Ældre Kosmos og Kontaktbreve

 

Et årskredsløb er atter gået. Og vi er inde i den mørke periode, hvor sommeren og sollyse dage er hinsides vore kyster. Men selvom vinterens og nattens domæne er inde, går måneklare nætter og lysende stjernebyer hen over vore strande. Guddommen lader os aldrig være uden stråler fra himlen. I den mørke nat bliver universet synligt. Og vi er her stedet overfor juleevangeliets princip i en åbenbaring, der er hinsides alle menneskelige beretninger eller fortællinger. Menneskene kan tro på det lille barn i krybben, og de kan lade være med at tro, men universet, Guds store verden udenom vor egen verden, lyser stadigt til os igennem mørket.

Og hvad forskel er der på barnet i krybben og nattens stjerner? – Blev ikke det lille barn til en lysende og funklende stjerne på millioner af menneskers mentale nathimmel? – Og er det ikke strålerne herfra, der lyser igennem millioner og atter millioner af pakker, breve og telegrammer omkring midvinterens mørkeste dage og gør dem til årets største fest, til kulminationen af glæde for børn, voksne og gamle? – Hvilken anden magt i verden har nogen sinde således kunnet vende tilbage og gøre vinterens mørkeste dage til lyse festdage med usvækket styrke år efter år igennem århundreder? – Hvilken anden magt har kunnet frembyde et sådant opbud af overarbejde, ansættelse af ekstrafunktionærer, ekstra befordringsmidler, jernbanevogne, lastbiler og dampskibe i næstekærlighedens eller gaveprincippets tjeneste end netop den såkaldte "juletravlhed"? – Hvilke gaver, hilsener og oplevelser står i et skønnere og højere overjordisk lys i hukommelsen end juleerindringerne?

At bringe menneskene til at forme deres liv således, at hver eneste dag i året bliver en glædelig "juleerindring" for de mennesker, de har været i berøring med, er den åndsvidenskabs opgave, som det er blevet min mission at manifestere. Og derfor vil jeg gerne hermed som min kærligste jule- og nytårshilsen udtrykke min inderligste tak til alle, der i årets løb på en eller anden måde har vist mit arbejde varm interesse og mine medarbejdere og mig selv kærlighed. De har derved været med til at bane og bryde noget af den stenede vej fremover i verdensgenløsningens tjeneste.

Og se, igennem denne kærlighedens vej skal juleevangeliets forjættelse, "fred på jorden" og dermed livets sande glæde eller velbehag blive til virkelighed for alle folkeslag på jorden. Og alle røster skal istemme hærskarernes evige lovsang: "ære være Gud i det høje".

Fra KOSMOS nr. 8, december 1947