Ældre Kosmos og Kontaktbreve

 

En ejendommelig oplevelse har det nok også været for de islandske præster at møde Martinus. Vi er så heldige, at kunne bringe en øjenvidneskildring, idet pastor Arelius Nielsen med få ord har karakteriseret situationen og givet udtryk for sine tanker og følelser i forbindelse med dette usædvanlige møde.

 

Jeg hørte Martinus tale på den islandske synode. En stor forsamling af præster med deres biskop i spidsen lyttede til ham med henrykkelse og var helt imponerede, da han talte om Kristus som det store forbillede og verdens eneste håb. – "Er det ikke en præst?" spurgte de. Men nej, han var ikke en præst og ville sagtens aldrig blive det, men han var meget mere – han var en vismand.

Men selvfølgelig forstod de ikke rigtig, hvem han var. Hans besøg der var som et glimt – et glimt fra himmelen, som kommer og forsvinder med det samme, men efterlader sit minde – sit lys – sit morgengry i bevidstheden, – en analyse om noget stort og helligt, rent og evigt som kommer, Jesus Kristus Gudsrige på en moderne måde til vor generation.

Der eksisterer fortid, nutid og fremtid. Men det er kun fremtiden, som tilhører Martinus. Hans kosmos, hans verdensbillede vil blive folkets ejendom efter mange år eller århundreder. Han er for os, de meget få islændinge, som har opfanget hans billede, set lidt på eller lyttet til hans viden, som en huldremand fra vor drømmeverden, en huldremand, som kan give lys ind i vore mørke nætter, give varme til vore kolde vintre, hvis vi lytter til ham og giver hans frie tanker og smukke ord magten over vort sind og vor væremåde.

Vi tror endelig, det vil blive hans viden, som giver kristendommen den klædedragt, som det moderne nutidsmenneske ønsker og kan betro sig til. Endelig må han være en af de største gaver, Gud har givet Danmark. Vi takker ham hjerteligt for hans rejse til Island og ønsker Danmark til lykke med sin vise søn.

(Fra KOSMOS-årsskrift 1955, side 7)