Ældre Kosmos og Kontaktbreve

 

 

 

Med ihærdighed havde Lars Nibelvang ligefra sin pure ungdom sat sig ind i alle de førende åndsretninger: spiritisme, teosofi, og antroposofi, og hvad der ellers er tilgængeligt på dette område for en forsker i Danmark. Men denne hans forskning havde ikke givet ham det sjælelige eller åndelige fundament, som han var klar over måtte eksistere, og som han vidste fra sit studium af verdenslitteraturen, at visse enkelte personer havde fundet eller oplevet. Og midt i denne hans søgen havde Forsynet bestemt, at vi skulle mødes.

 

Mit møde med ham var et svar fra Forsynet på min egen søgen efter åndelig klarhed. Man må her erindre, at dette vort møde fandt sted umiddelbart før, den åndelige afklaring af min bevidsthed blev udløst, jeg har skitseret i min bog OMKRING MIN MISSIONS FØDSEL, den oplevelse af de evige fakta, som blev fundamentet for min mission og skabelse af LIVETS BOG og de hermed forbundne supplerende skrifter, der i så urokkelig en grad blev det tilfredsstillende svar på Lars Nibelvangs søgen efter sandheden. Lars Nibelvang blev således mit åndelige arbejdes første discipel. Han blev det første menneske, der fandt sit livsfundament i den sammenhængende, kosmiske analyserække, som min manifestation af det evige verdensbillede kom til at udgøre, og som han så hårdnakket igennem resten af sit liv forsvarede.

Men ved mit første møde med Lars Nibelvang, der fandt sted en dag i februar 1921, var jeg således et ganske ubeskrevet blad med hensyn til åndsforskning, medens han var en fremragende og skarpsindig åndsforsker med mange års energisk studium bag sig. Jeg spurgte spagfærdigt den fremskredne forsker, om man i de højere, intellektuelle religiøse opfattelser, som han jo havde så stort et kendskab til, og som jeg eventuelt gerne ville sætte mig ind i, forkastede bønnen og opfattelsen af en Guddoms eksistens. Da svaret blev dette, at hverken bønnen eller Guddommen blev annulleret i disse nye anskuelser, var jeg tilfredsstillet. Havde svaret været en fornægtelse af disse to højeste faktorer i livet, var dette vort første møde sikkert også blevet vort sidste. Men nu blev min tillid til åndsforskningen vakt, og jeg var blevet en indstilling i min bevidsthed kvit, der ellers ville have forbudt mig at læse eller lytte til de nye religiøse fortolkninger eller opfattelser. Ved dette vort første møde var jeg således Lars Nibelvangs discipel. Men ved afskeden overrakte han mig en teosofisk begynderbog, som jeg egentlig var kommet for at låne, med de ord: "De skal se, De vil snart blive min lærer". Hvordan dette skulle gå til var for mig på dette tidspunkt ganske ufatteligt. Jeg måtte jo regne med hans store forspring i forskningen, det mangeårige, ihærdige studium, han allerede havde bag sig, medens jeg stod ved de første blade af åndsforskningens "ABC".

Men Forsynet gav ham ret. Det viste sig nu, at min bane ikke skulle blive forskningens eller læsningens møjsommelige og trange vej. Inden den lånte bog var læst til ende, indtrådte de begivenheder eller åndelige oplevelser, der gjorde al læsning og studium overflødig for mig og samtidigt blev fundamentet for min mission. Og allerede ved vort næste møde var vore roller ombyttede. Jeg var blevet den talende og Lars Nibelvang den lyttende. Og nu fulgte tre dejlige år, hvor vi næsten dagligt kom sammen og drøftede mine analyser af verdensbilledet, alt eftersom de blev skabt. Men selvom denne min forvandling for Lars Nibelvang vakte en næsten lige så stor begejstring og glæde som for mig selv, må man ikke tro, at han blindt accepterede mine analyser. Han var den fødte skeptiker og lod sig ikke på nogen som helst måde overbevise af mine analyser eller beretninger, før de var så afklarede, at de for ham ikke var til at komme udenom. Og her må man huske på, at Lars Nibelvang havde et ualmindeligt stort materiale fra åndsforskningens store kapaciteter at kunne holde op imod mig eller mine påstande. Ja, han var næsten inkarnationen af den skeptiske menneskeheds samlede spørgsmål på det rent sjælelige eller religiøse område.

Samtidigt med, at jeg skabte analyserne af verdensbilledet, kunne jeg således, igennem Lars Nibelvangs reaktion overfor disse, afkontrollere deres bærekraft. Kunne de ikke overbevise ham, var jeg klar over, at de var utilstrækkeligt klare og derfor heller ikke ville kunne overbevise andre intellektuelle, skeptisk indstillede forskere. Og jeg måtte da se at få fjernet de uklarheder i analyserne, der kunne vække misforståelse. Og således kan alle de af LIVETS BOG's læsere, der i dag finder løsningen på livsmysteriet igennem dens kosmiske analyser, i nogen grad takke Lars Nibelvang for denne deres oplevelse. Thi uden hans skepticisme og protest ville analyserne i stor udstrækning sikkert være kommet til at ligge på så højt et plan, at de ville have været uopnåelige for almindelig intellektuel fatteevne.

Vort møde var således ikke en tilfældig overflødig sammenkomst. Begivenhederne har vist, at Gud havde ført Lars Nibelvang til mig, for at han kunne være den model på den jordiske menneskeheds nuværende intellektuelle niveau, efter hvilken den ny terminologi på det evige verdensbillede kunne udformes og tilpasses og derved blive tilgængelig for den kommende almenhed.

Men rent bortset herfra var Lars Nibelvang et meget kærligt menneske, der øjeblikkelig tilbød mig økonomisk støtte, da min åndelige bevidsthed brød frem, således at jeg helt kunne hellige mig den, ligesom han førte mig sammen med sin familie og et par enkelte af hans barndomsvenner, der forøvrigt blev hans venner for hele livet. Disse få mennesker blev også min Sags første venner. Den lille kærlige kreds sluttede op om mig i min missions første års spæde begyndelse. Og takket være denne lille kreds blev mit åndelige arbejdes første vanskelige år mildnet, og skabelsen af fundamentet for min mission: Klarlæggelsen af verdensbilledet, gjort mulig.

Men efterhånden blev verdensbilledets analyser færdige, og Forsynet iværksatte andre menneskers møde med min mission, mennesker der ligeledes hver på sin måde fik sin store eller lille rolle at spille i min Sags vækst og begyndende udbredelse. Og med denne vækst vokser også arbejdet indenfor Sagen. Bjerge af opgaver tårner sig op og venter på sin løsning. Tusinder af mennesker er nu i færd med at studere eller tilegne sig verdensbilledets kosmiske analyser. Breve fra mange lande er begyndt at strømme hertil, ligesom vi dagligt har besøg af ulykkelige mennesker, der søger Sagens råd og vejledning i deres nedbrudte sjælstilstand. Min Sag er således forlængst vokset ud over den lille intime vennekreds, der så kærligt sluttede op om mig ved min missions fødsel. Men så længe mine analyser består, og hvor som helst de vil brede sig ud over verden, vil de gøre mindet om Lars Nibelvang og alle de andre af min Sags trofaste venner lysende.

 

Uddrag af Martinus' nekrolog over Lars Nibelvang i KOSMOS nr. 1/1948.
Se Lars Nibelvangs egen beretning i KOSMOS nr. 11/1986.