Ældre Kosmos og Kontaktbreve

 

 

At kunne forbinde sit livs afslutning med dets begyndelse, se en sammenhæng og forstå sin tilværelse som et led i en større helhed, dét er lykken for ethvert åndeligt indstillet menneske. Og det er netop den chance Martinus giver sine læsere.

Men også Martinus' eget liv blev et sådant lykkens kredsløb. Lige fra barndommen var Martinus dybt religiøs. Der gik ikke en dag, fortæller han, hvor han ikke bad til Gud. Og da han gennem bibelhistorie i skolen og senere konfirmandundervisning hørte om Gud, var han en meget opmærksom elev. Men hans forhold til Gud lod sig ikke i princippet ændre gennem den undervisning, han modtog. Når præsten således fortalte, at børn, der døde udøbte, gik lige til helvede, så var Martinus helt sikker på, at det ikke kunne passe. Men Martinus var ikke den, der stod op og protesterede mod præstens belæring, selvom han måske godt kunne have argumenteret imod den på et rent fornuftsgrundlag.

Og netop dette at bruge sin sunde fornuft på religiøse områder kom til at udfylde Martinus' senere tilværelse fuldt og helt. I forbindelse med de intuitive evner, han kom i besiddelse af ved sin "kosmiske indvielse" som 30-årig, blev han i stand til ligefrem at "forske" i religiøse områder. Og denne usædvanlige evne blev så sammen med hans stærkt religiøst betonede følelsesliv og jordbundne fornuft de vigtigste personlige egenskaber, som muliggjorde hans missions særlige karakter. Han blev "religiøs forsker", en forsker, der kunne ransage sin egen bevidsthed og dér finde de principper og love, som han med mange praktiske eksempler og dagligdags erfaringer var i stand til at sandsynliggøre for mennesker, der ikke har evnen til på samme måde at forske i deres bevidsthed.

I Martinus' artikel "Ægteskabet og alkærligheden", som udfylder næsten hele dette nummer af KOSMOS, klarlægger Martinus således vor tilværelses hovedprincipper. Den gamle fortælling om Adam og Eva, slangen og syndefaldet bliver her til symboler indeholdt i matematiske ligninger, der løses for øjnene af os på en sådan måde, at alle "ubekendte størrelser" gøres bekendte ved at blive sat i forbindelse med erfaringer, som ethvert normalt begavet menneske kender til på forhånd eller som kan udledes af sådanne erfaringer.

Det er faktisk morsomt at konstatere, at Bibelens forfattere har været i besiddelse af en umådelig viden, og ikke mindst, at denne viden kan udbygges og underbygges på en sådan måde, at moderne mennesker med moderne viden og kritisk indstilling kan få lov at være med.

Og når det så tilmed viser sig, at denne viden netop er dét, der er brug for at tilegne sig for at forstå sin egen tilværelse og blive inspireret til at gennemføre denne tilværelse uden at synke hen i mismod, depression eller selvmordstanker…, ja, så er det ikke nødvendigt at sige mere.

Velkommen til et nyt nummer af KOSMOS, velkommen til en totalforståelse af dit og mit liv!