Kosmos 1988/5 side 97
Om vinterskolen
Ønsket om at skabe en skole er ganske i overensstemmelse med de ideer, Martinus gav udtryk for vedrørende Martinus Centers fremtid, selvom dette ikke står i Instituttets love. Her siges kun, at et af formålene er at gøre Martinus' værker tilgængelige for interesserede, herunder ved publicering, oversættelse og undervisning i betryggende form.
Rådets kommentar hertil er, at der i Klint efterhånden vil blive opbygget en helårsskole.
Martinus selv har aldrig nævnt et eksakt tidspunkt for, hvornår der skulle være en skole med helårsundervisning. I sin nytårshilsen i 1979 skrev han:
"Der er tilgået vort oprettede byggefond betydelige midler. Men det er dog ikke sådan, at vi lige med det samme er færdige og klar til at bygge en skole eller center for vor mission. For denne vor skole skal der helst være behov for hele året. Men vi må naturligvis begynde småt og så efterhånden udvide dens opførelse, alt eftersom behovet kræver det, og alt eftersom der er økonomi nok til, at vi kan magte denne udvidelse."
Hvordan vinterundervisningen i Klint begyndte
Det, der kaldes vinterskolen, blev i 1984 påbegyndt som et eksperiment for et halvt år. Før dette tidspunkt var der i Klint kun tale om sommerundervisning på ca. 6 til 7 uger i skoleferien.
Meningen med eksperimentet var at se, om det var muligt at køre en vinterundervisning. Forholdene var forbedret med den nye Pavillon A, som kunne bruges om vinteren, men alligevel var det dog klart, at lokaliteterne ikke var helt ideelle til skole. På grund af økonomien var det en forudsætning, at der kunne regnes med gratis undervisningskræfter.
For at stimulere interessen blev opholdet i den første periode gratis.
Hvordan fortsatte »vinterskolen«?
Det første år var der stor tilslutning, alle pladser var optaget.
I foråret 85 blev det besluttet at fortsætte eksperimentet i sæsonen 85/86 under forudsætning af, at kursisterne afholdt de løbende udgifter.
Det kunne imidlertid ikke lade sig gøre, idet der var for stor forskel på, hvad eleverne havde råd til at betale, så der ikke kom for få, og hvad Instituttet var nødt til at tage for at dække omkostningerne.
Blandt deltagerne var der stor tilfredshed, og nye planer og ideer opstod.
Vinterskolens værdi
Vinterskolens deltagere var generelt meget glade for atmosfæren, og en del blev inspireret til senere at holde foredrag og f.eks. skrive artikler til KOSMOS. Uden tvivl har alle været meget tilfredse med dette undervisningstilbud, og dybt taknemmelige for den enorme og værdifulde indsats, de forskellige undervisningskræfter har ydet. Langtidsperspektiverne for skolens rolle i kosmologiens udbredelse så meget lovende ud. Og man indsamlede hele tiden mange nyttige erfaringer med henblik på fremtiden. Så der er ingen grund til at være i tvivl om eksperimentets værdi.
De økonomiske konsekvenser
Men i kølvandet kom også de økonomiske eftervirkninger. Underskuddet på driften i Klint blev mærkbart forøget, bl.a. fra vinterskolen.
Tilskuddet til vinterskolen blev accepteret for at give forsøget endnu en chance. Dog var det i marts 1986 stadig planen, at skolen skulle bringes til at hvile i sig selv.
En ny situation
Efterhånden ændrede situationen sig, så der fra efteråret 88 ikke længere kunne regnes med tilstrækkelig gratis hjælp til undervisningen. Samtidig blev der efterlyst andre og bedre boligforhold til undervisere. Disse ting i forening gjorde, at en forsvarlig fortsættelse af vinterskolen ville give en urealistisk stor stigning i driftsunderskuddet.
Vi mente, at så stor en stigning ville være uforsvarlig over for Instituttets andre aktiviteter, og ikke i overensstemmelse med den generelle tendens i Martinus' opfattelse.
Instituttets økonomiske princip
Dette princip har Martinus meget klart udtrykt i "En information" fra d. 25 juni 1969, hvorfra citeres:
"Instituttet skal føres frem til en økonomisk standard, i hvilken det kan hvile i sig selv. Hermed mener jeg, at den skal bringes frem til, ved udgivelsen af dens bøger, dens blad, dens undervisning, kursus og foredrag, at have en sådan økonomi, at den helt vil kunne lønne sine egne medarbejdere og dække alle andre løbende udgifter ved dens opretholdelse."
I forbindelse med udgivelsen af "Det tredie Testamente" (LIVETS BOG) på Borgens Forlag blev dette bekræftet af Martinus i hans takkeskrivelse af oktober 1980. Her skrev han:
"Det (udgivelsen) skulle så bevirke, at sagen økonomisk efterhånden vil komme til at kunne bære sig selv, men der vil gå en vis tid, inden vor mission og sag når så vidt."
Hvad betyder dette i praksis?
At Instituttets økonomi skal hvile i sig selv betyder, at vi kan acceptere et årligt driftsunderskud, hvis det kan dækkes af de renteindtægter og de bidrag, Instituttet modtager hvert år. Det er netop en sådan situation, Instituttet har været i de seneste år, og derfor kan vi kun med god samvittighed øge Instituttets udgifter i samme grad, som indtægterne stiger.
Dette sidste betyder også, at Instituttet hverken kan bruge af formuen, foranstalte specielle indsamlinger eller bruge andre ubetingede bidrag til at øge de løbende udgifter med. Der skal nødvendigvis øgede indtægter til for at øge udgifterne.
Bruger I så ikke Instituttets formue, vil nogen så spørge? Og det gør vi netop. Den bruges til at give netop de renter, som er nødvendige for at dække Instituttets løbende driftsunderskud. Desuden giver den mulighed for engang i fremtiden at investere i nye bygninger til skolen i Klint. Det kan dog først ske, når et større antal interesserede giver en bedre balance mellem indtægter og udgifter.
Rådets vurdering og konsekvensen heraf
Rådets vurdering af situationen er, at både det nuværende behov og Instituttets' økonomiske grundlag er utilstrækkeligt for at holde en skole i gang hele året.
Derfor har vi følt os nødsaget til at beslutte, at vinterskolens aktiviteter tilpasses den økonomiske situation. Det medfører, at undervisningen i Centret i Klint uden for sommersæsonen i 1988/89 bliver begrænset til to måneder om efteråret og to måneder om foråret. I disse måneder kan man foruden den ny pavillon også bruge de gamle pavilloner. Det betyder derfor, at mange flere interesserede kan deltage i undervisningen. Og så bliver der mulighed for betalte undervisere i disse to perioder.
Men også her gælder det stadigvæk, at aktiviteten nogenlunde skal bære sig selv.
Selv efter denne tilpasning er undervisningsperioden i Klint alligevel ca. 3 gange så lang som før eksperimentet med vinterundervisning blev sat i gang.
Det giver desuden mulighed for at skabe et større undervisningstilbud på Instituttet om vinteren.
Vi ser hen til det tidspunkt, hvor undervisningen i Klint kan gennemføres som det helårsarrangement, der ligger i Martinus' tanker om Centrets fremtid.
Rådet
Tilbage til indholdsfortegnelsen
Forrige