Kosmos 1986/11 side 218
Psyke og immunforsvar
af Olav Johansson
Ved en videnskabelig konference fornylig i Philadelphia i USA præsenterede flere medicinske undersøgelser vedrørende forholdet mellem psyke og kroppens såkaldte immunforsvar.
Alle disse undersøgelser peger i samme retning: Der er en klar sammenhæng mellem den psykiske almentilstand og immunforsvarets effektivitet.
Eksempel
I en undersøgelse sammenholdt man kvinder, der indenfor de sidste seks år var blevet skilt eller separeret fra deres mænd, med gifte kvinder. Alle skulle svare på spørgsmål, og deres blod blev undersøgt efter flere metoder, som på forskellig måde viste, hvor godt immunforsvaret fungerede. De resultater, man kom frem til, viste bl.a. at:
- Kvinder, der havde været skilt eller separeret i mindre end et år, havde ringere immunforsvar end gifte kvinder.
- Blandt disse kvinder havde de, der stadig var stærkt bundne til deres tidligere mænd, enten ved længsel eller vrede, et endnu dårligere immunforsvar end de, der havde frigjort sig fra deres mænd.
- Blandt de gifte kvinder havde de, der betragtede sig som lykkeligt gift, et bedre immunforsvar end de, der oplevede deres ægteskaber som mislykkede.
I fem år fremover vil man fortsætte med regelmæssigt at undersøge kvindernes blod for at se, om og hvordan forandringer i deres liv påvirker immunforsvaret.
Andre undersøgelser i samme projekt viser f.eks., at medicinstuderende får et ringere immunforsvar i eksamensperioder, hvor de slider hårdt i det.
At frygt, uro og rædsel også er stærkt nedbrydende kræfter for immunforsvaret ses af resultaterne fra en anden undersøgelse, som omfattede 5000 homoseksuelle mænd, som frivilligt havde meldt sig som deltagere i undersøgelsen. Disse resultater viste nemlig, at de der troede, at de var aids-smittede, men i virkeligheden ikke var det, havde et dårligere immunforsvar end de, som faktisk havde symptomer på aids-infektion, men ikke mente sig angrebet.
Tankekraft og blodmagnetisering
For at måle immunforsvarets styrke har man altså anvendt forskellige typer blodprøver samtidigt med, at man ved hjælp af spørgsmål eller interviews har skaffet sig oplysninger om forsøgspersonernes psykiske tilstand og eventuelle problemer. Dette er interessant, ikke mindst i lyset af, hvad Martinus skriver om relationen mellem kvaliteten af vore tanker og kvaliteten af vort blod (se bogen "Bisættelse", især kap. 43-48).
Tanker er, siger Martinus, en elektromagnetisk strålekraft, og denne kraft fungerer bl.a. på den måde, at den "magnetiserer" eller "oplader" blodet i kroppen. Positiv tankekraft giver altså blodet en positiv "magnetisering" eller "opladning", medens negative giver en tilsvarende negativ "magnetisering" eller "afladning" af blodet. Blodets kvalitet står og falder altså med vore tankers kvalitet.
Nu er det jo sådan, at vi også har noget, der hedder "blodomløb" i vor organisme. Det er et kredsløb, der fører blodet rundt til alle dele af kroppen og organerne. Hvis blodet nu gennem vore tanker er blevet positivt "magnetiseret", så betyder det, at alle vore organer gennem blodomløbet tilføres livskraft og sundhed. Men hvis blodet er negativt "magnetiseret", vil blodomløbet altså i stedet transportere en sundheds og livsnedbrydende kraft – en "dødskraft" kan man faktisk sige – til kroppens samtlige organer og celler. Og her står vi således overfor den dybeste årsag til en mængde både fysiske og psykiske sygdomme og lidelser. Alle former for usundhed og lidelser – selv dem vi i dag opfatter udelukkende som fysiske – har altså deres dybeste årsager i individets tankeliv.
Vort kosmiske ansvar
For alle os, som ikke er absolut kærnesunde, kan ovenstående jo virke som en nedslående tanke. Vi har alle en vis tilbøjelighed til at søge årsagerne til vore problemer og besværligheder uden for os selv og vor egen bevidsthed. Men det er kun ved en overfladisk betragtning, at denne viden om vort eget kosmiske ansvar for vor nuværende livssituation på det helbredsmæssige område kan forekomme deprimerende. Det er jo netop denne indsigt, som så gør det muligt for os at gå i gang med at ændre vor situation på en konstruktiv måde. Lige så vel som vi kan skabe usundhed ved fejlagtige eller usunde tankeklimaer, kan vi jo skabe sundhed og velvære ved anvendelse af de rette harmoni- og kærlighedsfremmende tankeklimaer. Alt afhænger således af os selv. Giver denne tanke ikke uendelig mere håb og fortrøstning end den tanke, at menneskets sundhed og hele livssituation skulle være dikteret af kræfter og omstændigheder, som det selv ikke – eller kun i ringe grad – har indflydelse på?
Hvis det forholder sig sådan, er mennesket jo som et siv for vinden, håbløst underkastet lunefulde og overmægtige kræfters spil. Hvem kan i længden leve med et så skræmmende verdensbillede som livsfundament?
Med viden om vort eget kosmiske ansvar følger således også muligheden for at ændre vor situation. Det gælder blot om at indse, at al forandring tager tid. I mange tilfælde er vore negative tankemønstre og reaktioner dybt rodfæstede anlæg eller automatfunktioner, som vi har opdyrket igennem adskillige inkarnationer. Og netop fordi disse negative vaner og reaktioner udløses mere eller mindre automatisk i forskellige situationer, så formår vi ikke at opløse dem alene ved hjælp af viljen, hvor gerne vi end vil det. De mentale automatfunktioner befinder sig nemlig i et "bevidsthedslag", hvortil de dagsbevidste viljeskræfter ikke når.
Men gradvis kan disse automatfunktioner nedbrydes og opløses ved, at vi begynder at opbygge nye automat funktioner eller anlæg af modsat natur. Så vil "ugræsset" i vor mentalitet til sidst dø af mangel på næring. Og i samme grad som det sker, vil sundhedens, fredens og kærlighedens blomster lyse og forskønne vor mentale "have".
Kilde: Dagens Nyheter den 29. maj 1986.
Tilbage til indholdsfortegnelsen
Forrige