Ældre Kosmos og Kontaktbreve

 

 

"Hekkenfeldt" var det sted, hvor heksene mødtes med fanden. Og her fandt man også nedgangen til selve helvede.

Ifølge folketroen kunne en heks forpeste livet for beboerne i en hel landsby. Blev mennesker eller dyr syge, eller kom der misvækst – ja, så var det nok heksen, der stod bag. Derfor gjaldt det om at finde frem til hende og få hende uskadeliggjort. Hun blev levende kastet på bålet og dermed sendt "ad Hekkenfeldt til".

I vore dage tror man selvfølgelig ikke på hekse, men på en måde jager man alligevel "hekse" som aldrig før. Man slås med sygdomsvoldende bakterier og virus, med underminerende samfundsmekanismer og mange andre former for "hekse", som man forsøger at sende "ad Hekkenfeldt til".

Det lykkes også udmærket i mange tilfælde, men hver gang en "heks" er sendt afsted, dukker der altid en ny op.

Derfor prøver mange mennesker at finde sjælefred gennem en "heksejagt" på de mekanismer i sindet, der gør dem bekymrede eller panikslagne ved synet af de mange "hekse", som omgiver dem og truer dem med alverdens uhyggelige sygdomme, forurening, trafikuheld, økonomisk ruin osv.

I følge Martinus er menneskene dermed nået frem til den egentlige årsag til alle deres lidelser og ulykker. En dag vil menneskene kunne glæde sig over de mange tekniske vidundere, de vandt i kampen mod "heksene" i den ydre verden. Men de vil samtidig forstå, at de har været offer for "folketro", dvs. midlertidige sandheder tilpasset et bestemt niveau i viden og udvikling. De vil forstå, at der kun findes én sand "heks" – i mange forklædninger, ganske vist – nemlig ukærligheden i deres egne sind.

Nået så langt i erkendelse, er problemerne dog ikke løst. Af gammel vane vil man nemlig bekæmpe denne ukærlighed med – ukærlighed. Man vil forarges over den, dømme den til "bålet" og forsøge at sende den "ad Hekkenfeldt til".

Men kan man skaffe sig af med "hekse" ved at lade "hekse" dømme "hekse"? Nej, for i så fald vil den dømmende "heks" jo altid blive tilbage.

Først når man forstår den psykologiske og historiske baggrund for sit sinds "hekse" – og det er blevet Martinus' opgave at hjælpe os med netop dét – kan man tilgive dem, elske dem og – pensionere dem, så de kan dø en naturlig død af alderdom.

Men for at få øje på ukærligheden i sit sind og overvinde den med kærlighed, må man have gået så længe i livets barske skole, at man på naturlig måde er nået frem til den livsholdning, Martinus nærmere beskriver på de følgende sider.

Og hold så i øvrigt øje med "heksen" i dit sind, at hun ikke spiller dig et puds! Det fortæller Erik Gerner Larsson om, mens Hans Oldhage i en anden artikel beskriver fremtidens "hekseløse" samfund. Og så tager Martinus os med på en tur til det rigtige "Hekkenfeldt", hvor røg og damp stiger op…

Endelig ønsker vi med Siv Dreiwitzs artikel KLINT, VED SJÆLLANDS ODDE vore læsere en god sommer!