Ældre Kosmos og Kontaktbreve

 

 

"En tåbe kan spørge om mere end ti vise kan svare på", lyder et gammelt ordsprog.

Faktisk hører jeg selv til de såkaldte "tåber", der har søgt svar hos adskillige "vise", indtil jeg en skønne dag fandt frem til Martinus' bøger. Og nu oplever jeg omvendt, at jeg kan besvare en hel del spørgsmål fra andre uden egentlig at være viis, således som Martinus var det.

Derfor er jeg kommet til det resultat, at når det drejer sig om Martinus kosmologi, så har det ingen som helst betydning at tale om "tåber" og "vise".

Mange steder er det kutyme, når der holdes foredrag om Martinus kosmologi, at understrege over for tilhørerne, at man er velkommen til at stille spørgsmål, og at "dumme spørgsmål ikke eksisterer". Sidstnævnte tilføjelse er naturligvis et velment forsøg på at få alle med. Men for mig ligger der absolut intet usandt bag denne måske lidt dogmatiske påstand.

Og det har stor betydning at stille spørgsmål. Ikke bare for at komme videre gennem andres svar, men også fordi arbejdet med at formulere spørgsmålet ofte er begyndelsen til selv at besvare det.

Derfor går vejen til forståelse gennem evnen til at undre sig og formulere sit behov for oplysning gennem serier af klare og koncise spørgsmål.

Til det brug forsyner Martinus sine læsere med et sprog, som egner sig til at trænge ind i mysterierne. I dette nummer af KOSMOS findes mange eksempler på, hvorledes man med Martinus' særlige brug af sproget sætter over "kløften" mellem spørgsmål og svar. Som man vil se, bruger Martinus ikke mange fremmedord, men kombinerer tværtimod gamle og velkendte ord på en måde, så de opnår en dybere betydning og mere nuanceret valør.

Det kender man jo også fra god poesi. Men Martinus formår i modsætning hertil at fastholde de flygtige glimt af intuitiv forståelse hos læserne ved at anvende en videnskabelig udtryksform, der tilmed munder ud i et overskueligt helhedsbillede af verdensaltet og de åndelige love, som ligger til grund for den fysiske verden. Derved gør han det muligt for læserne at forske på egen hånd – stimuleret og holdt til ilden af deres egne livserfaringer.

Alt dette forudsætter imidlertid, at man i sin søgen efter svar har ladt de religiøse sekter og etablerede videnskaber bag sig. Først når de har udspillet deres rolle og er blevet "stene for brød", er man åben for åndelig videnskab.

Men sådan er vi endnu kun få, der har det. Og derfor kommer vore spørgsmål let til at lyde overspændte eller "dumme" i andres ører. Man vil måske kalde os for "tåber". Men lad os være uforbederlige på dette punkt – indtil vi en dag kan besvare alle spørgsmålene!