Ældre Kosmos og Kontaktbreve

 

 

– En af de ting, jeg straks lagde mærke til, da jeg for nogle år siden begyndte at læse Martinus, var, at han i forhold til andre filosofiske eller psykologiske forfattere bruger usædvanlig få selvkonstruerede, nye ord. Og til trods herfor lykkes det ham i høj grad at overskride de traditionelle grænser for disse fagområder.

– Så vidt jeg kan se, skyldes denne overraskende mangel på et kompliceret, teknisk sprog, at Martinus i stor udstrækning bruger de bestående ord, – men i en uvant ren betydning. Og hermed mener jeg, at han med et beundringsværdigt skarpsyn formår at rense de bestående ord for det "kulturlag" af dogmatiske og neurotiske fordomme, som de ofte med tiden er blevet indkapslet i.

 

 

– Tag nu f.eks. de to gamle ord: "hedenskab" og "kristendom", som Martinus benytter i sin artikel på de følgende sider.

– Prøv at lægge mærke til, hvorledes Martinus ligefrem puster støvet af disse to ord, så de fra at være skrottede symboler bliver til evige principper for to diametrale livsholdninger, nemlig: dette kun at interessere sig for sig selv på bekostning af omgivelserne, og dette kun at interessere sig for omgivelserne på bekostning af én selv.

– Måske kan det overraske, at begge disse holdninger har lige meget med egoisme og selvopholdelsesdrift at gøre. Men det indser man let, når man tænker på alle de begrænsninger vi i denne tid må pålægge os selv for at få havet, luften og jorden renset for miljøgifte. For at sikre os en lykkelig tilværelse må vi imidlertid ikke bare vise hensyn udadtil men også indadtil. Vi må pålægge os selv visse begrænsninger med hensyn til spise-, drikke-, ryge- og tænkevaner.

– Disse aktuelle emner bliver i dette nummer af KOSMOS taget op gennem tre efterfølgende artikler, der viser nødvendigheden af at gå fra "hedenskab" til "kristendom" i både makro-, mikro- og mellemkosmos.