kraftigere farver, men disse nuancer var vi ikke helt tilfredse med.

De symboler vi nu skal få at se, er fremstillet efter de originale farver, og jeg skal forklare, hvordan det er gået til.

I véd jo godt, at Martinus i slutningen af 20'erne selv lavede sine symboler. Senere er de blevet genopmalet af Ditte Bruus-Jensen, som i 1970 farvelagde det symbol, der hedder "Grundenergiernes kombinationer". Martinus anerkendte de farvenuancer, hun her havde fremstillet, – det var de rigtige, og det var dem vi skulle bruge fremover!

Dvs. at vi fra en langt senere dato har et originalt symbol, som vi kan gå ud fra.

Den der kom til at udføre dette kæmpearbejde var Bertil Ekström, og det er først nu, hvor han er blevet pensioneret, at han har haft tid til det. Med små afbrydelser ind imellem, som man nu har, er der gået to og et halvt år med arbejdet. Hver enkelt symbol har taget ca. 14 dage at fremstille.

Egentlig var det jo Bertil selv, der skulle præsentere symbolerne i de ny farver", sluttede Sv. Åge sin lille introduktion, "men han er i øjeblikket på vandretur i de norske fjelde, så vi kan jo sende ham en venlig tanke, når vi nu om et øjeblik får lejlighed til at se resultatet af hans store arbejde."

Herefter blev de nykolorerede symboler vist i dobbelprojektion sammen med de gamle symboler, således at vi først så det gamle symbol, hvorefter det nye symbol langsomt tonede ind over det gamle, for til sidst helt at erstatte det. Der var stor begejstring i salen for de nye lysstærke symboler. Måske fornemmede mange af os, som er forvænt med næsten dagligt at betragte symbolerne, noget af den samme opstemthed, som da vi så symbolerne for første gang.

Edgar Cayce kunne i trance besvare en række spørgsmål om f.eks. reinkarnation, klodens fremtid osv., og disse svar er omhyggeligt optegnet. Denne aktivitet har affødt et stort åndeligt center i USA.

 

 

Her var Mary sammen med Lars Göransson gæsteforelæsere ved en konference arangeret af centret med henblik på, at mange åndelige retninger kunne finde sammen i et fællesskab med gensidig oplysning til formål.

Og det lykkes virkelig at skabe en atmosfære af fælles forståelse og tolerance fortalte Mary. Sammen med Lars fik hun lejlighed til at holde to foredrag, vise lysbilleder med symboler og besvare spørgsmål.

Men der var også mulighed for at få gode ideer til, hvordan et sådant åndeligt center kan bygges op. Det demonstrerede Mary med sine lysbilleder fra det vel fungerende center, hvor der dagligt holdes introduktionsforedrag og vises introduktionsfilm. Endvidere er der en reception med en permanent udstilling, en lysbilledskærm, som man selv kan betjene, og en velforsynet boghandel.

Mary viste også billeder af nogle af medarbejderne ved centret og af mennesker, som straks tilbød at hjælpe til med at arrangere foredrag og udgive bøgerne i det store land. Der blev knyttet mange kontakter, og Martinus' bøger findes nu også på reolerne i centrets store bibliotek.

Turen til Edgar Cayce centret er i øvrigt omtalt i KOSMOS nr. 8 på side 147.

Efter dette musikalske indslag læste Sv. Åge et afsnit fra den nylig udkomne erindringsbog: "Martinus – som vi husker ham". Det drejede sig om et afsnit skrevet af Alf Lundbeck. Her møder vi den unge Martinus årgang 1928, som er fyr og flamme med sine symboler og analyser, men som også i stilhed bærer på byrden af at skulle klare til dagen og vejen. "Er De den lærer, vi venter, der skal komme og vejlede menneskene?" spørger Lundbecks mor efter at have set og hørt Martinus. "Man kunne se, hvorledes det lyste op i Martinus' ansigt, og han svarede uden betænkning: Ja, det er mig!"

Lundbecks beretning indeholder mange spændende og ofte pudsige iagttagelser, som f.eks. da Martinus indbyder nogle venner til et mælkegilde i sit beskedne tagkammer. Erindringsbogen er spækket med den slags små hverdagsglimt af mennesket Martinus, og det har tilsyneladende ikke været svært at skrive om ham, åben og frimodig som han var livet igennem. Han betænkte sig ikke på at sige: "Ja, det er mig!" Også Jesus blev for øvrigt engang spurgt om det samme, og han svarede lige ud: "Det er mig, jeg som taler med dig" (Johs. 4,27).

 

 

Ved tilbagekomsten til foredragssalen spillede Birgitta Müller – en af sagens mange tyske venner, som i år har gæstet Martinus Center musik af Benjamin Britten på træblæser.

Herefter vistes Carl Petersens smalfilm fra 1978, -79 og -80 med Martinus som hovedperson, omgivet af kendte og mindre kendte personer tilknyttet ham sag. En fin farvefilm, som nok vil blive en af sagens histories mest værdifulde perler.

Martinus startede med at rette en tak til stifteren, Sigbritt Therner, og gik herefter over til at omtale sin mission. Han understregede, at der ikke findes noget højere end Kristi ord i bjergprædikenen. Men det er ikke nok at udtale disse store facitter, forklarede Martinus. For i dag forlanger menneskene tillige en intellektuel redegørelse. I virkeligheden var det dette krav Jesus forudså, da han talte om "Talsmanden, den hellige ånd", som skulle komme.

Men "talsmanden" er ikke nogen mand, forklarede Martinus. Det er ikke en person eller autoritet, men tværtimod hellig viden, dvs. tanker om det aller højeste, – altså netop en intellektuel redegørelse for Kristi ord.

Siden jeg var 30 år og oplevede min kosmiske indvielse, fortsatte Martinus, har det været min mission at vise, at Kristus havde ret. Men hvordan kan det nu lade sig gøre over for mennesker, som ikke har psykiske evner? Det kan lade sig gøre ved at appellere til deres tænkeevne. Her kan den åndelige videnskab hjælpe menneskene opad mod lyset.

Men her gør Kristi ord om "fårene" og "bukkene" sig imidlertid gældende. Kristus fortalte jo om "fårene", der skulle skilles fra "bukkene". Det er en proces, som navnlig finder sted efter krigstilstande, f.eks. efter ophold i koncentrationslejre. Her ser vi, hvorledes mennesker er blevet ændret, når de fødes påny. Så er de blevet mere humane, og det er netop dem, Kristus kalder "fårene".

Men de mennesker, der endnu ikke har lidt nok, hører til "bukkene". De skal have lidelserne for at komme over i "fårenes" gruppe. På den måde bliver "fårenes" gruppe efterhånden større og større.

Det er de humane mennesker i "fårenes" gruppe, som begynder at forstå, at der må være en anden mening med livet end krigen. Vi skal gennem analyserne vise for disse mennesker, at mørket ikke er mørke, men et ubehageligt gode, fortsatte Martinus. Det onde skal ikke hades og forfølges. Man skal tilgive sin næste alt. Menneskeheden skal forenes, så der kan blive én religion, og det bliver den åndelige videnskab. Vi skal være som sole for vore medmennesker, så vi kan udstråle kærligheden til alt og alle, udbrede sandheden om Guds eksistens og vise, at man skal elske sin næste som sig selv. Overalt, hvor vi møder vor næste, er det Gud vi møder.

Herefter gik Martinus over til at omtale sagens flag, som gik til tops over centret i Varnhem. Det symboliserer Guds billede og viser, at verdensaltet er et levende væsen med den samme analyse, som vi selv har. Dvs. der er tale om 1) en skaber: flagets centrale midterfigur, den hvide trekant eller pyramide, 2) en skabeevne: den violette farve omkring pyramiden og mellem de hvide stråler og 3) Guds organisme: de farvede, vandrette felter.

Martinus konkluderede på basis af analyser, som der ikke er plads til at referere her, at flaget er symbolet på livsmysteriets løsning og forlenet med en hellig, inspirerende magt. Hermed indviede Martinus det svenske center i Varnhem.

En nærmere analyse af flagets struktur forekommer iøvrigt i KOSMOS 1983, nr. 4-5, side 74.

Og til slut, kære læser, vel mødt i Sindal til næste år!