Ældre Kosmos og Kontaktbreve

 

 

Ud fra Bibelens beretning om "fårene" og "bukkene" vil mange nok have dannet sig et billede af "bukkene" som de stridbare og "fårene" som de fredsommelige. Set på baggrund af Martinus kosmologi bliver billedet imidlertid mere nuanceret. "Bukkene" er ikke bare stridbare, men rummer i deres væremåde hele det egentlige dyreriges traditioner, som har deres udspring i to instinktive impulser: kæmp eller flygt! Og "fårene" er ikke fredelige af mangel på kløgt, men fordi de gentagne gange har erfaret, at de kommer i konflikt med deres samvittighed, når de giver efter for "bukkementaliteten" i deres sind. Det udelukker imidlertid ikke, at de bevidst vælger at gøre modstand og optræde med stor autoritet, ligesom de også bevidst kan vælge flugtens udvej. Men det vil ske uden vrede eller frygt. Toppen på "fårets" reaktionsmuligheder vil dog være valget af "den tredje udvej", som viser sig intuitivt. Jesus var en sand mester i at finde "tredje udveje". Han kunne f.eks. sige: "Den, der er ren, kaste den første sten!" eller "Så giv kejseren, hvad kejserens er ... !"

I sin artikel på de følgende sider genfortæller Martinus den gamle profeti om FÅRENE OG BUKKENE. Hans version er i særlig grad tilegnet læsere, som umiddelbart forstår, at mennesker med udpræget "bukkementalitet" blot er yngre brødre og søstre i udviklingen. Vi har alle været "bukke", og vi er stadig "bukke" dér, hvor vi i en krisesituation ikke formår at tømme sindet totalt for vrede eller frygt, hvilket i øvrigt lettest gøres ved at opfatte modpartens ufærdige sider som naturnødvendige "halvfabrikata".

Hver gang vi brændende ønsker os noget, eller hver gang vore medvæsener har brug for hjælp, så er det vor "bukkementalitet" som pirres, samtidig med at vor "fårementalitet" udfordres til at vise, hvor udviklet den er. Så er det TÆRSKELENS VOGTERE, som sætter os på prøve!

Hvilken tærskel, hvilke vogtere, hvilken prøve?

Det forklarer Gunnar Olsson i sin artikel, der giver et signalement af den eksamen, vi dagligt må bestå – eller dumpe til. I denne artikel får vi også et lille indblik i en japansk kampsport, hvor éns "bukkementalitet" er en ulempe.

Men for at kunne præstere et selvstændigt valg mellem de former for mentalitet, må man være ude over enhver form for gruppepres. Det er frie mennesker med personlige erfaringer og evnen til selv at tænke, Martinus henvender sig til. Det forklarer han i rubriken SPØRGSMÅL OG SVAR, som Erik Gerner Larsson følger op med sin artikel IKKE NOGEN FORENING – MEN HVAD ER DET SÅ?

Beretningen om "fårene" og "bukkene" er en profeti. Det leder tanken hen på en ældgammel visdomskilde, som Walter Christiansen gør sig nogle betragtninger over i sin artikel KOSMOLOGI OG ASTROLOGI.

Og hermed ønsker vi læserne velkommen ind i det nye år. Vi har masser af spændende stof til årets nye numre af KOSMOS! GODT NYTÅR!