Ældre Kosmos og Kontaktbreve

 

 

 

 

Festen i anledning af Martinus' fødselsdag blev i år afholdt på Klint. Det har været prøvet før, men i år brød man med den tradition, der i de sidste år har foreskrevet Hotel Sheraton i København som det udvalgte sted.

 

Og hvordan var det så at holde fødselsdagen på Klint? Det føltes af mange af sagens venner som en befrielse. Det er jo her, sagen har sit rette tilholdssted, det er her hovedparten af aktiviteterne foregår, og det er her den rette atmosfære og ånd er til stede. Samtidig kunne festen holdes som en naturlig afslutning på sommerens undervisning, et værdigt punktum finale.

Trods en ugunstig vejrudsigt oprandt lørdag den 8. august med lunt sommervejr og mange solstrejf. Først sent på eftermiddagen brød regnen løs.

Starten var annonceret til kl. 13, og Ole Therkelsen lagde for med at byde velkommen og mindede om, at denne festdag ikke blev afholdt for at dyrke personen Martinus, som undgik enhver form for tilbedelse. Derimod ønskede Martinus, at hans fødselsdag fortsat skulle holdes efter hans død for at styrke venskabet mellem sagens venner. Desuden var festen en god anledning til at yde økonomisk hjælp i form af en gave til Instituttet. Ole sluttede med at takke for den frivillige hjælp til undervisningssæsonens gennemførelse og anslog, at mellem 50 og 100 personer havde været involveret i denne hjælp.

Ole fungerede herefter som en veloplagt konferencier hele resten af eftermiddagen og startede med at overlade podiet med klaver til Ingemar Fridell, der ind imellem eftermiddagens forskellige indslag underholdt forsamlingen med klassisk musik: Bach, Brahms og Chopin.

I den sidste undervisningsuge har 11 nationer været repræsenteret, men det betyder nu ikke, at Klint er blevet det internationale center, som det senere vil blive. Men det var netop med henblik på denne fremtid, Martinus for 10 år siden lod Kosmos Feriekoloni skifte navn til Martinus Center, hvor kernen i undervisningen skal være hans litteratur.

Det vigtigste i dette arbejde er mennesker. Uden alle de mennesker, der har stillet sig til rådighed i denne sæson, ville der ikke have været nogen undervisning, og uden den undervisning, der har fundet sted i de senere år, ville der ikke have været så mange foredragsholdere og medarbejdere inden for undervisningen.

Efter en række smukke stemningsbilleder fortalte 4 elever efter tur om deres møde med kosmologien og opholdet på vinterskolen. Her mødte vi bl.a. Mary McGovern fra Skotland, der har lært sig dansk for at kunne læse Martinus. Hun oversætter artikler til engelsk og er med til at redigere det engelske KOSMOS.

Med denne film, der er baseret på ide og produktion af Thorkil Schultz Nielsen, har Martinus Center virkelig fået sig en smuk repræsentationsfilm. Hvem der bare havde mulighed for at komme på vinterskolen! (Nærmere oplysninger og program kan rekvireres fra Instituttet).

Martinus indledte med at takke de mennesker, som havde hjulpet med at skabe foredragsbygningen. Den står nu som et eksempel på den kraft, med hvilken de kosmiske analyser kan indvirke på menneskers væremåde.

Herefter gik Martinus over til at holde sit foredrag, som han kaldte "Guds øje":

"Vi skal alle omskabes til at være i Guds billede, fortalte Martinus. Men hvad er Guds billede? Alt, hvad der fungerer omkring os er Guds skabelse. I alle situationer, hvor disse skabelser er færdige, er de til glæde og velsignelse for levende væsener. Vi kan se på vore organismer, øjne, ører osv. De fungerer helt automatisk.

Men der er også mange skabelsesprocesser, der endnu ikke er færdige. Der er så mange, at det kan se ud som om alt er tilfældigheder, – at der ikke er nogen Gud til. Det er især menneskenes væremåde, der her er tale om. Menneskene har fået evnen til at skabe, men den væremåde, de manifesterer, er ikke altid til glæde og velsignelse. Og derpå kan man netop se, at deres væremåde ikke er færdigskabt. Dér, hvor de ikke skaber som Guddommen, dér følger ulykker og lidelser, der ser man sorg og melankoli.

Men menneskenes sanseevne og manifestationsudfoldelse er ikke i sit slutfacit beregnet på at skabe disse lidelser. Derfor er denne ferieby blevet ligesom et anneks til vort Institut og vor mission, således at man her kan komme til at 'se med Guds øje'. Det er dét syn, der ved besked med det hele. Alle vegne, hvor vor væremåde skaber lidelser, har vi handlet forkert. Vi skal nå frem til ikke at tage fejl, at se med Guds øje.

Når menneskenes væremåde ikke er færdigskabt, forstår man let, hvor ulogisk det er at blive irriteret og ikke ville tilgive. For at komme op på et højere udviklingsstade, må man derfor vænne sig af med vanesynet af sin næste som et fejlagtigt væsen.

De må lære at ransage Dem selv! Hvor står jeg? Måske er De slem til at bagtale og fortælle ubehagelige ting om Deres medmennesker? Det er en mental kræftsvulst. Det gælder om at se på menneskene som noget, Gud er ved at modellere. Vi kan ikke forlange, at menneskene skal være færdige, når de endnu ikke er det. At forlange dét, er ikke blot farligt udadtil, men også indadtil. Det kan indvirke skadeligt på hjertet, maven, musklerne og huden.

Vi må forstå, at alt er så kosmisk indrettet, at ingen kan gøre uret, og ingen kan lide uret. Den, der får lidelser, får udviklet sin humane evne. Men den, der skaber lidelse for andre, skaber også lidelse for sig selv.

Da Gud havde skabt Jorden, sagde han: "Alt er såre godt!" Og det er det også lige i øjeblikket! For når de forkerte handlinger giver lidelse og dermed forstand, er det ikke nogen "synd" at tage fejl. Den humane evne bevirker jo, at man ikke kan "nænne" at gøre dét og dét. Man vil hellere lide end lade andre lide. Og dermed får man for det første ikke den onde karma, og for det andet får man intuitionen, der gør det muligt at se med Guds øje, at være i kontakt med Gud. Det er vrede og irritation, der spærrer for blikket af Gud. Hvis De ikke har noget godt at sige om en person, så lad være med at sige noget!

Her i feriebyen møder man mange forskellige mennesker, her kan man lære at blive gode venner med ligesindede. Efterhånden bliver man trænet op til ikke at kunne føle antipati. Vi skal blive redskaber til at lyse og varme for andre mennesker. I alle skyggerne må vi sætte vort lys ind. At tale med Guddommen er at kærtegne sin næste. Så er vi med i Guddommens syn på alt og alle. Så er der ikke noget, der kan bedrøve os.

Min mission er en stor fælles plan. Vi er i færd med, alt eftersom vi kan se med Guds øje, at skabe menneskeheden om til Guds billede. Det er denne feriebys mission at få menneskene til at få denne vilje, denne lyst til at være til glæde og velsignelse for deres omgivelser."

Også Martinus' fødselsdage blev nævnt. De første år plejede Martinus at holde fødselsdag på Klint med nogle få venner, mens andre af sagens venner samledes i København. Her var det så kutyme at samle ind til en gave til Martinus. Det kunne f.eks. være et nyt lysbilledapparat eller en skrivemaskine. Senere gik man så over til at holde fødselsdage i København med Martinus som midtpunkt. Ved Martinus' 70-års og 75-års fødselsdag lejede man telt og holdt festen på Klint. Ved disse lejligheder var ca. 400 mennesker forsamlet.

Sam fortalte også en opmuntrende beretning om Martinus' barndomshjem, som han købte i 1954. KOSMOS vil senere bringe et detaljeret referat af denne beretning.

Endelig sluttede Ingemar Fridell med et foredrag: "Kærlighedsbegrebet i kosmologien". Det blevet helt lille resume af Martinus kosmologi: To slags kærlighed, det ondes nødvendighed, åndsvidenskabens betydning, fremtiden og vor mulighed for personligt at være med til at forme den gennem vor væremåde. Også dette indslag vil vi forsøge at bringe i KOSMOS på et senere tidspunkt.

Men indtil videre er der grund til at slå fast, at mindefesten for Martinus bedst fejres på hjemmebane. Ude er godt, men hjemme er bedst. Vel mødt på Klint til næste år!