Kosmos 1989/2 side 27
Strukturen og Instituttets atmosfære
af Ib Schleicher
Udarbejdet på grundlag af tale holdt ved mindedagen den 6. august 1988
Alle, der er interesserede i de kosmiske analyser, hvad enten de lytter til dem eller læser dem, er medarbejdere i det, som Martinus kaldte "sagen".
Det betyder, at vi alle sammen i én eller anden grad er med til at skabe den nye verdenskultur. Dette er vi netop i den grad, vores interesse og i særlig grad vores væremåde kommer i overensstemmelse med denne nye verdenskultur.
Her må det være klart, at ingen som helst kan være betydningsløs eller overflødig. Enhver nok så lille interesse og enhver rigtig handling har betydning for den ny udvikling.
I denne nye humanistiske verdenskultur vil vi alle sammen ikke alene blive gode venner. Vi vil endda blive perlevenner. – Og det vil blive et venskab, som ikke kan rokkes af noget som helst.
Forstå analyserne
I sig selv er det overordentlig værdifuldt at studere de kosmiske analyser, at følge og forstå de logiske begrundelser og sammenhænge, at se systematikken og logikken i livet.
Det er en fantastisk oplevelse at få øjnene op for dette storslåede perspektiv. Og det kan give en vældig inspiration til at fortsætte studiet og til at omsætte resultaterne af dem til praktisk væremåde.
Praktisere de kosmiske analyser
Selve studierne er naturligvis kun den ene side af sagen – den teoretiske. Men de er en absolut nødvendighed for at komme helt frem til den anden side, den praktiske: til vores væremåde, den måde, hvorpå vi lever og arbejder sammen med vores omgivelser.
Det er jo den væremåde, der er kernen i den nye verdenskultur. Det er det venskab, der er målet, den indbyrdes sympati og næstekærlighed, som kan holde til praktisk taget hvad som helst.
Venskab har afgørende betydning
Det er ikke alene værkerne og arbejdet med dem, som vil få afgørende indflydelse på interessen for kosmologien. Det er i høj grad også alle interesseredes indbyrdes venskabelige forhold og deres forhold til de øvrige omgivelser.
Det er endda sådan, at Martinus tillægger de venskabelige forhold og den tolerance og forståelse, der ligger heri, en langt større betydning for kosmologiens udbredelse, end man umiddelbart skulle tro.
Det viser bl.a. følgende citat fra LIVETS BOG:
"At jordmenneskene endnu ikke er kommet længere i udviklingen, end at de i stor udstrækning føler intolerance og uvilje mod hverandre indbyrdes, det være sig materielt eller religiøst, viser den daglige tilværelse med overordentlig tydelighed. Og det er netop derfor en så meget større nødvendighed, at de væsener, der ønsker at være med til at føre verden fremad til lysere tilstande, de væsener, der skal repræsentere den ny verdensimpuls, netop i meget fremragende målestok kan praktisere tolerance og forståelse". (LB I stk. 167)
Sagens lyse atmosfære
En sådan forståelse og tolerance eksisterer allerede i stor udstrækning blandt de interesserede. Og her har det skabt en tilsvarende lys atmosfære – som også gør indtryk på mange omgivelser.
At skabe den helt lyse atmosfære hører til det, Martinus kalder "Det vanskeligste i verden".
Det ville derfor være mærkeligt, om vi allerede nu havde nået den mulige grad af lys atmosfære.
Det er ikke så underligt, at der endnu mangler en lille smule i at få den lyse atmosfære fuldt ud stabiliseret på det niveau, der er praktisk muligt i dag.
Jeg mener dog, det er tæt på. Men først når det virkelig er nået, tror jeg, der er skabt det faste grundlag, der skal til for at kosmologien for alvor kan begynde at komme ud i verden.
Mellem den gamle og den nye verdensimpuls
Vi befinder os jo alle sammen i overgangen mellem den gamle og den nye verdensimpuls.
Den nye verdensimpuls inspirerer os til lyse idealistiske holdninger og handlinger. Men somme tider kan vi blive hængende i den gamle verdensimpuls og prøver måske at bruge de forældede metoder herfra til at nå de nye idealistiske mål.
Det er let at falde i her, for den side af vores bevidsthed er jo automatfunktion. Og mon nogen af os tør mene, at vi er helt ude af den gamle verdensimpuls? – Jeg tvivler.
Det er meget vigtigt at gøre sig situationen helt klar. – Jo mere bevidste vi er i den, des bedre og mere effektivt kan vi gøre noget ved den. Og det er herigennem, vi skaber det inderlige venskab, der absolut skal til.
Forskellige meninger
Som jeg ser det, ligger de sidste problemer i, at vi ofte har så forskellige og stærke meninger om alt muligt.
Om dette problem skriver Martinus i LIVETS BOG IV (forenklet gengivet): "Selv de bedste venner kan ikke blive enige".
Vi har da sikkert alle sammen erfaret, at vi ikke kender et eneste menneske, som vi altid er totalt enige med.
Det er der kun én eneste løsning på, nemlig den, at vi hver især klart indser, at hvert eneste menneskes meninger er totalt naturlige og totalt berettigede – fuldstændig som vi føler, at vores egne er det.
Men det er ikke nok at tænke det.
Vi må også føle det – helt ind i den inderste krog af vores hjerte. Der må ikke opstå den mindste tvivl i vores sind om denne kendsgerning.
Dette forhold gælder nødvendigvis for os alle sammen. – Ikke en eneste er undtaget.
Når vi er nået så langt, vil vi kunne leve med diametralt modsatte meninger. Og vi vil kunne drøfte dem med hinanden, uden at det giver den mindste mislyd. Vi vil endda være interesserede i de andres synspunkter og i baggrunden for dem.
Vi vil være åbne over for alle de nye impulser, der kan ligge i de andres bevidsthed, åbne for den nye erkendelse, de muligvis kan føre frem til.
En sådan holdning er faktisk en betingelse for det helt åbne samarbejde.
På dette stadium vil vi også uden videre kunne affinde os med afgørelser, som er i modstrid med vores egen opfattelse og mening.
Der findes kun denne ene vej til den nye verdenskultur.
Selve strukturen
Disse og en række andre forhold er grundlaget for, at det er nødvendigt at få udarbejdet det, Martinus kalder strukturen. Hertil er han ud over sin litteratur kommet med en hel masse supplerende oplysninger og detaljerede retningslinier for Instituttets og hele sagens arbejde, retningslinier for det indbyrdes samarbejde og for holdningen til omverdenen. Og han mente, det var et absolut nødvendigt supplement til litteraturen.
Strukturen bliver et hæfte eller måske en lille bog. Indholdet er Martinus' egne udtalelser fra 7 års drøftelser på Instituttets rådsmøder suppleret med en række citater fra litteraturen.
Vi håber på at få gang i en arbejdsudgave her i efteråret. De forskellige afsnit vil blive udsendt til kommentering hos Instituttets direkte medarbejdere. Når materialet er færdigbearbejdet og færdigredigeret, vil dette hæfte eller denne lille bog blive udgivet og dermed blive tilgængelig for alle interesserede.
I de år, der er gået, er der lagt et stort arbejde i dette værk, og nu har det endelig fået en udformning, der gør det muligt at komme til vejs ende.
Der arbejdes på, at det så vidt muligt kommer til at indeholde rene citater af Martinus. Kun i mindre grad skal det være rådets opfattelse af, hvad han har ment. Ellers vil det give for megen anledning til uenighed.
Indholdet redigeres i en række afsnit, hvor det første på nuværende tidspunkt hedder:
Den nye verdenskultur
Indholdet her er en række citater, fortrinsvis fra bøgerne. Her er to eksempler:
"Det vil snart være en kendsgerning for alle, at vi er vidne til den gamle verdenskulturs undergang og en ny verdenskulturs fødsel. Vi passerer et overordentligt stort vendepunkt i jordens historie. Vi skuer en milepæl i evighedens umådelige rige." (Bog 1, kap. 2).
"Den fredelige, uselviske natur i væsenet vil uvægerlig gøre alle juridiske love og enhver politimagt såvel som krig og militarisme totalt overflødig. Verdensfreden kan altså kun skabes af individer, der i sig selv er udrensede for selviske tendenser, hvilket vil sige: væsener, der udelukkende er besjælet af den opfattelse, at "enhver er sin næste nærmest"." (LB IV, stk. 1733).
Et andet afsnit vil få titlen:
Kosmologiens udbredelse
– med bl.a. følgende citater:
Praktisk manifestation
"Inden for min sag, som for længst har udviklet sig til, ikke blot at være min sag alene, men mange menneskers sag, har det lige fra den allerførste færd været ikke blot en teoretisk, men også en praktisk manifestation af kærlighedsvidenskab, der har været det absolut bærende og førende i dens vækstmulighed." (KOSMOS 1943 s. 243)
Absolut frivillig modtagelighed
"Med hensyn til at påvirke andre væsener med sin viden må man udvise stor hensynsfuldhed, omtanke og forsigtighed, ligesom der må være absolut frivillig modtagelighed til stede hos de væsener, man ønsker at påvirke, ganske uden hensyn til hvor ædel og i overensstemmelse med sandheden ens opfattelse eller viden så end måtte være." (LB I, stk. 161)
Humane materialister bliver de første
"Men vi må regne med, at der er en masse materialister, der er meget humane. De behøver da ikke at være i en sekt. Dem i en sekt, de er ikke altid humane. Det bliver de humane materialister, der bliver de første til at modtage analyserne. De mangler nemlig noget. De dyrker ikke noget. For det, der er i de vedtagne religioner, det er for naivt. Det er de alt for kloge til. Men når de ser, at der er en forklaring, og der er årsag og virkning, så bliver de modtagelige." (Rådsmøde 13.02.78).
Materialisterne bliver de fleste "
Men det bliver altså materialisterne, den store masse mennesker, der er nået frem som vi andre, der bliver tilhængere." (Rådsmøde 08.08.78).
Det er min vurdering, at de humane materialister har behov for et særligt informationsarbejde. Her skal informationen i princippet være uden bibelcitater. Og den må kun indeholde store åndelige perspektiver, hvor de begrundes med jordnær logik.
Et sådant informationsarbejde vil der være behov for i de årtier, der går, til sagen er almindelig kendt som noget, der er værd at tage alvorligt.
For mange af de mennesker, der i dag er interesserede, er en sådan form for information ikke alene unødvendig. Den vil nok også i høj grad føles overflødig og måske endda generende. De har nemlig allerede selv sådanne gnister af intuition, at det giver dem en høj grad af direkte kontakt med kosmologien.
Instituttets atmosfære
Denne tillægger Martinus en overordentlig stor betydning. Her er nogle citater:
Så ren som muligt
"Det er om at gøre at holde atmosfæren så ren som muligt" (Rådsmøde 05.02.74).
Venskab frem for enighed om analyserne
"Vi skal alle sammen arbejde sammen som venner. Og i det daglige liv er det da meget bedre, at vi er venner, selvom vi ikke er enige om analyserne. Det skal vi nok blive. Det ordner naturen. Det går automatisk. Men venner, det ligger under vor vilje. Det kan vi gøre meget til selv." (Rådsmøde 07.09.76).
Bitterhed er imod strukturen
"Hvis man kommer med surhed og bitterhed og gnavenhed, så er man jo imod hele strukturen." (Rådsmøde 05.03.74).
Inden for sagen har de det meget bedre
"Når sagen efterhånden vokser, så vil det opdages, at dér har de det meget, meget bedre." (Rådsmøde 22.01.74).
Strukturen
Det vanskeligste i verden
"Vores arbejde er det vanskeligste i verden, for vi skal ikke være en forretning. Vi kan slet ikke bruge de principper. – Men foreløbig kan vi jo ikke opfylde det helt." (Rådsmøde 30.04.74).
"Vores bliver vanskeligt, fordi det er enkelt. Andres er så vanskeligt, fordi det er så indviklet." (Rådsmøde 30.04.74).
Folde kærligheden ud
"Vi skal have et system, der folder kærligheden ud – og kun kærlighed. Deri ligger også kunsten." (Rådsmøde 30.04.74).
Passe i tiden
"Strukturen må jo laves, så den passer nogenlunde i tiden. Det kan ikke nytte noget, at vi laver noget, der passer om hundrede år." (Rådsmøde 10.12.74).
Undervisning
"Der skal holdes foredrag om strukturen. Man skal se, hvordan den virker. Så vil man også forstå, at der er plan i den."
Rådet
Ingen overordnede
"Man skal vide, at det ikke er jer, der har bestemt, hvordan strukturen skal være. Det er en bestemmelse, der faktisk er evig. Og så må man regne med, at der er et forsyn" der er den virkelige overordnede." (Rådsmøde 25.09.74).
Samarbejde
"Vi kan lave et råd og medarbejderforhold, så man arbejder som i en familie, som søskende eller noget lignende." (Rådsmøde 30.04.74).
"Man skal også føle, at man har en vis frihed i visse ting, at man ikke udelukkende er afhængig af Rådet." (Rådsmøde 30.04.74).
Beslutninger i Rådet
"Hvis én har en bestemt opfattelse, og de andre har en anden, så er den enes mening færdig. – Når man ikke kan finde flertal, må man bøje sig, og så skulle der ikke være noget at skændes om."
Medarbejdere
Samarbejde som i et urværk
"Vi må arbejde ligesom uret. Der må være store hjul og små hjul, men de er lige vigtige alle sammen. Mangler der blot et lille hjul, kan det ikke gå. Der har man billedet af den fuldkomne kommunisme. Det har man også i kroppen."
"Alting arbejder fuldkomment sammen, når det er sundt. Verden er jo højkommunisme, det at alt tjener alt, at alle tjener alle." (Rådsmøde 23.04.74).
Ingen klasseforskel
"Det må kunne lade sig gøre at undgå alt det her med klasseforskel og rangforskel, for det er af det onde." (Rådsmøde 10.12.74).
"Det er dyrkelsen, man skal til livs. Vi er alle lige." (Rådsmøde 10.12.74).
Ingen krav
"Sagen forlanger jo ikke noget. Det er fuldstændig frivilligt at komme og hjælpe sagen. Men vil man være med, må man hjælpe sagen." (Rådsmøde 09.09.80)
Kernen er sympati og venskab
De citater, der er bragt her, er kun eksempler. Der er mange andre, som siger helt afgørende ting om Instituttets og sagens fremtidige struktur og virksomhed.
Når man læser denne struktur i sammenhæng, virker det i øvrigt enormt stærkt at se den samme røde tråd gå gennem det hele, nemlig sympati og venskab.
Og resultaterne af sympati og venskab er jo formidable.
Dem, vi holder tilstrækkeligt meget af, ønsker vi det bedst mulige, dem vil vi jo ikke genere på nogen som helst måde.
Her gør vi alt, hvad vi kan, for at få tingene til at glide. – Og det er netop det, der skal til.
Disse ting står jo meget klart, når det drejer sig om personer, men i mange situationer er det hele mere abstrakt og dermed vanskeligere at gennemskue.
Derfor har jeg her et lille konstrueret eksempel. – Det drejer sig om at klippe hæk. Det gør man næsten ikke mere her i Centret i Klint, så det skulle ikke kunne berøre nogen personligt.
Klippe for meget hæk
Lad os nu sige, at jeg er i Klint og gerne vil hjælpe til med at klippe hæk. – Jeg klipper ihærdigt flere hundrede meter, og det er et stort og svedigt stykke arbejde.
Ind imellem kommer jeg så i tanker om, at nu kunne man jo godt til gengæld give mig gratis adgang til nogle foredrag. – Og set ud fra almindelige betragtninger kunne det jo sagtens være rimeligt.
Da det af en eller anden grund alligevel ikke sker, bliver jeg ærgerlig – ganske vist ikke ret meget – men nok til, at jeg beklager mig til mine omgivelser.
Man skulle ikke tro det, men her er faktisk grænsen.
I virkeligheden har jeg klippet for meget hæk. – Jeg skal holde op, inden jeg bliver ærgerlig. – Så vil atmosfæren blive ved med at være lys. Så beskadiger jeg den i hvert fald ikke med det.
Helt det samme gælder naturligvis, hvis jeg laver oversættelser, holder foredrag eller arbejder med hvad som helst andet.
En overgangsperiode
Når vi kommer så langt, at vi i fællesskab kan holde atmosfæren lys og gøre den stabil, fordi vi ikke har indbyrdes konflikter, så vil mange flere efterhånden være med. – Ved siden af vil det sikkert også give en meget større praktisk effektivitet i arbejdet, overalt hvor det foregår.
Jeg er naturligvis ikke blind for, at vi også i rådet må se visse årsager til, at vi endnu ikke helt har nået den atmosfære, som skulle være mulig.
Var det f.eks. lykkedes at få strukturredegørelsen tidligere ud, havde visse ting måske set anderledes ud.
Men vi har været igennem en meget stærk læreproces, som i hvert fald har gjort os klart bevidste i nødvendigheden af at få strukturen ud.
Og forhåbentlig bliver den nu færdig og kan blive gennemført og stabiliseret, så der for alvor kan påbegyndes et stærkt udadvendt informations- og oplysningsarbejde.
At en overgangsperiode ville være nødvendig for at komme dertil, skulle egentlig ikke virke overraskende. Kort før sin bortgang sagde Martinus nemlig: "I får vanskeligheder, I får mange vanskeligheder" – og han sagde det oven i købet flere gange.
Jeg vil mene, det har været nødvendigt med en sådan overgangsperiode. Den har i hvert fald klarlagt flere væsentlige ting.
Bl.a. er vi nu klart indstillet på, at alle i det nuværende råd så vidt muligt bliver siddende i den årrække, der skal til for at få strukturen gennemført og for at få stabiliseret den opnåelige ideelle form for atmosfære og samarbejde.
Allerede nu en meget lys atmosfære
I kraft af de kosmiske analyser og Martinus personlig har Instituttet og sagen som helhed allerede nu en meget lys atmosfære. – Men vi skal jo videre, og det skal vi i fællesskab. Og det er kun muligt på grundlag af de kosmiske analyser.
Derfor føler jeg det naturligt at sende en meget taknemmelig tanke til Martinus, som brugte hele sit liv til at udarbejde grundlaget for den fremtidige ideelle livsform.
Samtidig vil jeg bringe en meget varm tak til alle, der på den ene eller anden måde deltager i skabelsen af den nye verdenskultur. – Og det er heldigvis også mange mennesker langt uden for denne sags rammer.
Engang vil den nye verdenskulturs atmosfære af menneskelighed stråle ud over jorden og give hvert eneste menneske en lys og lykkelig tilværelse.
Tilbage til indholdsfortegnelsen
Forrige