Ældre Kosmos og Kontaktbreve

Kosmos 1988/9 side 178
Refleksioner
 
Miraklernes tid er ikke forbi
 
af Sture Emby
 
Vi er altid rede til at rejse eller drage over havet for at se ting, som vi, hvis de blev anbragt for øjnene af os, ikke ville vise nogen opmærksomhed. Plinius den yngre
 
Der er en tilbøjelighed hos mennesker til kun at betragte mentale helbredelser, "opvækkelse af døden", stigmatisering og lignende som mirakler. Man glemmer alt for let, hvordan det almindelige dagligliv virkelig er fyldt med tilsvarende og måske endnu større underværker.
Hvad er hvert enkelt legemsorgan og dets fantastiske samarbejde med det øvrige andet end et mirakel? Hvad er døgn- og årskredsløbet i grunden med hensyn til begunstigende virkninger for levende væsener andet end en serie af mirakler.
Hvad er opbygningen af og hensigtsmæssigheden i et blad, et græsstrå, en fuglefjer, en hudoverflade etc. andet end et mirakel – ja, en hel ophobning af mirakler.
Og er det egentlig mærkeligere med telepati, clairvoyance, varsler, healing etc. – end med ovennævnte – for ikke at nævne menneskenes vidunderlige skabelser: radio, TV, telefon, radar, datamater og lignende?
Og i forbindelse med reinkarnationstanken: er det et større mysterium at leve flere jordeliv – end blot at leve ét?
Kan man tænke sig noget mere mirakuløst end individets ankomst til jorden via undfangelse, fosterudvikling og fødsel?
Det er imidlertid helt menneskeligt, at det man er vant til, det man har lige foran sig og har det mere eller mindre permanent, det betragter man sædvanligvis ikke som noget under.
Ja, der kræves ikke alt for megen eftertanke og iagttagelsesevne for at opdage adskilligt i hverdagen, som er mindst lige så store "undere", som dem vi almindeligvis betragter som sådanne.
Hvad er allerede livet her på jorden andet end et strålende mirakel – dette at det i utallige, ja, i de allerfleste tilfælde, sekund efter sekund fungerer, ja, uafbrudt GÅR VIDERE.
Finder ikke den, som virkelig mediterer over begrebet livet og tilværelsen, at han/hun står overfor mysteriernes mysterium, overfor det mest eventyrlige? MEN: Hvem er ikke "hjemmeblind", blind overfor de nærmeste, for det håndgribelige og lettilgængelige? Hvem tager ikke det givne for alt for givet, tager det som trivielt og vanemæssigt?
Fordi en ting er almindelig, behøver den dog som bekendt ikke at være udenfor miraklernes domæne.
Ja, "mirakler" er håndgribelige resultater af individernes stråleformige organismer og kommunikationen med disse. Det er de såkaldte fænomenprocesser, dette at nogen f.eks. via tankepåvirkning kan flytte den fysiske materie eller kan bringe balance og helbredelse i en syg krop eller i en syg mentalitet.
Dette er naturligvis ikke noget som "står over" naturen, selvom det endnu er usædvanligt på jorden. Alt hvad der sker, sker i naturen og gennem naturen.
Det afslører overalt og i alle faser en højere magts nærværelse, som aldrig er adskilt eller virkende for sig selv alene, men bestandig i relation til det øvrige levende. Det er samme guddommelige magt og indflydelse, der muliggør, at væsenerne kan se, ånde, høre etc., at de og vi kan gå over fra en synlig verden til en usynlig og vice versa osv.
I alle processer, forbindelser og bevægelser virker den som den primære årsag. Det er det, der er det guddommelige, miraklernes mirakel.