Ældre Kosmos og Kontaktbreve

 

"Mennesket er en af de seneste af de større dyrearter, der er dukket op her på kloden", fortalte den engelske naturforsker David Attenborough forleden i TV. "Og hvad er det så, der er karakteristisk for netop denne dyreart – ?"

Ja, nu har jeg glemt, hvad det var, men det kunne have været "nysgerrighed".

Mennesket har med utrolig flid undersøgt sine omgivelser for at finde ud af, hvordan det hele hænger sammen. Og man har ikke sat grænser for nysgerrigheden. Man forsker på fuld kraft langt ud i universet, så langt ud, at der næsten ikke er andet end tomrum tilbage. Og ligeledes forsker man "indad" i celler, molekyler og atomer.

En atomforsker fortalte, at hvis man tænker sig et atom forstørret op, så det bliver 100 m i diameter, så ville man hensat til dette sceneri ikke umiddelbart kunne se noget som helst. Inde i midten af denne 100 meters atomkugle ligger atomkernen, og den er under én mm i diameter. De enkelte elektroner, der cirkulerer omkring kernen, er så små, at det slet ikke har nogen mening at tale om størrelser...

Omvendt viser det sig, at hvis man tænker sig solen som en kugle på 1,39 m i diameter, så skal man 40.000 km væk for at finde den nærmeste stjerne!

Og her mellem disse kolossale tomrum i mikro- og makrokosmos befinder sig: Den nysgerrige dyreart, mennesket!

Hvad gør vi nu?

En forsker og opfinder introducerede for nogle år siden begrebet "lateral thinking" dvs. et mentalt trick, hvor man forsøger at "tænke ved siden af", når et tilsyneladende umuligt problem skal løses. F. eks.: Dan fire trekanter ved hjælp af seks tændstikker, der mødes i enderne! – Opgaven synes uløselig, når man lægger tændstikkerne foran sig på bordet. Der kan højst blive to trekanter. Men "tænk ved siden af" og stil tændstikkerne op i en tresidet pyramide, – så er problemet løst!

Betragter man den traditionelle videnskab, så synes der at være behov for at "stille den på højkant". Martinus har forlængst gjort det med sin "åndsvidenskab", der bruger den traditionelle videnskabs resultater, men anskuer dem i en ny dimension.

For at give et billede af forskellen mellem de to former for videnskab, sammenligner Martinus den traditionelle videnskab med en analfabet, der står med en bog i hånden. Bogstaverne studeres, sammenlignes, måles op og tælles, men nogen mening med bogen fremkommer ikke. Martinus lærer med sin "åndsvidenskab" menneskene at "læse". Han lærer dem at sætte bogstaverne sammen og få en mening ud af det.

Som et praktisk eksempel på, hvordan åndsvidenskaben arbejder, og hvad den kan bruges til, har vi til dette nummer af KOSMOS valgt den artikel, læseren finder på de følgende sider. Den viser bl.a., at mennesket ganske rigtigt er en dyreart, og den viser, hvem vi er, hvor vi kommer fra, og hvad vej udviklingen fører os. Kort sagt, den viser os virkeligheden bag de spændende ting, som David Attenborough og andre graver frem til os. KOSMOS sætter fokus på virkeligheden i dette temanummer.