Kosmos 1988/6 side 110
Et Paradis på Jorden?
af Hans Oldhage
Når mørket sænker sig over jordens menneskehed er det svært at tro på en kommende paradisisk tilstand i vor fysiske verden. Men Martinus viser i sine bøger, hvordan en kommende gylden tidsalder er en naturnødvendig fremtid for os alle, og hvordan den mørke tilstand, vi nu befinder os i, er den nødvendige baggrund, hvorpå lyset og livsglæden kan stråle og funkle hos os alle.
Hvorfor skal vi tro på et kommende paradis eller "himmerrige" på jorden? Ja, hvorfor ikke? Vokser det umodne æble ikke fra sit sure stadium frem til at blive et modent, sødt og velsmagende færdigt æble? Hvorfor skal vi så ikke tro, at det ufærdige jordiske menneskerige – med dets intelligensstyrede aggressioner – en dag når sit færdige stadium og bliver et blomstrende og kærlighedsrigt rigtigt menneskerige? Ganske som alt andet i livet udvikles og forandres, sådan vil den nuværende krigs- og tyngdeenergiprægede jordmennesketilværelse gradvis modne og forandres. De fysiske og mentale eksplosionsudløsninger hos de jordiske mennesker og de endnu ufærdige nationer vil komme til at vige for kærlighedsmanifestationer på alle livets områder. Menneskene vil lære at kontrollere deres dyriske selvopholdelsesdrift både med følelse og intelligens, så den nu så udbredte "djævlebevidsthed" efterhånden forsvinder.
Det positivt »onde«
Det er selvfølgelig svært at forstå, hvordan fremtiden skal kunne blive lys og behagelig for jorden og menneskene, når man tager alle de vanskeligheder, som vi slås med nu, i betænkning. Den, der er fundamentalt ensom, har ikke let ved at forstå, hvordan livet skulle kunne blive et varmt fællesskab, som omfatter alle mennesker. Den, der nu er ved at dø af sult og tørst, synes, at al snak om kærlighed er meningsløs. Den, der lever midt i krigen, ønsker måske ikke noget andet end en varig fred, og hvordan skal han eller hun kunne tro på, at det vil blive virkelighed? Kort sagt, det er svært at forstå "lyset" som en realistisk virkelighed, når man befinder sig midt i "mørket". Alligevel er det netop oplevelsen af besværligheder og lidelser, der danner den mørke baggrund, mod hvilken glæden og saligheden i lysets verdener kan blive til realistisk oplevelse. Den, der ikke har oplevet mørke og elendighed, kan heller ikke opleve lys og salighed. Derfor er alt det "onde" i tilværelsen i virkeligheden noget i højeste grad nødvendigt og derfor positivt: "Vi har således her for os livets mørkekontrast. Det jordiske menneske er et væsen, der er i færd med at få tildannet sig en kontrast, i kraft af hvilken det kan blive i stand til at opleve denne kontrasts modsætning: det evige liv eller det højeste lys, den allerhøjeste livsoplevelse." (1)
»Guds rige« på Jorden
Den jordiske menneskehed er altså på vej ud af mørkets verdener. De fleste af os har oplevet så mange vanskeligheder og så megen modgang, at vi nu mere og mere længes efter betænksomhed og kærlighed. Vi vil blive rigtige mennesker med evner for virkelig medmenneskelighed og kærlighed til vor næste, hvor vi end møder denne "næste" – i mikrokosmos i form af vore celler og organer, i mellemkosmos i form af planter, dyr og mennesker og endelig i makrokosmos i form af den planet, vi bor på og det solsystem, hvoraf vi er en del. Men endnu har vi ikke nået den fulde modenhed, selvom vi hurtigt er på vej mod kærlighedens verdener, mod "Guds rige" eller paradiset på jorden.
Et tegn på, at vi nu er på vej ud af det fortidige krigersamfund med alt dets mørke, er, at den rå magtudfoldelse, den rene utilslørede hævn eller den åbne krig nu fremtræder i skjult eller i camoufleret form. Behovet for udfoldelse af vold og magt hos mennesker må nu skjules, og den, der vil herske og dominere, må nu give indtryk af, at han i virkeligheden tilstræber fred og kærlighed. Tydeligst ser vi denne camouflage i forretningslivet, hvor man altid forsøger at lade, som om man vil sælge sine produkter for at glæde sine kunder. Selvfølgelig findes der idealister blandt forretningsmænd, men den normale atmosfære i forretningsverdenen er viljen og lysten til at opretholde og forøge sin egen magtposition:
"Indenfor denne verden er det muligt at iklæde "røveri" og "plyndring" så fine mentale eller intelligensmæssige former, at de for den uvidende hob ligefrem stråler som moralske idealer og bliver autoriserede og lovbeskyttede, for så senere naturligvis at blive afsløret, når væsenerne efterhånden oplever den ved disse forklædte realiteters sande identitet opståede svie og smerte. Forretningsverdenen kommer derved i virkeligheden til syne som udgørende en forfinet form for jordmenneskenes kamp om værdierne. Den er krigen overført til et andet plan, men resultaterne er de samme som ved den almindelige krig, nemlig: ruin, fattigdom og undertrykkelse for de overvundne og rigdom, luksus og magt for sejrherrerne." (2)
Statsmagtens rolle
Nu er det ikke hensigten at anklage nogen her eller at analysere forretningsprincippet. Her skal blot gives et eksempel på ufuldkomne faktorer i den nuværende jordmenneskelige kultur, som er på vej til at blive udlevet og forsvinde, inden en højere kultur kan tage form. I denne sammenhæng vil jeg også komme ind på de offentlige magtinstitutioners rolle, det vil sige de institutioner, som især i de seneste decennier har vokset sig stærke i de fleste lande.
Det er først og fremmest disse institutioner – statsmagterne og de tilsvarende lokale magter, kommuner, folketing og lignende – som modvirker den private magts absolutte dominans. De offentlige magtorganer er historisk set relativt nye, men de har allerede fået en afgørende betydning i mange lande, og de er ofte genstand for modsætninger og stridigheder i det politiske liv. Statsmagternes og lignende organers formål er først og fremmest at varetage fællesinteressen i vore samfund, i modsætning til individernes private eller egoistiske interesser.
Endnu er statsorganerne og kommunerne dog ikke helt færdigudviklede i deres roller som fællesorganer. Forskellige grupper i de forskellige nationer konkurrerer idag om magten over de offentlige institutioner, og disse grupper har endnu ikke lært at holde deres private interesser udenfor de nye institutioners område. Det er naturligvis ikke et endeligt mål for stat og kommuner, at de skal være valpladser eller slagmarker for parti- og gruppeinteresser, men de skal derimod – når de er færdigudviklede – varetage alle menneskers fælles interesse i samfundet:
"Statsmagten er således en uselviskhedens institution, og den energi eller kraft, der virker eller udstråler igennem den, er alkærlighed. Den har derfor til opgave at sikre det enkelte individ beskyttelse, lov og ret indenfor samfundet. Men da jordmenneskene endnu ikke er fuldkomne, vil deres alkærlighed og dermed deres statsmagt heller ikke være fuldkommen, men må være begrænset af, hvad der til dato af almenheden anses for at være ret og moral. I samme grad som væsenernes åndelige kvalifikationer, deres uselviskhed eller alkærlighed udvikler sig, i samme grad udvikler også deres statsmagt sig i form af lov- og retsvæsen, og i samme grad bliver den mere og mere beskyttende for det enkelte individ, bliver mere og mere udtryk for kærlighed. Lov- og retsvæsen i form af statsmagt er således ikke det endelige og færdige resultat af udviklingen af samfundets samlede uselviskhed eller alkærlighed, det stiler mod et endnu højere mål." (3)
Verdensstaten
Sammenfattende kan man sige, at udviklingen går imod den private magts, pengemagtens, tilbagegang til fordel for en stærkere statsmagt, som efterhånden bliver udtryk for de fælles interesser, der er i hver nation. Men selvom statsmagtens samtlige repræsentanter var uegennyttige eller uselviske idealister, ville udviklingen alligevel ikke være fuldbyrdet:
"Retten eller statsmagten er således endnu langt fra at være fuldkommen, i særdeleshed fordi den kun er af "national natur". Dette vil igen sige, at enhver form for statsmagt eller lov- og retsvæsen kun gælder for et enkelt folk og et enkelt landområde, hvis grænser egentlig er opsat ved fortidige selviske eller røveriske occupationer, og som derfor endnu undertiden efterlader sig dønninger af ulmende og gærende misfornøjelser, der igen kan give anledning til krige........ Nationerne er således at ligne ved individer, de har karakter, kan være moralske og umoralske. Verdens samlede nationer vil i henhold hertil blive at udtrykke som et samfund, hvis enkelte "individer" er nationer. Men der bliver den forskel på dette "samfund" og et almindeligt samfund, at det førstnævnte endnu er uden lov- og retsvæsen. Det har ingen regering. Der er intet politi." (4) "Det første store fundamentale skridt mod verdensharmonien, mod freden på jorden, vil derfor blive udviklingen af en verdensøvrighed. " (5)
Og allerede nu kan man sige, at de enkelte stater eller nationer i verden er på vej til langsomt at slutte sig sammen til en fælles styrelsesform for alle jordens mennesker. Den verdensregering eller verdensstat, som bliver resultatet, får til opgave at varetage jordens fælles interesse. Fællesinteressen er ikke noget, som skal påtvinges jordens folk, men bliver først organiseret i en verdensstat, når jordens mennesker af egen fri vilje indser nødvendigheden af en fælles styrelse.
Ingen verdensrevolution
Verdensstaten vil i sit fuldt udviklede stadium komme til at bestemme over eller eje alle jordens væsentlige materielle værdier, alle "produktionsmidler" og den kapital (materielle værdier), som overstiger de enkelte individers personlige behov. I dette rige – som omfatter hele planeten – vil der altså ikke forekomme nogen "kapitalister" eller private ejere af produktionsmidlerne (fabrikker og maskiner m.m.). Derfor vil ingen enkelt person kunne udnytte eller udsuge andre mennesker. Men det betyder ikke, at vi skal vente os en "verdensrevolution", hvorved al privatejendom overføres til verdensstaten eller planetriget:
"Udviklingen vil altså komme til at foregå på den måde, at privatforetagenderne ganske stilfærdigt efterhånden bliver konkurreret ud af statsforetagenderne. Og rettens tilegnelse af værdierne bliver således ikke af slet så blodig en karakter, som man måske straks er tilbøjelig til at mene." (6)
Også al militærmagt vil efterhånden blive opløst i de enkelte stater, og kun en lille international politistyrke vil være tilbage som en garant for, at alle jordens lande underkaster sig fællesskabets behov og interesser. Som en garant for, at den internationale magt ikke skal kunne blive misbrugt, vil ledelsen i den internationale regering bestå af jordens mest fremskredne og udviklede mennesker. Disse vil takket være deres "kosmiske bevidsthed" altid tilgodese helhedens interesse og dermed ikke favorisere noget eller nogen. Vi forstår her, at der skal en drastisk modningsproces til af jordens menneskehed, før den er færdig til at blive styret af en fælles international regering og domstol. Ikke desto mindre bliver behovet for en sådan fælles styrelse stadig større for hver dag, der går, i vor nuværende konfliktfyldte verden.
Verdensborgerens arbejdspligt
Ethvert sundt menneske i verdensstaten vil blive pålagt en "arbejdspligt" et par timer om dagen i nogen af ugens dage, eller et noget større antal timer et par dage om ugen. Arbejdspligten vil ifølge Martinus blive indenfor et område, hvor individet har store evner og interesser, og de indtjente midler skal dække hans materielle behov i hele livet. En fond bliver indrettet til at dække individets forsørgelse i barndommen, alderdommen og under sygdom. Hvis verdensborgeren ønsker at tilfredsstille specielle materielle behov, kan dette ske ved, at han arbejder flere timer end de obligatoriske:
"Ethvert menneske yder altså her selv de arbejdstimer, dets liv koster. Dette gælder også for dets barndom, alderdom og dets eventuelle sygedage. I det fuldkomne menneskerige kan intet menneske leve på andres bekostning." (7)
Garantien for, at intet menneske vil kunne udnytte et andet menneske, er bl.a. det fremtidige "lønsystem", som vil erstatte det nuværende system. Enhver får løn for de arbejdstimer, han har haft, ifølge et arbejdskvitteringssystem:
"Når et menneske har udført sine lovpligtige to timer eller hvilket andet antal, der bliver gældende, får det dette noteret på et kort. Dette kort gælder således som kvittering for dets arbejdsydelse. Med denne kvittering har det adgang til alle verdensstatens goder indenfor den beregnede levestandard, som de nævnte arbejdstimer er afstemt efter." (8)
Et aflønningssystem som ovennævnte vil gøre penge overflødige. Alle mennesker vil kunne skaffe sig, hvad de ønsker sig, ved eget arbejde, ja, alle vil være velhavende målt med nuværende målestok, siger Martinus (9). Derved forsvinder alt tyveri og anden forbrydelse automatisk. Eventuelle tilbageblevne ufuldkommenheder hos individerne vil ikke blive straffet, men i stedet blive kultiveret gennem passende opdragende forholdsregler.
Børnenes opdragelse
Er alt dette ikke alt for eventyrligt og fantastisk til at kunne være sandt? Jo, vist er det fantastisk at få et indblik i fremtidens forbedrede og mere humane verden, men ikke mere fantastisk, end det ville være for vore jorddyrkende, måske sultende forfædre at høre om det nuværende bekvemme byliv med alle dets bekvemmeligheder, kulturarrangementer, sporvogne, tunnelbaner osv. Disse moderne forhold er for øvrigt lige så fantastiske og utrolige endnu i dag for verdens fattige mennesker, som lever midt i krige som flygtninge eller forfulgte. Fremskridt er altid svære at tro på, indtil de er blevet gennemført og selvfølgelige.
Også kærlighedsevnen vil for fremtidens mennesker gennem den seksuelle polforvandling blive betydeligt mere udviklet, end den er nu.
Alle de ydre forhindringer, som idag skaber problemer for menneskenes frit udviklede kærlighedsliv, bliver fjernet, idet alle får de økonomiske midler, som de behøver for at forsørge børnene. Forældrene aflastes for det økonomiske ansvar, forsørgerbyrden, fordi det vil blive betragtet som en fælles opgave for alle mennesker i samfundet. Intet barn bliver derfor uvelkomment på grund af fattigdom, og forældrene vil også få hjælp med hensyn til opdragelsen af deres børn, hvis de ønsker det:
"De kan eventuelt selv bruge deres lovpligtige arbejdstimer på deres børns opdragelse, eller de kan lade andre, der er eksperter i børneopdragelse, overtage dette hverv. Ingen kan således i verdensstaten komme til at leve på andres bekostning. Ikke engang børn er økonomisk afhængige af deres forældre". (10)
Fremtidens føde
Vor føde vil lidt efter lidt hovedsagelig komme til at bestå af frugter og frugtsaft, da disse kan indtages, uden at der finder nogen som helst drabsproces sted. Frugtkødets celler kan leve videre i den menneskelige organisme, uden at cellerne dør. Næringsværdien i grøntsager, rødder – for ikke at tale om kød og fisk osv. – kan derimod ikke optages, uden at en drabsproces finder sted. Men i dag kan vi mennesker ikke klare os med kun frugt som føde på grund af vore relativt set grove organismer. I overgangsstadiet mellem dyr og rigtigt menneske vil føden derfor udover frugter komme til at bestå af grøntsager, rodfrugter og kornprodukter m.m. Men fiske- og kødprodukter er derimod ifølge Martinus til mere skade end gavn allerede for vore nuværende organismer. (11)
Det er sådanne egenskaber, som her er nævnt, der bliver gældende i fremtidens planetrige, skriver Martinus. Grundlaget for samfundets forvandling i denne retning vil være de enkelte menneskers gradvise udvikling frem til kærlige "fredsceller" i jordorganismen. Ingen udvikling kommer til at ske ved ydre tvang, men kun gennem de erfaringer, som alle levende væsener gør og må gøre, så længe de lever. Og da livet er uden begyndelse og uden ende, er livets udvikling altid garanteret. Livet kan ikke stå stille, udviklingen kan ikke standses. Efter udlevelsen af mørket i den fysiske verden kommer der et fuldkomment fysisk stadium – et paradis på jorden – som danner indgangsporten, eller den "eksamen", som går forud for det levende væsens indtræden i lysets åndelige riger. Efter mørke kommer lys.
Henvisninger
1) LIVETS BOG VI, stk. 1944
2) LIVETS BOG I, stk. 75
3) LIVETS BOG I, stk. 94
4) LIVETS BOG I, stk. 97
5) LIVETS BOG I, stk. 98
6) LIVETS BOG I, stk. 102
7) DEV II, symbol 26, stk. 22
8) DEV II, symbol 26, stk. 21
9) DEV II, symbol 26, stk. 22
10) DEV II, symbol 26, stk. 24
11) En grundig forklaring på, hvad der er den bedste føde for nutidens og fremtidens mennesker, findes i DEN IDEELLE FØDE, især i kapitel 25-28.
Tilbage til indholdsfortegnelsen
Forrige