Kosmos 1987/6 side 108
HANS SONNE FORTÆLLER:
De første frø i Sydamerika
"De første frø er nu blevet plantet med størst mulig kærlighed, og så får vi jo at se, hvor meget der kommer ud af dette." Således skriver Hans Sonne den 27. december 1986 ombord på køleskibet "New Zealand Reefers" efter at have taget afsked med Sydamerika, hvor han i 7 måneder har spredt viden om Martinus kosmologi. Sidst, vi hørte fra ham, var i KOSMOS nr. 7/1986, hvor han skrev fra Kingston på Jamaica. Her følger beretningen om hans videre færd på motorcykel gennem Argentina, Uruguay, Brasilien, Chile, Peru og Ecuador.
Efter en måneds sørejse ankom BMW'en og jeg til Buenos Aires i Argentina den 23. maj 1986. På sørejsen havde jeg flittigt studeret esperanto, men ikke nævneværdigt spansk, så mit ordforråd på sidstnævnte sprog kunne faktisk tælles på halvanden hånd. Jeg havde kun tre adresser på esperantister i Buenos Aires, men der var jo ikke andet for, end at springe ud i det. Som sagt, så gjort! Og pludselig blev al den hjælp givet, som jeg behøvede. På mærkværdig vis – eller rettere på mirakuløs vis – flaskede alt sig helt eventyrligt, idet jeg pludselig blev inviteret til at bo hos en ung esperantist, som ikke talte særligt godt esperanto, men perfekt engelsk.
Standset af snestorm
Da det i Argentina begyndte at blive vinter i juni måned, havde jeg ikke megen tid, hvis jeg ville besøge Sydamerikas sydspids, Ildlandet eller Tierra del Fuego. Så efter 5 dage i Buenos Aires skyndte jeg mig vestover til Mendoza, idet jeg regnede med at ville tage sydover på Chile siden. Men den dag, jeg nåede frem til Mendoza, sneede passet i Andesbjergene til med 2 meter sne i en frygtelig storm, kaldet "zonda'en". Så blev jeg klar over, at det ikke var den vej, jeg skulle, og jeg kørte så langs den argentinske side af Andesbjergene sydpå. Vi (BMW'en og jeg) nåede dog ikke at komme helt frem til strædet, der skiller kontinentet fra Tierra del Fuego. 50 km skilte os pga. ufremkommelig sne.
Danske kolonister i Argentina
På turen tilbage til Buenos Aires (3000 km) besøgte jeg tre danske kolonier: Tandil, Tres Arroyos og Necochea med henblik på at optræde med mit kulturelle program. Det åbnede nye kosmologiske perspektiver, idet der her lever over 10.000 dansk/argentinere (helt op til 3.-4. generation), der taler dansk og har gået i argentinsk skole og dermed taler spansk perfekt.
Her fik jeg kontakt med åndeligt interesserede. En person i Tandil havde faktisk nogle Martinusbøger stående i bogreolen og ville gerne hjælpe med at oversætte til spansk. En anden dansk/argentiner i Buenos Aires viste i øvrigt også stor interesse for at deltage i oversættelsesarbejdet.
Kontakter i Buenos Aires
I Buenos Aires mødte jeg en pianist, Teresita Inés Alaniz, der er uddannet som lærer i esperanto samt engelsk, og som i en årrække har været medlem af det teosofiske samfund. Hun vil muligvis starte med oversættelser fra esperanto, og hun er nu forsynet med alle de udgivne bøger af Martinus på dette sprog.
I Buenos Aires mødte jeg også med præsidenten for "Det teosofiske samfund i Sydamerika". Han viste absolut interesse og vil oplagt kunne blive en vigtig kontakt i fremtiden.
Det lykkedes mig også at få knyttet kontakt til den formodentlig største og vigtigste forlægger af filosofisk/metafysisk litteratur, Editorial Kier, der dækker hele den spansktalende verden, og som har mulighed for selv at oversætte fra engelsk, da de har oversættere med speciale inden for denne genre.
Esperantister i Brasilien
På grund af tidsmangel blev det kun til et kort smut op til Brasilien, til Porto Alegre, hvor al kommunikation foregik på esperanto. Dér mødte jeg et par seriøst interesserede mennesker, som nu også er forsynet med samtlige Martinusbøger på esperanto.
Ca. 300 km syd for Porto Alegre mødte jeg i Rio Grande også nogle seriøst interesserede esperantister, som nu er i færd med at oversætte den lille folder MARTINUS KOSMOLOGI ET OPTIMISTISK LIVSSYN til portugisisk fra spansk/engelsk, således at interesserede i Brasilien i det mindste vil kunne læse lidt om hovedlinierne i Martinus verdensbillede på deres eget sprog.
Fra Ib Schleicher har jeg modtaget adresserne på nogle kontaktpersoner i den nordlige del af Brasilien, som allerede kender Martinus' værk. Dem vil jeg skrive til og sætte i forbindelse med de interesserede mennesker i Brasilien, jeg allerede har mødt.
Oversættelser startet i Santiago
Så gik turen videre til Chile, hvortil jeg ankom den 1. september. Her blev jeg budt hjerteligt velkommen af Walter Christiansens værtsfolk, som han boede hos i januar måned 1986 (se KOSMOS nr. 7/1986).
Mange mennesker havde advaret mig: pas meget på i Chile! Så jeg troede naturligvis, at mit aktivitetsniveau ville blive lavt. Men det blev de travleste og mest aktive 7 uger på min rejse, indtil nu.
Gennem mine værtsfolks kontakter, samt kontakter, som jeg havde fået i USA, så må det nok siges, at "dørene åbnede sig".
To nøglepersoner vil jeg nævne. Den første er Carlos Sieveking i Santiago, som bl.a. har skrevet en bog om Johannes' åbenbaring og er medlem af en studiegruppe, der studerer Bibelen fra originalen på hebraisk. Carlos var straks klar over Martinus' betydning og blev en "primus motor" for mig, idet han arrangerede 4 foredrag, som jeg holdt for mindre grupper (7-14 personer) af åndeligt interesserede, der samledes i private hjem. – Den anden person er Sofia Aldunate i Santiago, som er to-sproglig korrespondent engelsk/spansk. Hun er nu i gang med at oversætte MENNESKEHEDENS SKÆBNE, DEN IDEELLE FØDE og PÅSKE.
Da der i Santiago er 8-12 virkelig seriøst interesserede, der samtidig læser esperanto, engelsk eller tysk, vil der her være mulighed for at starte en studiekreds, så snart LIVETS BOG I udkommer på engelsk.
I Santiago fik jeg i øvrigt gjort en oversættelse færdig af MARTINUS KOSMOLOGI – ET OPTIMISTISK LIVSSYN på spansk, som jeg nu har distribueret til alle interesserede (også via post til kontakterne i Argentina).
Arbejdet koordineres
Jeg er klar over, at jeg endnu har meget arbejde at udføre i Sydamerika. Da det i det kommende oversættelsesarbejde til spansk og portugisisk er vigtigt, at én bestemt person, koordinerer det hele, må jeg indtil videre bruge mig selv som koordinator. Det må ikke ske, at to personer sidder helt uvidende om hinandens arbejde og oversætter det samme. Som tingene har udviklet sig, er der nu et samarbejde i gang mellem flere personer – primært i Santiago – men også andre steder.
Sofia arbejder sammen med en anden esperantist, der også ønsker at oversætte. Og det er blevet aftalt, at de hver for sig laver en færdig oversættelse af de tre nævnte småbøger og så sammenligner disse oversættelser. Derefter er det tanken at få en eller anden dansk/argentiner (eller person, der er sproglig og kosmologisk kompetent) til at checke oversættelsen med den danske original. På denne måde skulle det være muligt at komme frem til en meget præcis og rigtig oversættelse.
Man vil også forsøge at oversætte nogle af Martinus artikler fra engelsk, således at man måske om 2-3 år vil kunne udgive et spansk KOSMOS.
Dalen med de stærke psykiske energier
Da jeg ikke fra Chile kunne komme med skib til mit næste mål, New Zealand, måtte jeg køre 5000 km op til Ecuador. Jeg besøgte på vejen Elqui dalen, hvor Walter også aflagde et kort besøg sammen med Irma Gündert (se KOSMOS nr. 7/1986).
Jeg boede i 5 dage på en gård i denne usædvanlige dal og fik en fornemmelse af stedet, der er blevet betegnet som "det sted på Jorden, hvor der findes de højeste/stærkeste psykiske energier". Dette var tidligere tilfældet for Tibets vedkommende, men i 1948 skiftede det over til Sydamerika. NASA har tilmed her fundet den højeste koncentration af magnetisme på Jorden. Dette sted har tiltrukket 10-12 spirituelle grupper, som repræsenterer hele lysspektret: fra mørkt, sort til lyst, hvidt.
Jeg besøgte på vejen Elqui dalen Møde med moder Cecilia og søster Gladys
Jeg fik mulighed for at besøge nogle af grupperne – både moder Cecilias og søster Gladys' – samt forskellige individualister, der ikke tilhører nogen gruppe.
Hos moder Cecilia mødte jeg en engelsktalende person, der tilbød at hjælpe med oversættelserne. Endvidere en pensioneret Esso-medarbejder, der oprindelig er fra Schweiz, og som også udtrykte mulighed for at hjælpe.
Ligesom da Walter besøgte søster Gladys, udtrykte hun igen, at hendes sted altid er åbent for os Martinus-interesserede. Da den tolk, som var i huset, blev nødt til at tage til Serena pga. sygdom i familien, var kommunikationen henvist til at foregå på spansk. Selv med mit dårlige spanske, fik vi alligevel gennemgået forskellige kosmiske analyser, love og principper, med – tror jeg – telepatisk hjælp. Men søster Gladys ville vide mere, hvilket ikke var så nemt (trods alt) pga. sproget. Jeg lovede hende og andre, at jeg ville komme tilbage – sandsynligvis i 1990/91 og da tale flydende spansk.
Nordpå mod Peru og Ecuador
Jeg kørte så videre nordpå igennem et totalt goldt og øde landskab, over 1500 km med kun bjerge og ørkensletter, med en lille oase i en lavning hist og her med hundredvis af kilometer imellem.
Ved grænsen til Peru blev jeg stoppet, da mit tolddokument for BMW'en var udløbet. Dette stykke papir ville de se i Peru, men i Argentina, Brasilien, Uruguay og Chile havde ingen spurgt efter det. På den måde fik jeg så "fortalt", at jeg også her i grænsebyen Arica, Chile skulle plante lidt "frø". Alt faldt heldigvis på plads efter et telex til FDM samt til mine forældre, og efter 4 dage gik turen videre til Arequipa i det sydlige Peru.
Ole Therkelsen havde givet mig en kontaktadresse til det katolske universitet, hvor de i et brev havde udtrykt interesse for Martinus åndsvidenskab. Nu viste det sig bare, at den person, der havde vist interesse – rektoren – ikke længere var på universitetet. Men én, der kendte ham, hjalp mig alligevel med at arrangere et foredrag for en mindre gruppe på 12-14 personer. Men dette vil formodentlig ikke skabe seriøs interesse pga. den nye rektor.
Videre gik det op til Lima, hvor mine kontakter glippede, bl.a. pga. den dårlige postgang. Jeg endte så med at blive inviteret til at bo hos den svenske ambassadør. Her blev vi døgnet rundt bevogtet af 6 bevæbnede politifolk, fordi nogle peruanere var blevet udvist fra Sverige nogle uger tidligere.
Endelig den 1. december nåede jeg frem til mit bestemmelsessted Guayaquil i Ecuador, hvor der blev anledning til at holde et par mindre foredrag i de to uger, jeg tilbragte dér i 28-32 graders varme.
Alt i alt kan følgende status gøres for disse 7 måneder:
Det blev til 14 optrædener med mit kulturelle program, en masse avisomtaler, radiointerviews og to gange i TV. Herved blev jeg i stand til at "slå et slag" for Danmark og Skandinavien samt for esperanto, et sprog, der specielt i Chile, Peru og Ecuador er meget lidt kendt.
Det blev til 5 workshops: "Musikterapi og farveterapi fra et åndsvidenskabeligt synspunkt", hvor jeg dels har kunnet kræve en nogenlunde ordentlig betaling for min indsats og dels har kunnet slutte af med at nævne Martinus kosmiske analyser og vise symbol nr. 12: GRUNDENERGIERNES KOMBINATIONER. De mennesker, der derefter har vist interesse, har så fået den lille folder COSMOLOGIA DE MARTINUS med hjem.
Endvidere 5 offentlige foredrag: "En introduktion til Martinus kosmologi", kørt 22.000 km i Sydamerika og fået igangsat oversættelsesarbejder fra esperanto og engelsk, knyttet kontakter til interesserede dansk/argentinere, fundet en sandsynlig og mulig forlægger til de spanske udgaver af Martinus' værker, fået samlet et network på 115 personer i Brasilien, Uruguay, Argentina, Chile, Peru og Ecuador, hvoraf over halvdelen er åndeligt søgende.
Undervejs mod New Zealand
I skrivende stund befinder jeg mig 2000 km øst for New Zealand, hvor jeg er mønstret som matros på det dansk ejede køleskib "New Zealand Reefers". Mit job består i klargøring af lastrum, indfedtning af kabler, rengørings- og vedligeholdelsesarbejder mv. Jeg har nu været to uger undervejs. Solen skinner uafbrudt fra en klar himmel, kun med lette skyer, der hænger rundt omkring i horisonten. Havet er stille og mørkeblåt, og jeg er ved at ende min tredie store sørejse...
Tilbage til indholdsfortegnelsen
Forrige