Ældre Kosmos og Kontaktbreve

 

 

"Den som hurtigt vil være herre, bliver længe svend", lyder et gammelt ordsprog. Og det gælder ikke mindst os, der prøver at efterleve Martinus analyser. Man bliver nemt utålmodig eller bitter som det lille grantræ i H.C. Andersens eventyr. Det vil så gerne være stort, men mærker sin lidenhed på den nedværdigende måde, at en lille hare kan springe over det, og sammenfatter hele sin krænkelse i ordene: "O, det var så ærgerligt!"

En fortvivlet læser skriver: "Jeg føler, jeg står så langt nede i udvikling og vil så pokkers gerne have del i noget af det, de andre har. Jeg føler, andre kan se lige igennem mig."

I kommentaren til dette nummer af KOSMOS ville jeg gerne kunne opmuntre og trøste enhver, som er utålmodig. Men det eneste jeg kan sige er, at sådan er vi mange, der i perioder har det. Man må sige til sig selv: "Hold op med at være utålmodig!" Hvis man er 9 år, nytter det jo ikke, at man pludselig vil være 12. Man må forstå, at utålmodighed i mange tilfælde bunder i trangen til at brillere og konkurrere.

Derfor er der al mulig grund til at advare mod utålmodighed. Ikke bare for at undgå mindreværdsfølelse, men også fordi utålmodighed kan give sig udtryk på en anden måde. I forbindelse med studiet af Martinus kosmologi ser man således mange utålmodige mennesker, som ikke kan nøjes med stille og roligt at arbejde med deres væremåde i hverdagen og ændre den gradvist indefra til gavn og glæde for alt og alle. Nej, der skal ske noget, og det skal gå stærkt. Og her viser det sig, at der næsten ingen grænser er for den vold, man kan gøre på Martinus' forklaringer og dermed på sin egen og andres tilværelse for at leve op til forestillingen om at være "højt udviklet".

"Hvad er kosmologi?" spørger en af Storm P.s figurer, og en anden svarer: "Det er noget damerne smører i ansigtet." Vitsen er dobbelt så god, som Storm P. regnede med! – under forudsætning af, at det er utålmodighed og forfængelighed, der driver værket.

I sin artikel HJERTETS DANNELSE kommer Martinus ind på denne "sminke-problematik", som naturligvis ikke har noget med damernes kosmetik at gøre i direkte betydning, men afdækker "udvendigheden" eller "statussymbolerne", som altid gives højeste prioritet, når man har travlt med at leve op til noget, man endnu ikke er moden til. Ikke mindst inden for pengeverdenen "smøres der tykt på", og det uddyber Hans Oldhage i sin artikel FORRETNINGSLIVETS UDVIKLING, hvor den usminkede sandhed kommer til syne.

Og minsandten om det så ikke viser sig i Erik Gerner Larssons KOSMISKE PARALLELLER, at løsningen på problemet "utålmodighed" ligger i, at når bare man ved, at livet må følge de kosmiske love, så kan det være ligegyldigt om vore drømme bliver opfyldt i vor egen tid.

Der er kort sagt tid nok. Rigtige grantræer véd det udmærket. Kun eventyrets grantræer véd intet derom. Det er ganske vist, for de ligner jo os!