Ældre Kosmos og Kontaktbreve

Hvad er Lykken? Hvorledes opnaar man Lykken? Hvor mange Gange er ikke det Spørgsmaal stillet af Menneskene. Og hvor megen Energi er der ikke opbrugt paa at hige, jage og stræbe efter Lykken. Meningerne om hvilke Veje, der fører til Maalet, er mange: Ære, Magt, Lærdom er blot nogle af dem.

Og hvor mange ivrige Jægere naar saa at fange Lykken? Manden, der ønsker sig Rigdom, fyldes maaske nok af en kortvarig Lykkefølelse, hver Gang han naar et Maal, men hver Gang vil han opdage, at nye Maal vinker forude, at ogsaa de maa naas, for at han kan blive lykkelig. Og paa samme Maade gaar det alle dem, der begærer Lykken saa lidenskabeligt. De er som Sommerfuglejægere, der altid er paa Færde med deres Net. Hver Gang de har faaet en af de smukke Sommerfugle i Nettet, dræber de den øjeblikkeligt, for at sætte den fast paa en Naal, saa de kan vende deres Koncentration mod en ny.

Men midt blandt disse travle Mennesker, ser man nogle enkelte, der stille, og fredeligt gaar rundt og nyder Synet af alle de smukke Insekters Leg i Solen. Maaske sætter et af disse Mennesker sig et Øjeblik – og se, der kommer en Sommerfugl og slaar sig ned paa hans Haand. Den sidder lidt og vender og drejer sig i Solen, slaar Vingerne op og ned et Par Gange, saa han rigtig kan beundre dens Farvepragt. Saa flyver den bort igen til sin Leg mellem Blomsterne, og han sidder tilbage, men ikke tomhændet som de forbiilende Jægere tror. Nej, han er blevet et smukt Minde rigere, han har oplevet nogle Øjeblikke fyldt med en Fred og Lykke, som de andre intet kender til.

Lykken er nemlig ikke noget, man kan gribe og holde fast. Gennem Martinus Analyser lærer vi jo netop, at al Skabelse udløser sig i Rytmer, og at uden Mørke var der intet Lys. Og har vi ikke alle oplevet, at det er rigtigt? Er vi nogen Sinde saa glade for blot et enkelt lille Solstrejf, som naar Solen i Ugevis har gemt sig bag mørke, tunge Skyer? Og kender vi ikke alle den vidunderligt befriende Følelse, det er, naar man har været nede i en Bølge af Pessimisme og Mismod, og det saa endeligt er lykkedes en at arbejde sig igennem den og komme op til Overfladen igen?

Nej, Lykken er ikke noget, der er varigt. Og kun de Mennesker som forstaar, at man maa tage paa den med nænsomme Hænder og glæde sig over den, den korte Tid man har den, vil faa den Rigdom i deres Sind, der vil hjælpe dem igennem de dybe Dale, der ligger mellem Lykkens Tinder.